Savnet er der stadig
Kvinde på 54 år fra Sjælland, der har mistet sin mor
Min mor døde sidste år i februar. Hun var meget syg af kræft og også en ældre dame på 87 år.
Jeg havde plejeorlov i ca 6 uger sammen med hende, hvorefter min mand fortsætte orloven. Det var et meget hårdt forløb, hvor jeg ofte græd om natten mens jeg passede min mor.
Nu er det blevet hverdag og tingene er kommet på afstand, men sorgen dukker stadig op og oplevelser med min mor- f.eks. den dag lægen fortalte min mor, at der ikke var noget at gøre ved kræften. Jeg husker min mor fældede et par tårer, men var ellers meget afklaret.
Visse billeder og oplevelser bliver ved at dukke op, specielt når jeg er belastet af andre ting f.eks på mit arbejde.
Men jeg savner min mor meget. Jeg havde et tæt forhold til hende- nok en del tættere end mine andre søskende havde.Jeg ved ikke hvornår det kommer så meget på afstand, så jeg også kan tænke på de sjove episoder med min mor ?
Jeg synes det har været hårdt at være i sorg og stadig være det. Samtidig med at skulle passe et arbejde.
Svar
Kære du.
Det gør mig ondt at høre at din mor er død. Selv om hun var en ældre dame, var hun din mor. Og jeg kan høre at hun var en ganske særlig mor for dig. Min mor døde også som en ældre dame, for 4 år siden. Jeg var sammen med hende 5 dage før hun blev fundet med en stor hjerneblødning og 5 dage senere døde hun. Hun var bevidstløs og vi havde ingen kontakt. For hende var det den død hun ønskede sig, uden lidelse. Personligt kunne jeg have tænkt mig at tale lidt mere med hende. Sorgen kommer og går stadig.
Det lyder helt naturligt at de voldsomme oplevelser, hvor du og din mor led, bliver ved med at komme til dig. Specielt når du er belastet på arbejdet. Sorgen og savnet kan også blive forstærket ved mindedage og højtider.
Du skriver at du ønsker at oplevelserne kommer på afstand, så du også kan tænke på sjove episoder med din mor. Jeg begyndte at skrive små episoder ned hvor min mor og jeg havde det sjovt. Oplevelser hvor hun netop grinede på den specielle måde, eller en kærlige hånd i min. Jeg brugte fortællingerne til at gøre hende ”levende” igen. De små fortællinger blev også brugt til at møde mine børn, søskende og andre der holdt af hende, en måde at gøre hende nærværende på.
Jeg savner stadig min mor. Sorgen må gerne være der men den skal helst gå hånd i hånd med glæden over at jeg fik lov at have min mor i mange år.
Med venlig hilsen Malene