Et pludseligt farvel-cafeaften i København – Venteliste

Den pludselige død er tabet, vi ikke havde set komme. Dette fører til en masse tanker og følelser bagefter, der kan være svære. Til denne caféaften d. 8. maj, kl. 19-20.30 åbner vi op for at man kan dele ud eller lytte til andres tanker om netop dette.

På caféaftenen vil to af vores frivillige, som begge har mistet en forælder, holde et oplæg om deres egen historie, oplevelser og følelser om emnet. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til de frivillige eller dele egne erfaringer og refleksioner både fælles og i mindre grupper. Du er selvfølgelig også velkommen til blot at lytte. Du kan deltage alene eller invitere en ven, kæreste eller anden støtte med.

Denne caféaften er for dig, der har mistet en nærtstående og gerne vil høre andres fortællinger om at bære sorgen med sig.

Tilmeld dig ved at sende en e-mail til cafe-aften@sorgcenter.dk med dit navn og aftenens tema “Et pludseligt farvel”.

Vi har plads til 30 gæster. Derefter er der mulighed for at komme på venteliste til arrangementet.

Vi glæder os til at se dig.