Mor er død
Min mor døde for et par dage siden, og min verden er gået i stå, jeg tuder hele tiden. Boede mere eller mindre hos hende siden min far døde for fire år siden, og hjalp hende med indkøb, vi rejste, tog på cafe osv. Jeg så ikke meget til mine venner, fordi jeg helst ville være ved hende, hvis hun nu skulle gå bort imens jeg var væk, selvom hun ikke var syg. Efter jeg mistede min far, har alt drejet sig om min mor, og frygt for at miste hende også. Det skete så forleden, og jeg bor i hendes lejlighed, men jeg har slet ikke lyst til at leve mere uden hende, og håber bare jeg ikke vågner i morgen.
Svar
Kære du,
Først og fremmest, tak for dit indlæg her i brevkassen. Det er rigtig stærkt, at du skriver ind og fortæller din historie. Og hvor er du bare modig, fordi du rækker ud.
Jeg er rigtig ked af, at hører om dine tab, både tabet af din far og senest din mor. Jeg kan kun prøve at forestille mig, hvor svært du må have det lige nu.
Jeg mistede min mor i 2013. Min mor og jeg var meget tætte. Vi delte stort og småt, både hverdagspligter, men også tanker og følelser. Da hun døde, føltes hverdagen ekstremt tom. Hun manglede bare så meget! Jeg følte selv at livet blev helt meningsløst, nu hvor hun var død. Jeg følte, at ALT var ligegyldigt! Jeg tænkte ikke, jeg nogensinde ville blive glad igen – for hvordan kunne jeg være glad, når hun ikke var der mere? Jeg følte mig ensom. Måske du kan genkende det? Jeg havde selv svært ved at række ud. Jeg trak mig i en periode socialt. Da jeg endelig fik lidt mod til at bevæge mig ud i sociale situationer igen, gemte jeg mig længe bag en facade af “her går det godt”. Jeg spillede skuespillet, jeg blev ikke opdaget. Jeg kan først nu se, at det i virkeligheden gjorde ondt værre. Det var først da jeg fik talt om min sorg, at jeg rigtig forstod, hvorfor jeg følte, som jeg gjorde. Jeg kunne begynde at anderkende, at det selvfølgelig gjorde ondt at miste. Måske det ville være rart for dig at tale med nogen om sorgen? Uanset om du har nogen i din omgangskreds, som du kan tale med, er du altid velkommen til at kontakte os på Sorglinjen. Vi sidder klar til at tale, skrive og chatte alle dage 17-21. Jeg ved, der er mange af de frivillige herinde, der også har haft glæde af at få hjælp. Flere har gået i sorggrupper. Hvis du ønsker at undersøge mulighederne, hvor du bor, kan du se sorgtilbud på Sorgvejviser.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
Kærlig hilsen
Eva