Kære du

Tak fordi du skriver ind til os her på Sorglinjen. Du gør mig rigtig ondt at høre, at du har mistet din mor. Det lyder urimelig hårdt, at du både skulle stå igennem et langt sygdomsforløb på fem år og herefter stå med et stort hul og et kæmpe savn. Jeg forstår godt, at det har været hårdt at se din mor blive dårligere med tiden og være ked af det. Hvor er det smukt, at du har været ved hendes side igennem alt det.

Jeg har selv mistet min mor til kræft for 2,5 år siden i en alder af 24 år, og jeg ved hvordan det føles, ikke at være klar til at leve uden sin mor. Føle, at ens verden falder fra hinanden, og at alting føles så urimeligt. Jeg kan helt igennem genkende de følelser, som du beskriver. Min mor var også min klippe og den, jeg delte alt og intet med. Jeg følte selv en stor tomhed og sorg, der var uoverskuelig at overvinde, og den kan stadig overvælde mig til tider, når jeg bliver mindet om hvor meget, at jeg stadig mangler hende i mit liv.

Du skal vide, at det er meget naturligt at føle sig overvældet af sorgen og ens følelser. Jeg håber, at du har nogle i din omgangskreds, som du kan dele dine tanker, bekymringer og følelser med? Eller nogle, der kan give dig en pause fra sorgen med snak om andre ligegyldige ting eller bare væren til. Ellers ved jeg, at mange får glæde af, at jeg skrive deres tanker og bekymringer ned i f.eks. dagbogsform eller breve. Jeg synes, at det er enormt stærkt, at du skriver herind med dine følelser.

Jeg forstår, at du gerne vil være stærk, også for hendes skyld, men jeg er ikke i tvivl, at hun helt sikkert synes, at du har været stærk gennem hele forløbet og fortsat er stærk –  men jeg er også sikker på, at hun ville kunne forstå, hvorfor det har gjort dig ked af det, at miste hende. Til tider skal man give sig selv lov til ikke at være stærk, men bare at være til.

Hvis du har brug for nogle at dele dine tanker om sorgen med, vil jeg gøre dig opmærksom på, at Det Nationale Sorgcenter tilbyder samtalegrupper eller gruppeterapi for unge efterladte mellem 20-27 år. Jeg gik selv i en lukket gruppe i et halvt år, og det gav mig en ny følelse af håb samt en følelse af at blive mødt og forstået, ved at dele et rum med andre unge, der også har mistet en forældre i en alt for ung alder. Det er en stor anbefaling herfra. Mit råd vil derfor være at starte med at udfylde formularen i dette link på vores hjemmeside, hvorefter du hurtigst muligt vil blive kontaktet af en af vores psykologer: https://sorgcenter.dk/psykologhjaelp/terapi-til-boern-og-unge/

Derudover vil jeg anbefale dig at kigge på sorgvejviser.dk, hvor det er muligt at søge på alle de gratis sorgtilbud, der findes i din kommune. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte Sorglinjen via SMS eller tlf. på 70 20 99 03. Vi har åbent alle dage fra kl. 17-21. På linjen sidder frivillige, der selv har mistet, som er klar til at lytte eller dele egne erfaringer.

Jeg ved, at dette brev ikke vil hele noget, men jeg håber alligevel, at disse råd kan bruges som en ledetråd i en svær tid, der kan hjælpe dig videre på vejen.

De varmeste tanker herfra.

Sissel, Frivillig på Sorglinjen