Min søde lille far gået bort

For 2 dage siden gik min far bort og er nu sammen med mor igen. Jeg sov hos ham på OUH afd S og holdt hans hånd til det sidste.


Men én ting kører rundt i hovedet på mig. Da jeg stod ved min fars side og holdt hans hånd, gik hans arme op og ned, mens han sagde “aah”. Han var ikke mentalt til stede, da hans lever ikke fungerede. Personalet sagde, at han ingen smerter havde og at det var kroppen, der reagerede. De gav ham så noget beroligende, hvorefter han stille sov ind.


Jeg er glad for, at jeg var var der, men jeg føler, at jeg kunne have gjort mere. Jeg ser hele tiden synet af hans arme.


Svar

Kære du,


Først og fremmest synes jeg det er helt vildt, at du allerede efter 2 dage kan skrive herind. Det er virkelig stærkt af dig.


Jeg har faktisk selv mistet min far, og jeg var, ligesom du, også ved hans side til det sidste. Jeg kan derfor virkelig godt genkende det der med føle, at man kunne have gjort mere i situationen, nu hvor man netop selv var der. Jeg ligger dog mærke til, at du skriver, at han ikke var mentalt til stede, og at han også var omringet af personale, der fortæller dig, at han ikke havde smerter. Lige netop det, synes jeg du skal holde fast i – at din far ikke havde smerter da han sov ind.


Noget, der hjalp mig, var faktisk at jeg var der, da min far døde og det har virkelig været noget, der har hjulpet mig i det videre forløb. Jeg er helt sikker på, at din far kunne mærke, at du var der ved hans side, da han sov ind. Det sagde personalet i hvert fald til mig, at min far kunne mærke, så det kunne din far helt sikkert også. Jeg synes derfor ikke, du kunne have gjort mere. Du var der, det kunne far mærke og dét var netop hvad du kunne gøre i den situation.


Du skriver til sidst, at du ser synet af hans arme. Jeg havde faktisk også selv et helt bestemt sted på min fars ene arm, hvor jeg altid holdte, når jeg gik ind til min far på stuen. Dét ser jeg også stadigvæk. På en måde er det billede dog rigtig rart at kunne tænke tilbage på, fordi det kun er noget, der kun er mellem min far og jeg. Jeg tænker derfor, at dit billede af din fars arme også kan være et minde, du kan tage med dig, som et symbol på et øjeblik, du havde med din far lige der. Det kan nemlig virke lidt voldsomt at tænke tilbage på – især lige i starten – men efterfølgende har jeg faktisk været rigtig glad for at have den oplevelse med mig.


Tak fordi du skrev ind, og husk, du altid er velkommen til at ringe ind til os mellem 17-21 på 70209903.


Jeg sender dig en masse varme tanker.


Kærlig hilsen

Mie