Min mor har kræft

15-årig kvinde fra Midtjylland, hvis mor er syg


Jeg har altid beundret min mor, og synes, at hun er det stærkeste menneske i verden. Hun er også den person i hele verden som jeg er allertættest med. Jeg synes, det er meget mærkeligt, at jeg lige pludselig skal se hende blive trættere og trættere, og at hun er så bekymret. Min moster har samtidig lige fået kræft i den samme tarm, hun er blevet opereret, men operationen gik ikke så godt. Hun er dog i bedring, men jeg er bange for der sker det samme med min mor.


Jeg går på efterskole, langt væk hjemmefra. Jeg har derfor hele tiden skyldfølelse over, at jeg ikke er hjemme, til at kunne hjælpe min familie. Det tager utroligt meget på både min søster, min far og jeg. Det er også megahårdt at se dem være kede af det.


Jeg sover virkelig dårligt om natten, og jeg har virkelig svært ved at koncentrere mig. Jeg går og er bange for, at der sker noget derhjemme, og hvis det en dag skulle komme så langt – at jeg ikke når at sige farvel til hende. Samtidig er der ikke rigtig nogle af mine venner på efterskolen, der forstår hvordan jeg har det.


De ved ikke, hvad de skal sige til mig, fordi de er bange for at jeg bliver ked af det. Jeg ville ønske at de bare ville behandle mig som jeg gjorde før.


Jeg ved ikke om det var dumt jeg fortalte dem, at min mor er syg? For så ville de bare behandle mig, som om jeg ikke havde en syg mor. Min mor skal opereres, jeg er ikke hjemme den dag hun bliver opereret – så jeg går og tænker det værste. Jeg er helt utroligt bange for at operationen går dårligt, og at der sker noget skidt.


Jeg har meget skyldfølelse når jeg griner og er glad, for jeg ved at min mor er derhjemme.


Svar

Kære dig,


Først vil jeg lige skrive til dig, at jeg synes, at det er enormt godt, at du skriver herind. Det kan nemlig være svært selv at skulle stå med alle de følelser, der kan opstå, når en forældre bliver syg.


Jeg er utroligt ked af at høre om den svære situation, som du står i lige nu. Jeg kan høre på dig, at din mor betyder rigtig meget for dig og jeg kan kun forestille mig, at det må være rigtig hårdt, at være så langt væk fra din mor og ikke kan være hos hende i hendes sygdomsforløb. Det må være rigtig hårdt, at din moster samtidig har fået konstateret kræft, og at operationen ikke er gået så godt. Derfor kan jeg godt forstå, at du er bange for, at det samme kan ske for din mor. Jeg håber, at din mors operation kommer til at gå godt, så du ikke længere behøver at bekymre dig om det.


Jeg kan genkende mange af de ting og følelser, du skriver om. Jeg var 24 år, da min mor fik konstateret kræft. Ligesom du skriver, så kan jeg huske, at det var enormt hårdt at se, at min mor blev trættere med tiden og at hun bekymrede sig sådan. Jeg kan huske, at jeg mange gange følte mig magtesløs. Jeg ville så gerne kunne gøre noget for, at hun fik det bedre.


Jeg kan også godt genkende den følelse, når du skriver, at du har skyldfølelse over ikke at være hjemme og kunne være der for din familie. Jeg var lige startet på min kandidatuddannelse langt væk hjemmefra, da min mor blev syg. Derfor var jeg nødt til nogle gange at blive flere dage i den by, hvor jeg studerede og de dage fik jeg altid skyldfølelse over ikke at være hjemme hos hende og kunne være der for min familie.


Jeg kan huske, at min mor sagde til mig, at jeg også skulle have et liv ved siden af hendes sygdomsforløb. Det hjalp mig på en måde, når jeg fik skyldfølelse over ikke at være derhjemme.


Derudover kan jeg også genkende den følelse, når du skriver, at du har skyldfølelse, når du griner og er glad. Sådan havde jeg det også, fordi hvordan kunne jeg grine, når min mor var syg? Med tiden er jeg blevet bedre til at huske mig selv på, at min mor for alt i verden ikke vil have, at jeg sidder derhjemme og er ked af det. Hun vil nemlig ønske, at jeg er glad og lever mit liv sammen med mine venner. Det kan være svært at acceptere det, men kan det ikke være, at din mor også ønsker, at du stadigvæk kan grine og hygge dig med dine venner på din efterskole, som du altid har gjort før?


Jeg kan også huske, at jeg havde rigtig svært ved at koncentrere mig imens min mor var syg. Det eneste jeg kunne tænke på var, hvor bange jeg var for at miste hende. Det gjorde det svært for mig at koncentrere mig i skolen og når jeg var sammen med mine venner. Derfor kan jeg godt forstå, at du er bange for, at der skal ske din mor noget, imens du er på din efterskole og at det går ud over din koncentration.


Jeg synes, at du på ingen måde må fortryde, at du har fortalt dine venner, at din mor er syg. Jeg forstår godt, at du synes, at det er svært, at de ikke forstår dig, og at de er bange for at sige noget til dig, som skulle gøre dig ked af det. Jeg kan selv genkende det fra dengang min mor blev syg og jeg fortalte mine veninder det. Nogle af dem havde også rigtig svært ved at spørge mig ind til min mor i frygt for at gøre mig ked af det. Det gjorde, at jeg ofte kunne blive skuffet over dem, fordi jeg følte, at de glemte, hvad det var jeg gik igennem. Ud fra mine erfaringer og hvad jeg har hørt fra andre, som har mistet deres forældre, så ser det ud til at være ret normalt, at ens venner ikke ved, hvordan de skal håndtere situationen.


Det er selvfølgelig enormt svært for os, som har en syg forældre, da vi jo har brug for vores venner i sådan en svær situation. Kan det være, at du kan fortælle dine venner, at du gerne vil have, at de behandler dig, som de gjorde inden du fortalte dem, at din mor var syg, og at de ikke skal være bange for at spørge ind til, hvordan du har det? Det kan jeg huske, at jeg fortalte mine veninder og det kan være, at dine venner på den måde også kan have nemmere ved at spørge ind til dig.


Jeg håber, at du kan bruge mit svar og min genkendelse til alle de følelser du går rundt med. Hvis du føler, at du har brug for at snakke mere om det, så kan jeg anbefale dig at blive ringet op af en af vores psykologer herinde, da vi har tilbud til børn og unge, der har en syg forældre. Du kan udfylde et skema via dette link, hvorefter du vil blive ringet op af en af vores psykologer, så I sammen kan finde den bedste løsning til dig.


Du kan altid ringe eller skrive ind til os. Vi sidder klar til at snakke og chatte på Sorglinjen alle dage mellem 17 og 21. Du finder chatten her og vores telefonnummer er 70 20 99 03.


Mange tanker fra,


Tina