Min mor og bror er død
Mand på 48 år fra Midtjylland, der har mistet sin mor og sin bror
Kære Brevkasse,
Jeg kunne jo skrive en bog her, men det er vel ikke meningen..
Kort fortalt mistede jeg min mor i 1987. Det var mig der fandt hende da jeg kom fra skole, jeg var 15 år. Døren var låst og jeg kunne se gennem brevsprækken at alt fra morgenmaden stod på bordet, så der vidste jeg at der var noget helt galt.
Min morfar og mormor boede 100 meter fra vores hus, og de havde en ekstra nøgle som jeg hentede.
Jeg gik ind og fandt min mor i vores kælder, hun havde brugt min storebrors haglbøsse til at slutte hendes liv.
Der fulgte mange år efter der ikke var lykkelige. Min bror der var fem år ældre end mig valgte at følge min mor, og efter fem år gav han op, og skød sig selv.
Min far var selvfølgelig ødelagt allerede da min mor gik bort, så alkohol blev hans medicin.
Det er selvfølgelig mange år siden for mit vedkommende, men tro mig-alt står klart for mig!
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver dette, men det er rart at formulere.
Venlig hilsen
M
Svar
Kære M,
Tak for dit brev.
Jeg vil gerne starte med at rose dig for at skrive ind til Brevkassen. Du har i en tidlig alder haft mange store tab, og jeg forstår så godt, at det føles rart at få det skrevet ned. Det giver en eller anden form for forløsning at se sort på hvidt, hvad man rent faktisk har været igennem.
Jeg har selv mistet min søn på knap 26 år for fire år siden, og hans brødre, som på det tidspunkt var 23 og 18 år, har mistet deres storebror. Det var – og er stadig – rigtigt hårdt for dem at undvære ham, og de savner ham og tænker på ham hver eneste dag. Jeg forestiller mig, at det er noget, du kan genkende.
Du skriver, at alt omkring dine tab af din mor, din bror og din far står helt tydeligt for dig. Sådan har jeg det også. Lige efter min søns død var jeg så bange for, at jeg skulle glemme ham, men han står tydeligere for mig end nogensinde. For mig har det været rart at opleve, at det menneske, man mister, bliver ved med at være en stor del af én selv og følger med én resten af livet. Kærligheden forsvinder jo ikke, selv om genstanden for den er væk. Sorg er hjemløs kærlighed, som man siger.
Jeg kan ikke se af dit brev, hvor meget du får talt om dine tab med andre mennesker. For mig har det været vigtigt at kunne dele min sorg med andre, dels fordi jeg har haft behov for at fortælle min historie igen og igen, og dels fordi det har været rart at lære at sætte ord på nogle meget svære følelser.
Det er ikke altid, at man kan bruge venner og bekendte til det, fordi de kan blive lidt trætte af at snakke om det samme igen og igen og heller ikke rigtigt forstå, hvorfor man bliver ved med at have behov for at tale om det, men det kan man til gengæld i en sorggruppe, hvor man deler følelser og oplevelser med andre i samme situation. Det har fungeret rigtigt godt for mig at være en del af sorggruppe, så det kan jeg varmt anbefale.
Jeg håber, at du kan genkende noget af det, jeg har beskrevet, og at du måske kan bruge mine input til noget. Jeg synes, at det er megasejt, at du har valgt at tage hul på din sorg med din henvendelse til os og ønsker dig al held og lykke fremover.
Skriv gerne til Brevkassen igen eller ring til os på Sorglinjen, hvis du har lyst til at tale om din sorg med en anden, der også har mistet. Du kan ringe til Sorglinjen alle dage kl. 17-21 på 70 209 903. Læs mere om Sorglinjen på www.sorglinjen.dk
De varmeste hilsner og tanker,
Tine