Mor med kræft
Kvinde på 19 år fra Midtjylland, hvis mor er syg
Hej brevkasse
Min mor fik konstateret uheldbredelig lungekræft for ikke så længe siden. Det er gået op og ned af bakke.
For et par uger siden, fik vi at vide at hun ikke behøvede kemo eller stråle behandling i 3 måneder, hvilket jo er rigtig godt. Men en uger efter det ca. får vi så at vide, at hun skal have lavet en tracheostomi, så hun kan trække vejret..
Igennem alt det her, har jeg fået at vide at jeg nok var den stærkeste, at jeg ville være den der ville klare mig bedst uden min mor.. Men i dag, sagde min mor til mig, at grunden til at hun gjorde alt dette, var kun pga. at vi andre ville have at hun gjorde et. Havde det stået til hende, havde hun sagt nej til behandling for hun kan ikke mere, hvilket også er forståeligt, for det er et helvede…men jeg føler ikke at jeg kan blive ved med at være stærk..
Jeg føler at jeg er ved at knække psykisk for jeg kan ikke mere. Jeg føler at jeg spiller et skuespil, for at holde hovedet højt, men jeg knækker, og jeg kan ikke sige det til mine forældre, for jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det.. det handle jo ikke om mig, men om min mor.. og jeg vil jo også gerne være der for mine forældre, men på et tidspunkt vil det gå galt for mig…
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre længere, for jeg føler mig alene, selvom jeg udmærket godt ved at jeg ikke er det, men jeg kan ikke hjælpe at tænke at ingen vil forstå mig, ingen vil høre om mine problemer og triste liv… jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre længere..
Mvh.
En fortabt pige
Svar
Kære Fortabte Pige
Det lyder som en rigtig lorte situation du er havnet i. Kan godt forstå at du føler du skal være stærk, især når du får det at vide hele tiden. Det må virkelig lægge et stort pres på dig. Synes faktisk det er tarveligt, at der er nogen, der har sagt til dig, at du vil klare dig bedst. For det ved de da overhovedet ikke, det finder man jo først ud af i situationen.
Min mor var syg af kræft i 1,5 år og jeg kender udmærket, det der med at ville være der for sine forældre. Men det er jo en helt unaturlig situation, at skulle tage sig af sine forældre, når man er så ung.
Jeg håber virkelig, at du får snakket med nogen om dine følelser. Jeg fik ikke rigtig selv snakket med nogle, om mine følelser til at starte med. Derfor endte det med, at jeg fik bygget en masse følelser op, uden rigtigt at være klar over det. Har måttet indse, at jeg skal ”tvinge” mig selv til at få snakket om de svære følelser. Ellers knækker jeg også.
Hvis jeg har det dårligt, så kan jeg ikke være der for mine nærmeste. Selvom det kan virke egoistisk, så må jeg tage mig af mig selv først, før jeg kan tage mig andre. Synes det retfærdiggør en hel del, hvis man tænker på den måde.
Husk det at vise sårbarhed også kan være en styrke.
Det er så sejt at du skriver her ind, det er godt skridt i mod at åbne op. Vi er en del frivillige, som har oplevet alvorlig sygdom tæt på. Så hvis du frygter ikke at blive forstået af din omgangskreds, fordi de ikke har oplevet noget lignende, skal du vide at du kan altid tale med os på Sorglinjen. Læs mere om Sorglinjen her.
Jeg ved ikke om du kender hjemmesiden www.erduokay.dk, men på sitet kan du både læse mere om at have en syg forælder, se videoer med andre unge, der har syge forældre og se, hvordan du kan få afklaret om du har brug for professionel hjælp fra en psykolog.
Ønsker dig alt det bedste.
Kærlig Hilsen
Lea