Mistede min mor da jeg var 17
Min mor var meget syg og jeg stod alene med hende i hjemmet og måtte være stærk.
Min sorg har for alvor ramt mig her 25 år efter. Både sorgen over tabet af min mor, sorgen over at vi aldrig nåede at blive tætte, men også sorgen over at min øvrige familie ikke har hjulpet og støttet. De holdte sig væk og havde det selv så skidt at de fik hjælp. Men jeg stod tilbage, uden hjælp, og i chok og overlevelse, og virkede måske stærk.
Min familie trækker sig mere og mere når jeg bringer min sorg og smerte op, også selvom jeg ikke vil bebrejde, men søger anerkendelse og omsorg.
Svar
Kære Du
Når jeg læser dit brev ser jeg en pige, der har været tvunget til at være stærk og samtidig været alene uden hjælp. Det er ikke nogen god start på et voksenliv. Som du selv skriver er du flerfoldigt ramt. Så det undrer ikke mig at sorgen dukker kraftigt op så mange år efter.
Det er forskelligt hvordan sorgen rammer og udvikler sig hos den enkelte. Jeg tror at vi alle har behov for at kunne tale om den et eller andet sted. Det er dejligt hvis det kan foregå blandt familie og venner. Sådan er virkeligheden ikke altid, som du selv har oplevet.
Jeg synes det er stærkt, når du skriver at du ikke vil bebrejde. Og du må nok se i øjnene, at lige nu kan du ikke få anerkendelse og omsorg fra din familie.
En ting der hjalp mig, var at skrive. Jeg skrev lidt om mine tanker, følelser og hvad der skete i mit liv. Jeg skrev lidt næsten hver dag i 1½ måned, nogen dage havde jeg ikke lyst eller kunne ikke samle tankerne. Nogen dage fandt jeg musik, der på en eller anden måde afspejlede, hvordan jeg havde det. Når jeg så læste det senere blev jeg meget rørt. Ikke så meget pga. indholdet – men især fordi jeg så, at jeg havde hørt mig selv og anerkendt mig selv.
Det er min erfaring, at når jeg ikke får den ønskede anerkendelse og omsorg fra andre, må jeg forsøge at give mig selv den.
Det var godt – men ikke nok. Jeg har et behov for at have noget socialt med andre mennesker. Og nogen gange i et rum, hvor der også er plads til sorgen.
Jeg prøver at komme med nogle forslag:
Jeg ved ikke om du har brug for psykologhjælp. I så fald er det via læge eller en evt. sundhedsforsikring. Du skal prøve at finde en, der har specialiseret sig i sorg.
Hvis du bruger sorgvejviseren, kan du finde tilbud på sorggrupper o. lign. i dit område: https://www.sorgvejviser.dk/sorgtilbud/
På vores hjemmeside under arrangementer kan du finde sorgcafétilbud som disse to:
https://sorgcenter.dk/events/kobenhavn-sorg-og-kaerlighed-cafeaften/ – denne er allerede i aften, så skriv til cafe-aften@sorgcenter.dk hvis du vil med.
Endelig er der sorglinjen du altid kan skrive eller ringe til.
Det er min erfaring at uanset hvad du prøver. Giv det en chance – hvis det ikke virker prøv noget andet.
Bedste hilsner
frivillig på Sorglinjen