Lisbet Dahl har gennem livet mistet nogle af sine allernærmeste – sin ægtemand, sin datter, venner og kolleger. Hvordan bærer man sorgen gennem et helt liv? Og forandrer sorgen sig, når man bliver ældre?

Den 4. juni inviterer Det Nationale Sorgcenter til en særlig eftermiddag med en af Danmarks mest folkekære skuespillere, Lisbet Dahl, i samtale med direktør Preben Engelbrekt.

Lisbet Dahl har netop rundet 80 år og står bag en enestående karriere som skuespiller og instruktør – ikke mindst kendt fra Cirkusrevyen.

Til denne samtale åbner Lisbet Dahl op om sorgen og de store tab, hun har oplevet undervejs i sit liv – fra tabet af sin mand Preben Kaas i en ung alder til senere i livet at miste nære venner, blandt andre Ulf Pilgaard, og sin datter, Louise. Sammen med Preben Engelbrekt vil hun reflektere over, hvordan det er at leve med gentagne tab, hvordan sorgen ændrer sig gennem livet, og hvad der kan hjælpe, når livet gør allermest ondt.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.

Til arrangementet vil der være let forplejning.

Program

• 16:30-17.15: Samtale mellem skuespiller og instruktør Lisbet Dahl og Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter.
• 17.15-17:30: Spørgsmål fra publikum

Praktisk information
📅 4. juni kl. 16:30-17:30
📍 Det Nationale Sorgcenter, Amagerbrogade 150, København S
💳 Pris: 100 kr., Live stream: 50 kr.

Det Nationale Sorgcenter inviterer til en særlig og nærværende koncert med ME AND MARIA den 3. juni – og billetterne er nu i salg.

Aftenen er for dig, der lever med sorg, og som har brug for et rum med plads til både savn, fællesskab og håb. Gennem musik og personlige fortællinger skaber duoen en stemning af genkendelse, nærvær og trøst.

ME AND MARIA har selv erfaring med tab, og under koncerten deler Maria sin egen historie om sorgen efter sin mor. Med sange som Den du var, Savner dig her og Tændes et lys bliver det en aften, hvor følelserne får lov at være til stede.

Koncerten er doneret til Det Nationale Sorgcenter og er skabt med et særligt hjerte for mennesker i sorg.

Der er et begrænset antal pladser.

Praktisk information
📅 3. juni kl. 19.00–21.00
📍 Det Nationale Sorgcenter, Amagerbrogade 150, København S
💳 Pris: 50 kr.

Børn møder også død og sorg – ikke kun i familien, men i naturen eller gennem historier og film. Derfor tilbyder Det Nationale Sorgcenter nu hjælp til at starte samtalen om liv, død, sygdom og sorg i klasselokalet.  

Nu lancerer Det Nationale Sorgcenter en ny Knirkekuffert og tilhørende undervisnings-materiale, som skal hjælpe lærere i indskolingen med at tale med børn om sorg.  

Indsatsen er udviklet efter sidste års succes med Knirkekufferten til daginstitutionerne. Den nye kuffert og materialet bygger videre på de gode erfaringer og bliver sendt ud til skoler over hele landet i samarbejde med kommunerne og med støtte fra Nordjyllandsfonden, Lauritzen Fonden og Østifterne. Alle landets 98 kommuner er blevet tilbudt materialet, og det er blevet mødt med meget stor interesse.  

Det glæder direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt. 

– Vi er ikke født med berøringsangst for døden. Børn er naturligt nysgerrige på verden omkring dem, og mange børn i indskolingen har allerede haft deres første erfaringer med døden. Det kan være i naturen, hvor de støder på døde dyr, mister et kæledyr, eller i den nærmeste familie, hvor nogen bliver syge eller dør. Også film, spil og overhørte samtaler blandt voksne kan vække spørgsmål hos børn.  

Derfor er det ifølge Preben Engelbrekt vigtigt, at samtalen om liv, død og sorg kommer på skoleskemaet. Det kan hjælpe børn med at udvikle et sprog for døden ved at få ord og begreber, så de kan forstå og udtrykke, hvad de oplever og hører.  

