Kære dig

Tak for at du skriver til os på Sorglinjen. Jeg er virkelig ked af at høre, du har mistet din mand. Som jeg kan læse, er det ikke mere end 1 uge siden, så du må være fyldt med sorg og mærker tydeligt tomheden efter ham. Derfor er det helt naturligt at det føles svært for dig at være i jeres fælles bolig. Det forstår jeg fuldt ud. Alt rundt om dig minder dig jo om ham og er en påmindelse om, at han ikke er hos dig længere – fysisk i hvert fald. Denne situation er helt ny for dig, og når noget så skelsættende sker, og man mister en person, man elsker og deler sit liv med, så gør det forbandet ondt, og det tager tid at vænne sig til de ændrede livsvilkår.

Dine følelser kan jeg genkende fra mig selv. Jeg mistede min søn til kræft for 7 år siden – han blev 10 år gammel, og jeg bor stadig i samme hus. I tiden op til hans død sagde jeg også, at jeg ikke kunne holde tanken ud om at blive boende, når han ikke længere var hos os. Det viste sig også, at jeg så ham alle vegne, kunne dufte ham og jeg kunne sågar høre ham komme glad hjem fra skole hver dag. Det skar mig i hjertet og gjorde bare, at jeg savnede ham endnu mere. Lidt efter lidt blev jeg dog glad for dette – ham var på den måde nemlig stadig helt levende for mig, og jeg kunne tydeligt mærke ham hos mig. I dag er jeg derfor glad for at vi ikke flyttede.

Det jeg egentlig vil sige med det, er blot at det er vigtigt at du giver dig selv tid og ikke handler i panik, fordi sorgen gør ondt. Sorgen og savnet vil alligevel uden tvivl følge med dig.

Hvis det hele er for hårdt og uoverskueligt for dig lige nu, kan en løsning måske være at bo hos noget familie eller nogle gode venner en kort periode. Det kunne måske give dig lidt ro.

Jeg håber at mit svar har været en lille smule brugbart for dig. Husk at du også altid er velkommen til at ringe ind til Sorglinjen på 70209903 hver dag mellem kl. 17 og 21 – her er vi flere frivillige klar til at snakke om alt det svære i sorgprocessen.

Kærlig hilsen

Anne (frivillig på sorglinjen)