Mistet ægtefælle
Min mand er død den 8 marts efter 2 årligt kræftforløb mund og svælgkræft.
Her til sidst blev han indlagt på hospice,da han var terminal,jeg boede på hospice med ham i over en måned,og hjalp ham med personlig pleje,og hvad der nu skulle hjælpes med ,vi havde en god tid på hospice den første fra dec til midt februar ,hvor han til sidst fik fjernet pegballonsonde ,den var mørnet ,og der kunne ikke blive sat en ny i på grund,af fatal blødning .
Så da han døde var jeg der på stuen,sad i sofaen,han lignede en der total udsultet ,da han ikke kunne fåmad til sidst .
Nu har jeg svært ved,og finde vej
Svar
Kære du,
Hvor er jeg ked af at høre om dit tab, det lyder som om det især var en rigtig hård periode op til hans død.
At føle sig rådvild efter død er en meget almindelig følelse at gå med. Især når man, som dig, har mistet ens partner, med hvilken man delte sit liv med. Det, der hjalp mig mest i min sorg var at huske at give mig selv lov til at være ked af det og ikke skynde mig igennem sorgen. Sorgen vil fylde meget i starten, men det gør den kun, fordi du har mistet en, du virkelig elsker. Og dén bearbejdning vil være hård. Det vigtigste er derfor selvomsorg og selvkærlighed. Hvad plejede du at kunne lide? Gå ture i naturen, lytte til musik eller læse nogen gode bøger? At lave noget andet end kun at være i sin sorg hjalp mig enormt meget. Jeg synes simpelthen det var for hårdt at være i sorgen hele tiden. Ro, gråd og tid. Det virker (måske) banalt, men en dag har man flere lyse dage end mørke dage, og har på sin vis fået bygget en ny vej op i livet- uden den afdøde. Og så har jeg et par gode veninder, jeg altid kan dele min sorg med, hvilket virkelig også været en lettelse. Hvis du mangler nogen at dele din sorg med, er du velkommen til at ringe herind. Vi sidder altid klar til en snak omkring din sorg.
Jeg håber, du kunne bruge mine refleksioner til noget.
Knus
Mie