Svære tanker efter min datter døde.
Jeg mistede min datter i december 24. Hun døde af kræft. Hun blev 35 år.
Jeg prøver så godt jeg kan at være i livet, selvom jeg er gået i stykker.
Og jeg bliver hele tiden ramt af tanker; at jeg ikke var der da hun døde. Hun var ikke alene, hendes mand var der – og vi havde været hos hende hele familien. Hun havde et bevidst øjeblik, hvor hun smilede til os og sagde HEJ.
At hun på det tidspunkt døde – kom bag på alle. Også lægerne. Så jeg var taget hjem for at sove.
Og det bebrejder jeg mig selv konstant. Og det fylder meget.
Jeg savner hende så ubeskriveligt.
Svar
Kære du
Tak fordi du skriver ind til os her på Sorglinjen. Det gør mig utrolig ondt at høre, at du har mistet din datter. Det lyder urimeligt hårdt, at du har skulle se din datter være syg og herefter miste hende i en alt for tidlig alder. Jeg forstår virkelig godt, at du savner hende ubeskriveligt meget. Det er den helt forkerte rækkefølge at miste i.
Jeg kender godt følelsen af, at det kan være en kamp blot at være til her i livet, når man er gået i stykker indeni. Jeg mistede min mor meget pludseligt til kræft for 2,5 år siden, og jeg ved hvordan det føles, når et mor-datter bånd brydes. Det gør mig ondt at høre, at du bebrejder dig selv, og at denne følelser fylder så meget. Efter min mors død kæmpede jeg selv med selvbebrejdende følelser over, at jeg ikke havde opdaget hendes sygdom før, og at jeg ikke havde kunne gøre mere for hende. Det er en helt almindelig følelse at bebrejde sig selv, selvom det er at være for hård ved sig selv.
Jeg tror, at selvbebrejdelse kan ramme som et lag af sorgen, der kan være mere håndgribelig og nemmere at forstå end den rene sorg, fordi den rene sorg kommer af kærlighed og gør så utrolig ondt at være i. Jeg tror derfor også, at det er vigtigt at prøve ikke at lade skyldfølelsen fylde for meget for længe, så den blokerer for at være i den rene sorg. Jeg kan høre på det du skriver, at du har været der for hende alt, hvad du kunne, men jeg forstår godt, at du også gerne ville have været der for hende på det tidspunkt, hvor hun døde. Sådan har vi det alle sammen, men sådan kan det desværre ikke altid blive, og det er man ikke altid herre over selv. Jeg er glad for at høre, at hun var sammen med hendes mand, og at hun havde været sammen med hele familien en sidste gang.
Sorg og selvbebrejdelse er følelser, som er virkelig hårde at skulle bearbejde alene. Jeg håber, at du kan dele sorgen med din datters mand eller andre i din nære omgangskreds. Derudover vil jeg anbefale dig at kigge på sorgvejviser.dk, hvor det er muligt at søge efter alle de gratis sorgtilbud, der findes i din kommune. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte Sorglinjen via SMS eller tlf. på 70 20 99 03. Vi har åbent alle dage fra kl. 17-21. På linjen sidder frivillige, der selv har mistet, som er klar til at lytte eller dele egne erfaringer.
De varmeste tanker herfra.
Sissel, frivillig på Sorglinjen