Kære du

Tak for din besked. Jeg er virkelig ked af at høre, at både du og din mor har mistet din mors kæreste. Det lyder som et meget intenst kræftforløb, som, jeg kan forestille mig, har været svært ved at forstå og forhold sig til.

Jeg mistede selv min far for 7 år siden til et halvt års kræftforløb, og det fik mig i den grad til at indse, at vi mennesker er dødelige. Før han blev syg, tror jeg lidt, jeg så det som en selvfølge, at alle mennesker har to forældre, og at intet kan røre et sundt og raskt menneske i sin bedste alder. Kræft skelner derimod ikke mellem mennesker, og det, kan jeg godt forstå, at du synes, er både skræmmende og uhyggeligt. Det gør jeg også.

Samtidig blev jeg virkelig klar over, at livet er skrøbeligt, og at det er om at værdsætte både det og sine nære så meget som muligt. Den tanke har hjulpet mig rigtig meget til at bruge sorgen til noget kærligt og på en eller anden måde vende den en smule.

Du skriver, at tankerne kan gøre dig rigtig ked af det og i lang tid, og det forstår jeg så godt. Lige efter jeg mistede min far, følte jeg også, at verden kørte forbi mig som en motorvej med 110 i timen. Det, tænker jeg, er helt naturligt efter et tab og en del af at bearbejde oplevelserne og sorgen og også vigtigt at give plads til. Jeg synes, det gav mig rigtig meget at snakke højt om mine tanker og give dem rum. På den måde har jeg både fået input og støtte fra venner og familie, men også lettet lidt fra mine egne skuldre.

Det er også det, Sorglinjen giver mulighed for. Sorglinjen har åbent hver dag 17-21, og der sidder vi frivillige, som også har mistet, klar til at lytte til de svære tanker på både opkald og skrift.

De bedste hilsner Sarah