Det kan gøre en stor forskel, hvis børn tidligt lærer, at det ikke er farligt at tale om sorg og død:  

– Når vi taler med børn om døden, giver vi dem redskaber til at forstå noget, de før eller siden møder i livet. Det kan på længere sigt være med til, at sorgen får en mere naturlig plads i livet, og at døden bliver mindre fremmedgjort blandt danskerne, fortæller Preben Engelbrekt.  

Knirke hjælper børn med at forstå døden 

Knirkekufferten har fået navn efter hovedfiguren i børnebogsserien Knirke, skrevet af Julie Døssing Frost i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. 

I fortællingerne møder børnene egernet Knirke, som hjælper med at forklare svære temaer som liv, død og sorg i et konkret og legende sprog. Materialet i kufferten underbygges af mange års erfaring og forskning i sorg fra Det Nationale Sorgcenter. 

– Knirke er skabt ud fra en overbevisning om, at det er bedre at præsentere børn for disse emner på en tryg og alderssvarende måde, end at overlade dem til deres egne fantasier. Knirke er en ven, børnene kan finde svar og tryghed hos, når tanker om døden dukker op, siger Julie Døssing Frost. 

Fokus for det nye undervisningsmateriale er klassefællesskabet – og herunder hvordan børn kan tale sammen om døden, og hvordan man fx kan støtte en ven, der er ked af det. Materialet tager afsæt i fagene dansk, billedkunst, natur/teknologi og kristendomskundskab.  

Landets folkeskoler har nu mulighed for at få kufferten gratis, men den kan også købes gennem Det Nationale Sorgcenter. På deres hjemmeside ligger det meste af undervisningsmaterialet frit tilgængeligt, så flest mulige kan få gavn af materialet.  

Undervisningsmateriale til Knirkekuffert 

Knirkekuffertens indhold kan bruges aktivt i undervisningen til læring, leg og fordybelse. I kufferten finder man: seks børnebøger om Knirke, Knirkebamse, 24 følelseskort og et hæfte med viden om børn og sorg. 

Derudover får man adgang til seks undervisningsforløb – ét til hver bog. Undervisningsforløbene indeholder blandt andet: Digitale arbejdsbøger i Book Creator, kreative opgaver, lærervejledning og gratis adgang til digitale værktøjer. 

Undervisningsforløbene er udviklet til at skabe et trygt læringsrum, hvor eleverne arbejder med følelser, empati og fællesskab. Det gør det muligt at arbejde med temaer som sorg, savn, sygdom og forandringer på en alderssvarende og relationel måde. 

Om Knirkekuffert  

Den første Knirkekuffert blev lanceret i 2024 af Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter, og var udviklet til børn i daginstitutioner. I samarbejde med landets kommuner er kufferterne ud i 1300 børnehaver. På baggrund af den store interesse og positive tilbagemeldinger er der nu udviklet en ny Knirkekuffert og tilhørende undervisningsmateriale til indskolingen. Ligesom sidst har alle kommuner fået tilbudt gratis kufferter til deres skoler – med støtte fra Nordjyllandsfonden, Lauritzen Fonden og Østifterne – og i alt uddeles op til 600 Knirkekufferter.   

Hvordan er det at miste lidt ad gangen, allerede før døden indtræffer? Det sætter sanger og sangskriver Anna David ord på i et nyt afsnit af Det Nationale Sorgcenters podcast ’Sorgen er da noget, vi taler om’.

I det nye podcastafsnit deler Anna David sin personlige fortælling om tiden, hvor hendes far var alvorligt syg. En periode præget af det man kalder ventesorg. 

– Jeg har grædt hver dag siden min far blev syg. Det har været det værste i mit liv den periode på de to år, så, så hårdt altså.  

For Anna David blev ventesorgen en altopslugende tilstand, hvor hverdagen fortsatte med børn, arbejde og ansvar samtidig med en konstant følelse af alarmberedskab, frygt og afmagt. 

I podcasten fortæller hun i en samtale med direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, ærligt om, hvordan sorgen for hende ikke først opstår ved dødsfaldet, men længe før og hvordan den sætter sig både mentalt og men bestemt også fysisk. 

Et ord for det, der ikke kunne forklares 

For mange er ventesorg en ukendt størrelse. Det var det også for Anna David, indtil hun selv står midt i det og hendes veninde, Vicky Berlin, fortæller hende, at hun er i ventesorg. For Anna David bliver det en lettelse at få et begreb for det, hun oplevede. Det blev en måde at forstå sine egne reaktioner på. Og på mange måder blev det en forklaring på, hvad det var for følelser, der gik og fyldte i hende. 

