Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Caféaften: Sorg og ensomhed (Albertslund)

Caféaften: Sorg og ensomhed (Albertslund)

Map Unavailable

Dato og tidspunkt
09/09/2020
19:30 - 21:00


Det kan føles meget ensomt at sørge. Følelsen af ensomhed kan vise sig i mange forskellige situationer. Måske er det svært at relatere til ens venners problemer og bekymringer? Måske er det omvendt også svært at dele sine egne tanker med dem?

Det kan også være, at ens familie ønsker at håndtere deres sorg på en helt anden måde, end man selv gør? Det kan være svært at finde overskud til at række ud og være social, når man måske knap nok har overskud til at stå op om morgenen. Omvendt er det måske i et rum fuld af mennesker, at man føler sig allermest ensom, fordi det minder én om, at man ikke er som alle de andre?

Om Caféaftenen
Denne Caféaften er for alle efterladte. Uanset hvor gammel du er og uanset hvem og hvornår, du har mistet.

Aftenen starter med et oplæg fra Johanne, der fortæller om at have mistet sin mor. Efter oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Du er også velkommen til bare at lytte.

Tilmelding er ikke nødvendig.

STED: Frivilligcenter Albertslund, Bygangen 25, 1. sal, Albertslund. 

Har du spørgsmål til denne Caféaften, så skriv til oe@sorgcenter.dk.

Vi glæder os til at se dig!