Sorg efter min mor
Min elskede mor døde meget pludseligt for to måneder siden. Jeg er 34. Jeg er begyndt at få det svært på arbejdet, selvom jeg elsker mit job. Jeg har kvalme, uro, ondt i maven og trækker vejret overfladisk. Jeg har en aftale m lægen om at få en erklæring, så jeg måske kan gå ned i tid. Derudover går jeg til psykolog og snakker meget m veninder. Jeg er SÅ bange for at ryge ned i et hul. Jeg har et barn på 2 og endnu en på vej, og jeg vil gerne gøre det bedste for min familie og for mig selv. Jeg er samtidig nervøs for min egen indsats på arbejdet. Hvad kan jeg gøre udover dét, jeg allerede gør?
Svar
Kære du.
Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Det gør mig ondt, at høre at din mor er død. To måneder er ikke lang tid, når det handler om sorg. Sorgens følelser bliver på mange måder ved med at vende tilbage, i forskellige former og intensitet. Til at begynde med kan det være så stærkt, at sorgen føles ulidelig. Langsomt, langsomt kan følelserne ændre sig, så de føles mere medgørlige. Sådan har jeg oplevet det, med ved, at det kan opleves anderledes for andre.
Jeg kan læse at du har valgt at få hjælp fra andre, veninder, læge, psykolog. Og nu henvender du dig også til os. Det er rigtigt godt, det du gør – søge hjælp og lindring hos andre. Det er som om deling af sorg, er lindrende i sig selv. Derudover er tiden også en faktor, som er vigtigt. At sorgen får tid til at arbejde.
Jeg forstår din nervøsitet. Prøv om du kan skubbe den nervøsitet lidt i baggrunden, og så tag en dag eller to af gangen. Du er god til at opsøge hjælp og støtte, det er jeg sikker på, at du vil finde både ro, og styrke i, i tiden fremover.
Her på Sorglinjen sidder vi hver dag fra kl. 17-21. Vi taler og chatter med mennesker i alle aldre, der har oplevet sorg. Jeg håber du vil tage imod opfordringen om at ringe til os på Sorglinjen, på tlf. 70 209 903. Her sidder vi som frivillige, fordi vi selv har mistet.
Vi kan ikke tage din sorg fra dig, men vi kan dele vores erfaringer omkring sorg, som måske kan inspirere og støtte dig.
De bedste hilsner.
Malene, Frivillig på Sorglinjen.