Min søsters død
Jeg føler mig som et dårligt menneske. Min søster døde for snart 6 år siden, og hun var min eneste rigtige familie og min allerbedste ven. Dog er det gået op for mig at jeg næsten aldrig tænker på hende mere. Jeg ved ikke om det bare er fordi jeg har lukket totalt af for mine følelser og ikke føler at jeg kan overskue at tænke på hende, fordi det gør for ondt. Føler mig bare helt tom indeni. Men måske er jeg bare et dårligt menneske eller måske betød hun ikke nok? Jeg tror ikke på det sidste, men hvordan kan man gå hele uger uden at skænke dem en tanke, og ikke være et dårligt menneske?
Svar
Kære du,
Er jeg så også et dårligt menneske? Jeg tænker heller ikke så ofte på min kone. Slet ikke dagligt, men en gang imellem, ofte uden jeg ved det; min kone døde for godt 6 år siden.
– Men, kære du, heldigvis fortsætter vores liv som vores efterladte ønsker og vi er stadigvæk hinanden bedste venner.
Jeg forstår dig helt, jeg kan af og til have det på samme måde og hver gang oplever jeg efterfølgende en stærkere kærlighed til min kone.
– Kender du også den følelse?
Når man har mistet og døren er endegyldigt lukket, oplever man ofte at nye døre åbner sig. Med menneskelig nysgerrighed går vi forsigtigt ind ad dørene og lader det passerede hvile; smerten får en pause. Det betyder ikke at vores krop og sind har glemt vores tab og benytter enhver lejlighed til lige at stikke næsen lidt frem, det er sorgens væsen.
Kære du, så hverken du eller jeg er dårlige mennesker – eller tanketomme for efterladte – vi lever et liv med tanke for at livet er som livet er.
Mine bedste tanker og følelser til dig ❤️.
Kærlig hilsen Hans
Frivillig på Sorglinjen