Min mor og far er syge
Mand på 23 år fra sjælland, hvis mor og far er syge
Hej Brevkasse,
Normalt er jeg ikke typen der sådan har brug for hjælp eller vil snakke om ting der kan få mig til at græde og blive ked af det. Men min mor mener jeg har brug for det .. så jeg prøver..
Jeg skriver fordi jeg bange… jeg er bange for at miste min forældre. Både min mor og far har “altid” været syge. Min far er blevet mere og mere syg med årene. Jeg er så bange for at miste ham og min mor, bange for at miste alt det vi har sammen, alt hvad de har givet mig gennem livet. Jeg føler jeg ikke kan fungere uden dem. Hvem skal jeg så ringe til eller besøge hvis jeg har brug for det? Hvem skal lytte til mig, og forstå mig og være der for mig? De vil mig altid det bedste.. Det så hårdt og tænke på.. og jeg tænker på det alt for tit.
Samtidig med det, så tænker jeg på hvordan og hvorledes det vil komme til at forgå hvis de nu døde, alt for mange detaljer.. Jeg drømmer at de dør, eller kommer til skade… (det nok meget normalt) Men det gør så ondt!
Jeg har været ude for at en af mine drømme skete i virkeligheden. Jeg drømte at min far faldt om ved hoveddøren og det var mig, der fandt ham liggende der.. og det samme oplevede jeg, det var så forfærdeligt, jeg har aldrig prøvet noget ligende.. Jeg troede han var død, for han svarede mig ikke, han lå der bare…Hvad nu hvis en af de andre drømme også sker.. Jeg synes det er så hårdt.
Jeg kan græde bare ved tanken på de ikke er her. Hvis de ikke tager telefonen, er det første jeg tænker på om der er sket en af dem noget.. eller hvis de ringer til mig at der er sket en af dem noget. Det hårdt og tænke på det hver gang og især når jeg snakker med en gang om dagen cirka.
Jeg kan ikke bare ignorere deres opkald, selvom jeg måske er igang med noget.. For hvad nu hvis… Jeg kan ikke lide hvis de er alene, for hvad hvis der sker en af dem noget og de ikke kan få hjalp.. Jeg ville ønske jeg kunne være hos dem altid og hjælpe dem med alt.. men det er lidt svært med en normal hverdag, men jeg gør alt for hvad jeg kan for at være hos dem, samtidig med at jeg vil være den perfekte kæreste og den bedste mor…
det er svært og sætte ord på, men har prøvet lidt. Er det normalt det her? Det føler jeg ikke, det er? Har jeg angst for at de skal dø? Hvad er angst for at de skal dø? Hvad kan jeg gøre? Havde tænkt på at skrive et brev til dem, om hvordan jeg har det (min mor kender lidt til hvordan jeg har det) og om alt det de har givet mig igennem livet, så de ved det.
Svar
Kære dig,
Jeg er rigtig ked af, at høre om den situation du står i, og det er rigtig godt, at du skriver, og forsøger at tale om dine bekymringer. Det lyder som om du har det rigtig svært og at det fylder så meget, at det påvirker den måde du kan leve dit liv på.
Jeg sidder på Sorglinjen, da jeg har mistet min 19-årige datter for snart 5 år siden, og jeg har ikke personlige erfaringer med bekymringer på den måde som du beskriver. Min datter var psykisk syg, og det gav selvfølgelig anledning til en masse bekymringer for hende, men jeg har aldrig oplevet at det fyldte mit liv på den måde, som du beskriver.
Det er nok ret almindeligt med bekymringer for sine nærmeste, især når der er sygdom i familien, og du har oplevet at din far er faldet om, og havde brug for hjælp. Det må have været rigtigt hårdt, og jeg kan godt forstå at du er bange for at opleve det igen. Det lyder som om du gerne vil tage et stort ansvar for dine forældre og hjælpe dem med alt. Det er vigtigt, at du har mulighed for at leve dit eget liv. Jeg synes, at hvis dine forældre har brug for hjælp til mange ting, så bør de få det fra andre.
Jeg kan anbefale at ringe herind eller blive ringet op af en psykolog herinde, da vi har mange tilbud til unge, der har syge forældre. Vores psykologer har stor erfaring med at hjælpe unge i din situation. De vil vide mere om hvad du kan gøre. Du kan kontakte vores psykologer ved at udfylde et lille skema HER.
Når du har gjort det, så vil du blive ringet op af en af vores psykologer, så du kan få noget hjælp.
Jeg håber, det kan hjælpe dig, og ønsker dig det bedste i fremtiden.
Mange hilsner
Lone