Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Caféaften: At miste til sygdom eller pludseligt

Caféaften

Caféaften: At miste til sygdom eller pludseligt

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt
29/08/2019
18:30 - 20:00


Denne Caféaftener er for dig, der har mistet en mor eller far og som er mellem 16 og 28 år.

På denne Caféaften sætter vi fokus at miste en forælder til sygdom eller pludseligt. Der er ingen måder et miste på som er lettere eller sværere end andre, men der kan være forskellige følelser og frustrationer knyttet til omstændighederne for tabet. Uanset hvordan man har mistet sin forælder, så er man efterladt i en uønsket og næsten ubærlig situation. På aftenen vil vi komme ind på sorgen efter at have mistet på forskellig måde og på de følelser og udfordringer, som tabet kan føre med sig.

To frivillige fra Børn, Unge & Sorg vil holde oplæg og fortælle deres historie om at miste. Den ene har mistet meget pludseligt, og den anden har mistet efter et forudgående sygdomsforløb. Her vil vi blandt andet tale om chokket ved at miste pludseligt og tankerne omkring at tage afsked med en syg forælder.

Efter oplæggene får du mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Du er også velkommen til bare at lytte. Senere er der plads til at tale med andre cafédeltagere i mindre grupper.

Tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig HER

Har du spørgsmål, så skriv til info@sorgcenter.dk

Vi glæder os til at se dig!