I 2022 var knap 600.000 danskere pårørende til en alvorligt syg. Mange af dem lever ligesom Anna David med ventesorg uden at vide, at det er det, de oplever. Det er en sorgform, der ofte er mindre kendt og får mindre opmærksomhed, fordi den foregår, mens livet stadig er i gang. 

Musikken som frirum – og som fortælling 

Anna David er aktuel med EP’en ’Før og efter’, som blandt andet indeholder sangene ’Korthus’ og ’Flaskepost’, der er skrevet i forbindelse med hendes fars sygdom og død. Anna David bruger sangskrivning til at bearbejde de tanker og følelser, der fylder hos hende.  

I podcasten fortæller hun desuden, hvordan det at optræde med musikken blev et af de eneste steder, hvor sorgen for en stund kunne træde i baggrunden: 

– Det eneste tidspunkt, hvor jeg ikke har tænkt … det har været, når jeg stod på scenen. 

En sorg, man ikke skal stå alene med 

Med podcastafsnittet ønsker Anna David at andre i samme situation, kan genkende sig i hendes historie, og på den måde gøre op med følelsen af at være alene. Som ambassadør for Det Nationale Sorgcenter håber hun samtidig at være med til at skabe større opmærksomhed om ventesorg og behovet for støtte.  

Få hjælp og viden om ventesorg 

Podcasten bliver udgivet i forbindelse med Det Nationale Sorgcenters ventesorgsguide, som giver viden om, hvad ventesorg er, og hvordan man kan håndtere den. 

Guiden kan findes på sorgcenter.dk/ventesorgsguide og er udviklet for at støtte de mange mennesker, der står midt i et sygdomsforløb hos en nærtstående. 

Lidt om podcasten og ventesorg: 

• ‘Sorgen er da noget, vi taler om’ er Det Nationale Sorgcenters podcast, hvor direktør Preben Engelbrekt taler med kendte danskere om sorg, tab og livet efter. 
• Det nye afsnit med Anna David er produceret med støtte fra Helsefonden og udkommer d. 16. april. 
• Anna David er højaktuel med den nyudgivne EP ‘Før og efter’.  
• Knap 600.000 danskere oplever hvert år at blive pårørende til et alvorligt sygt familiemedlem.  
• Ca. 82.000 børn og unge op til 28 år oplever hvert år, at en mor, far eller søskende får en alvorlig somatisk sygdom.
• Ca. 220.000 voksne oplever årligt, at en forælder rammes af alvorlig somatisk sygdom. 

Hvordan er det at leve et helt almindeligt ungdomsliv – og samtidig vide, at ens far en dag skal dø?

Den 21. april inviterer Det Nationale Sorgcenter til en særlig aften om ventesorg i vores lokaler på Amagerbrogade i København. Her sætter vi fokus på den sorg, mange pårørende lever med længe før et dødsfald – men som vi ofte har svært ved at tale om.

Aftenens omdrejningspunkt er forfatter Julie Lund Fisker, der læser op fra sin digtsamling Jeg venter på, du dør. Gennem tekster skrevet over næsten ti år giver hun et ærligt og kompromisløst indblik i livet som ung pårørende til en alvorligt syg far.

Hendes digte kredser om det, der kan være svært at sætte ord på: ventetiden, uvisheden og det at forsøge at leve videre – midt i det hele.

Musikken spiller også en central rolle denne aften. Sanger Trine Therkelsen, som mange kender fra sin virale fortolkning af Lyse Nætter under coronanedlukningen, vil med sin nærværende vokal skabe et musikalsk rum, hvor følelserne får lov at fylde.

Derudover bidrager Preben Engelbrekt, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, med faglige perspektiver og konkrete råd til, hvordan man som pårørende kan navigere i ventesorg. Med over 25 års erfaring med sorgarbejde sætter han ord på det, mange oplever – men sjældent taler højt om.

Aftenen er for alle, der selv står i ventesorg, har gjort det – eller ønsker at forstå, hvad det vil sige at vente på at miste.

