Min bror er uventet taget fra mig
Hej
Jeg mistede pludseligt min bror uventet i tragisk ulykke, han døde på stedet. Det er nu 1,5 mdr siden, jeg forstår det ikke endnu, har lyst til at ringe og skrive til ham konstant.
Jeg startede op på arbejde efter min planlagte sommerferie, men min arbejdsgiver og kollegaer ser mig ikke, de undgår mig – det er virkelig hårdt. Jeg kan mærke det påvirker min sorgproces at være på arbejde, præsten sagde til mig “der er ikke noget arbejde der værd at være på, hvis ikke de hjælper dig igennem – jeg synes du skal sygemelde dig”.
Kan jeg godt tillade mig det, for at tænke på mig selv?
Svar
Kære du
Det er en meget svær situation at være i. Når man mister sine kære, især når det sker uventet og på tragisk vis, får man et kæmpe chok. Det kræver fysisk, mental og psykisk overskud at komme sig over chokket, når man også er i dyb sorg. Derfor er al den hjælp, man kan få fra sine omgivelser, arbejdskollegaer, venner, netværk og andre relationer enormt vigtigt. Derfor kan jeg sagtens forstå, hvor svært det må være for dig ikke at kunne mærke empati på din arbejdsplads fra hverken din arbejdsgiver eller kollegaer. Det kan være mange grunde for deres manglende interesse, spørgsmål og omsorg, som jeg kun kan gisne om. Jeg har selv været der, da min far døde, lige pludselig kl. 3 om natten 2000 km væk fra mig. Jeg ville så gerne blive hjulpet med at finde ud af, hvordan jeg kunne flyve til begravelse i starten af Coronaisolationen, eller blev spurgt om, hvordan jeg havde det. Desværre skulle jeg klare det hele selv.
Folk er bange for at overskride hinandens grænser og så vælger de at holde sig tilbage. Det er absolut den dårligste beslutning, for man kan stille spørgsmål på respektfuld vis uden at såre. Jeg forstår udmærket godt, hvor svært det er at gå igennem en sorgproces, uden at få mulighed for at dele sine bekymringer, tanker og følelser med andre. Det påvirker dig på mange planer, hvilket kun er forståeligt. Om sygemelding, som præsten foreslår, er den rette beslutning, kan jeg ikke vurdere på dine vegne. Du kender dig selv og din måde at være på. Sygemelding kan betyde isolation og fremmedgørelse, men også revitalisering og fornyelse. Om du kan tillade dig det eller ej, handler om hvad du selv føler. Naturligvis kan man det, hvis sorgprocessen tager over og bider sig fast. I så fald skal man søge professionel hjælp. Jo hurtige, desto bedre.
Jeg tænker også på, at det kun er 1.5 måned siden din bror mistede livet, og at du er i starten af din sorgproces. For nogle mennesker i sorg kan det hjælpe at komme til forskellige sorggrupper elle cafeaftener, hvor man deler sin sorg med andre. Derfor vil jeg foreslå at du gå ind på på www.sorgvejviser.dk , hvor du kan finde information om hvilke tilbud vi har til de efterladte i hele landet. Det er nemt at navigere i ved at vælge region, kommune og tilbud. Udover det er der mulighed for at gå ind på www.Sundhed.dk.
Du er altid velkommen til at kontakte Sorglinjen enten gennem brevkassen her eller på telefonen/SMS som har åbent fra 17-20:45 hver dag på 70 209 903, eller på chatten som kan findes her: https://sorgcenter.dk/chat/. Der vil sidde en frivillig som selv har mistet, klar til at tale om de tanker der fylder hos dig lige nu.
Jeg håber du kan bruge lidt af det, jeg har skrevet.
Bedste hilsener,
Frivillig på Sorglinjen