Mor død
Pige på 13 år fra Midtjylland, hvis mor er død
Hej Brevkasse,
Jeg vil gerne skrive lidt om min mor. Savner hende meget selvom at vi næsten ikke så hende til sidst fordi hun havde det så dårlig og det var ikke rart at se hende sådan. Hun lå bare nogle gange og sov. Hun kunne ikke engang gå til sidst Og jeg følte at det var min pligt at beskytte mine to yngre søskende og sørge for de ikke så vores mor sådan, men det var rigtigt svært for nogle gange lå hun inde i stuen på sofaen og andre gang sad hun på en stol i køkkenet og sov og jeg ved godt hun gjorde sit bedste for at holde op med at drikke men det lykkes aldrig. Til sidst drak hun i det mindste ikke mens vi var der, men hun drak, når vi ikke var der og det var så svært at ringe til min far hver gang hun var fuld, fordi min søster blev altid helt vild sur på mig og jeg ville ikke gå fra min mor, for tænk nu hvis hun kom til skade. Men min far sagde altid jeg havde gjort det rigtig og det samme sagde min farmor, farfar, bedstemor og bedstefar. Min bedstefar lever heller ikke længere, men det værste var dengang jeg ringede til min far og min mor slet ikke var fuld men hun gik som om hun var fuld fordi der var noget galt med hendes ben. Jeg fik det virkelig dårligt og jeg har gået i sorggruppe. Det var jeg rigtig glad for, men min far sagde vi skulle stoppe, fordi min søster og bror gad ikke længere og fordi vi så kunne komme til fodbold. Jeg har det egentlig okay nu men savner hende bare meget og havde brug for at komme af med. Det er utrolig hvad alkohol kan gøre ved en.
Svar
Hej,
Jeg hedder Max og er frivillig herinde på Sorglinjen. Jeg mistede min far for godt 3 år siden til lungekræft. Ligesom dig har jeg også gået i sorggruppe efter min far døde, og jeg fandt ud af, at det var det helt rigtige for mig. Jeg gik i en sorggruppe herinde i Børn, Unge og Sorg, men jeg ved, at der også findes grupper i andre organisationer – måske har du gået i gruppe hos TUBA?
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, at du er så sej, at du skriver herind, når du kan mærke, at du vil skrive lidt om din mor. Det vigtigste, som jeg tog med fra at have gået i en sorggruppe, var, hvor vigtigt der er for mig at lytte til mig selv. Det kan nogle gange være svært, men jeg prøver altid at tænke på, hvad der er bedst for mig. For hvis jeg ikke har det godt, kan jeg heller ikke hjælpe andre.
Mine forældre har aldrig haft et problem med alkohol, og derfor har jeg svært ved at sætte mig ind i den del af din historie. Jeg ved dog, at de har utrolig meget erfaring med det i organisationen TUBA. Du kan finde ud af, hvordan du kontakter TUBA på tuba.dk. Jeg vil dog alligevel prøve at svare dig så godt, som jeg kan.
Jeg oplevede, at ting, der havde været vigtige for mig før min far døde lige, pludselig ikke var det længere. Sådan kan jeg stadig godt have det med nogle ting, og det synes jeg egentlig ikke er så underligt.
Jeg savner stadig min far. Jeg kan især mærke et savn de dage, hvor han ellers plejede at være der, som på min fødselsdag og til jul. Jeg får det bedre, når jeg fortæller andre om, at jeg savner min far, og hvad det gør ved mig. Det er ikke altid lige let for mig, at være åben om mine følelser, men jeg har kun oplevet gode ting ved at fortælle min familie og venner om det. Ingen af mine venner har dog prøvet af miste sin far eller mor, og derfor kan de ikke sætte sig ind i det. De kan prøve, men jeg tror, at det kun er noget, som vi, der faktisk har prøvet at miste en far eller mor i en tidlig alder, rigtig kan forstå. Derfor var det så godt for mig at gå i en sorggruppe, hvor jeg mødte folk på min alder, som alle havde prøvet at miste en far eller mor. Vi havde ikke mistet på den samme måde, men alligevel var mange af vores følelser ens – og vi havde vi hvert fald lettere ved at forstå hinanden.
Jeg håber, at du fik lidt ud af mit svar, og at du fortsætter med at tale højt om dine følelser – det er så sejt!
Med venlig hilsen,
Max.