Min Mor er død
Jeg ved ikke helt hvad mit spørgsmål er. Måske at spørge om hvordan kommer jeg igennem at min Mor ikke er her mere.
Jeg savner hende så meget.
Hun døde i Februar.
Hun havde en sjælden sygdom.
Der var ingen behandling.
Hun startede på Rollater og endte i kørestol på Plejehjemmet i løbet af 5 år.
Jeg ved det nok er det bedste at hun fik fred. Fordi hun var i så mange smerter. Men jeg har brug for min Mor. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal leve i en verden uden hende. Det gør bare så ondt.
Min Far har aldrig været der for mig følelsesmæssigt. Så min Mor var den der var der til at snakke med.
Svar
Kære du som har mistet din mor.
Det gør mig ondt at høre, du har mistet din mor, og jeg forstår virkelig godt, at du savner hende rigtig meget. Det må være et kæmpestort savn. Samtidig fortæller du, at din far aldrig har været der for dig følelsesmæssigt, og det må jo gøre det ekstra hårdt, fordi du derfor ikke har meget støtte fra ham.
Den sorg, du oplever, er helt normal. Det er jo kun et par måneder siden, så det er helt forståeligt, at du føler dig slået helt omkuld og slet ikke kan overskue noget som helst lige nu. Sorg kan rive og flå, så man næsten ikke kan være i sin krop, mister lysten til at spise, ikke kan sove og i det hele taget kan det føles som om, man ikke kan finde ud af noget som helst.
Jeg har dog lyst til at fortælle dig, at på et tidspunkt vil sorgen gå fra at være altoverskyggende og altædende til at være en sorg, som på en anden måde er til at leve med. Det går fra at larme og slide til mere at være en form for baggrundsstøj, der kommer og går. Hvor du stadig vil savne din mor, ønske hun var her, tænke på hende med ømhed og varme, mindes din mor for alt det gode, hun har gjort for dig, men hvor du ikke vil overmandes af samme fortvivlelse og afmagt, som du gør nu.
Når du på et tidspunkt kommer lidt mere til hægterne, har jeg lyst til at fortælle, hvad der har været lindrende og hjælpsomt for mig i min sorgproces. I lang tid havde jeg brug for at være med min sorg – sørge, græde, mindes min far, tale om ham, kigge på billeder, kigge tilbage på hans liv, skrive lidt dagbog og hvad der ellers føltes rart og meningsfuldt. Og så var det rart at være sammen med nogen, der kendte ham. Siden blev jeg meget glad for at lytte til podcasts om folk, der har mistet. For eksempel ‘Døde forældres klub’, hvor unge mennesker der har mistet en forældre, fortæller deres historie. Eller ‘Jeg plejede at tro på for evigt’, som er fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Rørende historier fortalt af mennesker, der også har mistet nogen tæt på. Du kan finde begge podcasts ved at søge efter titlerne på Google.
På ‘Sorgvejviseren’ kan du finde hvad der tilbydes af sorgrupper og forløb i dit lokalområde. Du finder den her.
Du er også velkommen til at kontakt Det Nationale Sorgcenter, hvor vi har samtalegrupper eller gruppeterapi for unge efterladte. Du er også meget velkommen til vores caféaftener og lytte til andre unge fortælle om deres erfaringer med at have mistet. Du kan her se, hvor og hvornår vi næste gang holder en caféaften i nærheden af dig. Vi opdaterer løbende siden med nye caféarrangementer.
Jeg er virkelig glad for at du har skrevet til os og rækker ud efter hjælp, for det kan være et stort skridt at tage, når man står midt i en voldsom sorg. Det er så flot, så godt. Husk også at du altid er velkommen til at ringe eller chatte ind til os, der sidder her på Sorglinjen på telefonnr.: 70 20 99 03.
Bedste hilsner
Kirstine, frivillig på Sorglinjen