Midt i en valgkamp, hvor meget kæmper om opmærksomheden, er der emner, som fylder mindre, end de burde. Det fik vi anledning til at tale om i dag, da vi satte ord på noget, der vedrører os alle – men som alt for sjældent bliver en del af den politiske samtale.

Sorg.

Hvert år mister omkring 139.000 mennesker i Danmark en mor, en far, et barn, en søskende eller en ægtefælle. Det svarer til, at tusindvis af stole hvert år står tomme rundt om middagsbordene. At rytmen i hverdagen brydes. At det, man plejede at læne sig ind i, pludselig ikke er der længere.

For nogle bliver sorgen så tung, at den ikke bare er noget, man lærer at leve med. Forskning viser, at 10-15% af efterladte udvikler komplicerede sorgreaktioner. Det svarer til, at omkring ca. 20.000 mennesker hvert år får en sorg, der er så alvorlig, at den kræver behandling.

Når den ikke bliver mødt i tide, trækker den spor ind i arbejdsliv, familieliv og helbred. Det har en høj menneskelig pris. Men det har også en samfundsøkonomisk pris. En ny analyse fra Deloitte viser, at komplicerede sorgreaktioner koster samfundet omkring 4,6 milliarder kroner om året.

Så hvad gør vi med det?

Vi mener, at der skal være specialiseret sorgterapi i hele landet og til alle aldersgrupper. For ingen skal stå alene med en sorg, der er blevet for tung at bære. Sorg er ikke kun noget, der hører hjemme i det private rum. Det er en del af det samfund, vi alle er med til at forme. Et vilkår, der rammer bredt og skævt, stille og voldsomt på samme tid.

Derfor betyder det noget, når politikere vælger at træde ind i den samtale. Også når den ikke fylder i overskrifterne.

Tak til Marie Brixtofte for besøget og for at tage sig tid til at lytte. Og tak til Line, en af vores dygtige frivillige på Sorglinjen, som var med til at sætte ord på, hvordan sorg mærkes, og hvorfor det er så afgørende, at vi taler om den.

Vi arbejder for at sorg aldrig må ødelægge liv.

Det Nationale Sorgcenter inviterer indenfor, når vi d. 8. april får besøg af den anerkendte amerikanske psykolog og sorgforsker Mary-Frances O’Connor på adressen Amagerbrogade 150. 

I løbet af aftenen vil hun give indblik i, hvordan sorg påvirker både hjernen og kroppen. Ligeledes vil hun fortælle hvad nyere forskning kan lære os om de biologiske og psykologiske processer, der er på spil, når vi mister.

Mary-Frances O’Connor er professor i psykologi ved University of Arizona, hvor hun leder forskningsenheden “Grief, Loss, and Social Stress Lab”. Hun er en af verdens førende forskere inden for sorg og forfatter til bøgerne “The Grieving Body” og “The Grieving Brain”.

Foredraget er særligt relevant for behandlere, men alle med interesse for, hvordan sorg påvirker kroppen og hjernen, er mere end velkomne.

Dato: Onsdag den 8. april
Tid: Kl. 17–18.30
Sted: Det Nationale Sorgcenter, Amagerbrogade 150, 1. sal, 2300 København S.

Det koster 70 kr. at deltage. Tilmeld dig via tilmeldingsmodulet her på siden.

Din tilmelding er først bindende, når deltagerbetalingen på 70 kr. er overført via MobilePay til 850092.

OBS: Foredraget foregår på engelsk.

Lige nu har vi modtage maximum af tilmeldinger. Men hold øje med siden! Vi opdaterer, hvis der kommer flere frie pladser.

Sorg fylder meget i Grønland — især hos børn, unge og unge voksne, som ofte står alene med svære tab. Derfor tager Grønland nu et vigtigt skridt i tæt samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. Med støtte fra Naalakkersuisut (Grønlands Regering), Den A.P. Møllerske Støttefond, Honoré Fonden, Oak Foundation Denmark etableres et landsdækkende sorgberedskab.

Det skal sikre specialiseret sorgterapi og en mere helhedsorienteret integration af sorg i eksisterende behandlingstilbud. 65–70 % af unge og unge voksne har mistet én eller flere gange til selvmord — og derudover kommer alle de øvrige tab. 

