Sorg og nye begyndelser-caféaften i Århus
Temaet for denne caféaften er nye begyndelser.
Nye begyndelser i livet kan være mange ting. Måske er du på vej til at flytte hjemmefra eller begynde på et nyt studie? Eller måske er du i gang med at stifte familie eller skal giftes? Men hvordan håndterer man de store forandringer i livet, når man mangler en af sine allernærmeste?
Mange unge, som har mistet, frygter disse forandringer i livet, når man ikke længere har muligheden for at dele dem med dem man har mistet. Gennem hele livet konfronteres man med nye mennesker, man skal lære at kende. Det kan være gennem et nyt arbejde, nyt studie eller til en fest med vennerne. Nye relationer opstår, og hvornår skal man fortælle at man har mistet? Hvordan får man det sagt, og hvordan vil folk reagere?
Til denne caféaften vil unge frivillige holde oplæg om deres erfaringer med forandringer og nye begyndelser i deres liv, og hvordan de har håndteret det De frivillige taler om deres egne oplevelser og erfaringer med aftenens emne. De frivillige har mistet henholdsvis en forældre og en søskende, og de repræsenterer både det pludselige dødsfald og dødsfald efter sygdomsforløb
Efter oplægget er der mulighed for, at du kan stille spørgsmål og dele egne erfaringer og tanker. Du er også velkommen til bare at lytte med.
Om caféaften:
Caféaftenen er for unge mellem 16 og 28 år, som har mistet en nærtstående. Kom alene eller tag en ven, pårørende eller kæreste med. Caféaftenen finder sted tirsdag d. 24. september hos Børn, Unge & Sorg, Det Nationale Sorgcenter, Banegårdspladsen 10, 2. th. 8000 Aarhus C.
Tilmeldingsprocedure:
For at tilmelde dig café-aftenen skal du skrive en e-mail til cafe-aften@sorgcenter.dk med dit navn, samt navnet på den café-aften, du gerne vil deltage i fx: Mit navn er X og jeg vil gerne deltage i Caféen i Århus om Nye begyndelser. Tilmelding er nødvendig, og det er gratis at deltage.
Har du spørgsmål, kan du altid skrive til os på cafe-aften@sorgcenter.dk
Vi glæder os til at se dig!
NB: Se vores øvrige Caféaftener her: https://sorgcenter.dk/arrangementer/