Skoleløb
Når børn gør en forskel for andre børn
Sæt skoleløb på skemaet og støt en god sag.
Med Børn, Unge & Sorgs skoleløb samler elever ind til fordel for børn og unge, der har mistet en forælder eller søskende, eller lever med alvorlig sygdom i deres tætte familie.
Vær med til at gøre en forskel på jeres skole for efterladte og pårørende børn.
Det Nationale Sorgcenter hjælper med planlægning og afvikling af Skoleløbet.
Udover at jeres elever får motion, får de også en oplevelse af i fællesskab at være med til at gøre en stor forskel for andre børn. Inden løbet finder hver enkelt barn sponsorer/donorer blandt familie,
venner, naboer eller lokale erhvervsdrivende, som gerne vil give et lille bidrag.
Tilmeld din skole her
Det er nemt og gratis at tilmelde jeres skole til skoleløb.
Efter tilmeldingen bliver i kontakten af Det Nationale Sorgcenter, som hjælper med planlægningen af skoleløbet.
Alle donationer er fradragsberettiget
Efter løbet sørger barnet selv for, at deres donorer får betalt det aftalte beløb, inkl. at regne det ud, hvis der er aftalt beløb pr. kilometer eller omgange.
Tryk her under for at betale dit sponsorat eller få fradrag
Gode grunde…
Til at tilmelde jer skoleløb
1. Styrke fælleskabet: Skoleløbet giver elever, lærere og forældre en fælles oplevelse, hvor alle kan bidrage aktivt. Det styrker klassens og skolens sammenhold, samtidig med at eleverne oplever glæden ved at gøre noget meningsfuldt sammen.
2. Motion Eleverne får motion og frisk luft, og løbet kan kobles til skolens arbejde med trivsel, sundhed og idræt. Det er en sjov og motiverende måde at kombinere bevægelse med et godt formål.
3. Eleverne er med til at gøre en aktiv forskel: Ved at deltage i skoleløbet samler skolen ind til Det Nationale Sorgcenters arbejde med børn og unge i sorg. Eleverne oplever, at deres indsats har en reel betydning og hjælper andre børn i svære livssituationer.
Til at bidrage til Det Nationale Sorgcenters arbejde
1. Støtte til velgørenhed: Det er ikke ualmindeligt for børn at have sorg og sygdom inde på livet. Over 50.000 danske børn og unge har mistet en mor, far, søster eller bror. Over 80.000 børn og unge bliver hvert år berørt af sygdom i nærmeste familie. Mange af disse børn og unge får gratis psykologhjælp og støtte i organisationen Børn, Unge & Sorg. Og det arbejde kan I med et skoleløb bakke op om.
2. Bevidsthed og fællesskab: Skoleløbet giver eleverne en meningsfuld oplevelse, hvor de lærer om empati og omsorg, samtidig med at de oplever styrken i fællesskabet – at stå sammen om en vigtig sag.
3. Skattemæssige fordele: Det Nationale Sorgcenter er en velgørende organisation. Så alle donationer er fradragsberettiget. Du kan derfor trække din donation fra i skat.