Hvordan fungerer det?

Når børn gør en forskel for andre børn

Det er nemt og gratis at tilmelde jeres skole til skoleløb.

Hvem kan tilmelde?
Du kan f.eks. som skolens idrætslærer eller klasselærer tage initiativ til at tilmelde alle skolens elever eller en enkelt klasse.

Hvor foregår løbet?
Løbet kan foregå på selve skolen, hvis der er en boldbane – eller i en nærtliggende skov eller rundt om en mose. 

Hvor lang tid varer et skoleløb?
Det er helt op til jer, vi anbefaler at sætte mindst 1 time af til løbet. 

Start med at:

  • Vælge dato og tidspunkt for løbet 
  • Beslutte jer for hvor mange elever, I deltager fra jeres skole.  
  • Tilmelde jer her på hjemmesiden senest en måned før det planlagte skoleløb. 

Når I har tilmeldt jer:

  • Får I udleveret gratis materialer til alle tilmeldte børn og deres sponsorer​​​​​​​
  • Bliver I kort tid efter kontaktet af en ansat fra Det Nationale Sorgcenter. De vil gerne bidrage til planlægning og afvikling af Skoleløbet.
  • ​Får I adgang til online aldersdifferentieret undervisningsmateriale om sorg

Tilmeld din skole her

Det er nemt og gratis at tilmelde jeres skole til skoleløb.

Efter tilmeldingen bliver i kontaktet af Det Nationale Sorgcenter, som hjælper med planlægningen af skoleløbet.

Hvad skal der ske efter I har tilmeldt jer​?

Intromøde i god tid inden skoleløbet

I tiden forud for løbet er det en god ide at samle alle elever fælles eller i klasserne, og give dem en intro til skoleløbet, så alle ved hvad løbet drejer sig om, hvorfor det er meningsfyldt, hvem Børn, Unge & Sorg er og hvordan skoleløbet praktisk kommer til at foregå. Her kan I eventuelt hente inspiration i undervisningsmaterialet.  ​

​Det er også til intromødet at I udleverer info-brev og donations-sedler til alle elever. 

Elevernes forberedelse op til løbet

  • I tiden inden løbet finder den enkelte elev donorer, som gerne vil give et lille bidrag til deres løb. Det kan være familien, venner, naboer eller lokale erhvervsdrivende.  
  • Alle donorer bliver skrevet op og samlet på det enkelte barns donations-seddel.​

Efter løbet 

  • Efter løbet sørger barnet selv for (evt. med hjælp fra forældre eller lærer) at deres donorer betaler det aftalte beløb, inkl. at regne det ud, hvis der er aftalt beløb pr. kilometer eller omgange.  
  • Beløbet betales inden 14 dage på: MobilePay nr. 550541

Det er vigtigt at huske, at det ikke en konkurrence. Selv små beløb og få kilometer er værdsat og gør en stor forskel. Fokus er, at børnene støtter andre børn og er med til at gøre en kæmpe forskel.

Betal dit sponsorat her

Alle donationer er fradragsberettiget

Efter løbet sørger barnet selv for, at deres donorer får betalt det aftalte beløb, inkl. at regne det ud, hvis der er aftalt beløb pr. kilometer eller omgange.

Tryk her under for at betale dit sponsorat eller få fradrag