Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Caféaften: Kærlighed og sorg

Caféaften

Caféaften: Kærlighed og sorg

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt
26/09/2019
18:30 - 20:00


Denne Caféaftener er for dig, der har mistet en mor eller far og som er mellem 16 og 28 år.

For hvordan håndterer man de store følelser til en kæreste oven i følelsen af sorgen over at have mistet en forælder? Hvordan fortæller man en ny kæreste, at man ikke længere har en mor eller en far? Kan man overhovedet håndtere at gå ind i et nyt forhold til en person, som ens døde forælder måske aldrig har mødt og aldrig vil møde? Uanset om man har været i det samme kæresteforhold i lang tid, er i et helt nyt forhold eller ikke har en kæreste, kan en forælders død spille en stor rolle i kærlighedslivet.

I Børn, Unge og Sorg deler de unge ofte historier om deres kærlighedsliv, for uanset om tabet er nyt, eller om der er gået flere år, kan en forælders død spille en stor rolle i ens kærlighedsliv på godt og ondt. For nogle fylder frygten for at miste igen rigtig meget, og det kan være svært at skulle knytte sig til nogen med visheden om, at der også er en risiko for at miste dem.

På denne Caféaften er du velkommen til at tage din kæreste med.

På aftenen vil en ung frivillig fra Børn, Unge & Sorg sammen med sin kæreste holde et oplæg om, hvordan det er at være i et forhold, når den ene har mistet en far eller mor. De vil fortælle om, hvordan sorg og savn fylder og påvirker forholdet. Både fra den efterladtes og fra kærestens synsvinkel.

Efter oplæggene får du mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Du er også velkommen til bare at lytte. Senere er der plads til at tale med andre cafédeltagere i mindre grupper.

Tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig HER

Har du spørgsmål, så skriv til info@sorgcenter.dk

Vi glæder os til at se dig!