Samarbejdet bygger videre på sorgindsatser igangsat af Det Nationale Sorgcenter på baggrund af organisationens undersøgelse af sorg i Grønland, som viste et stort behov for sorgstøtte og sorgterapi. De sidste tre år har frivillige, som selv har mistet, ydet sorgstøtte via Aliasoqatit (Sammen i sorgen) bl.a. til 200 sorgramte gennem sorgcaféer i Nuuk og Qaqortoq, der nu udvides til andre byer. Dertil har 200 fagfolk på tværs af sektorer deltaget i et fagligt grundkursus om sorg og sorgreaktioner.  

Men børn og unge i sorg har behov for mere end netværk og frivillig støtte. Derfor ansætter Inulerivik – Nationalt Terapi og Rådgivningscenter i Grønland to specialiserede sorgterapeuter, som får det som særlig opgave at behandle børn, unge og unge voksne med komplicerede sorgreaktioner i hele Grønland.  

“Med støtte fra fonde via Det Nationale Sorgcenter og Naalakkersuisut kan vi nu arbejde for at sikre, at børn og unge i Grønland får adgang til specialiseret sorgterapi — tæt på deres hverdag og med respekt for lokale forhold,” siger Heidi Lindholm, Departementschef for Børn, Unge, Familier og Indenrigsanliggender. 

Sorgterapeuterne får løbende faglig støtte fra Det Nationale Sorgcenter i form af metodeudvikling, opkvalificering og supervision. De nye sorgtilbud udvikles med udgangspunkt i grønlandsk sprog, kultur og erfaring samt specialiseret faglig viden om sorg fra sorgcentret. 

Uddannelse er også en afgørende del af projektet. I samarbejde med Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) tilbyder man ”Diplommodul Sorgrådgiver” — en efteruddannelse, der skal opbygge kompetencer hos fagfolk på tværs af professioner til at yde sorgstøtte og identificere komplicerede sorgreaktioner hos efterladte. Det er en vigtig brik i at styrke det sammenhængende sorgberedskab i Grønland 

“Vi ved, at sorg og selvmord står i farlig alliance. I Grønland har mange unge mistet til selvmord, og behovet for specialiseret sorgterapi er stort. Med dette samarbejde tager vi et afgørende skridt mod et varigt sorgberedskab, der kan redde liv og skabe håb,” siger Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter. 

“Vi støtter initiativer, der skaber langsigtet forandring for børn og unge. Sorgberedskabet i Grønland er et pionérprojekt, hvor lokal forankring og faglig kvalitet går hånd i hånd”, siger direktør Jacob Hjulmand i Honoré Fonden. 

“Efter at have understøttet Det Nationale Sorgcenters opstart i Grønland, er vi glade for at kunne fortsætte fondens støtte til sorgarbejdet – denne gang med fokus på den strukturelle forandring, der sikrer børn og unge adgang til landsdækkende, specialiseret sorgterapi,” siger Esther Nørregård-Nielsen, direktør for Oak Foundation Denmark. 

Sammenlagt løber projektet over tre år og har til formål at etablere et varigt, lokalt forankret sorgberedskab med fagfolk, der forebygger og behandler komplicerede sorgreaktioner — og medvirker til at reducere risikoen for selvmord blandt unge i Grønland. 

”Men I har jo haft så mange gode år sammen” og ”sådan skal det gå os alle sammen”. Det er de kommentarer, mange ældre bliver mødt med, når deres ægtefælle dør. Men for nogle kan sorgen over tabet af en livslang ledsager være så alvorlig, at de skal have professionel hjælp. Derfor tilbyder Det Nationale Sorgcenter i Vejle nu gratis specialiseret psykologhjælp til personer over 65 år.

For mange betyder det ikke bare tabet af en elsket – men også af en identitet, et fællesskab og en hverdag, som ikke længere giver mening.

– At miste en livslang partner er et kæmpetab. Alligevel oplever mange ældre, at deres sorg bliver negligeret. Konsekvensen er, at de ældre går alene med svære tanker og følelser om tabet – og oplever at have mistet en stor del af dem selv, siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

I nogle tilfælde udvikler sorgen sig til såkaldte komplicerede sorgreaktioner – en fastlåst tilstand, som er behandlingskrævende. Den kan føre til blandt andet angst, depression, PTSD og forlænget sorglidelse.

Derfor er det helt afgørende, at der er specialiseret psykologtilbud til sorgramte ældre, understreger Preben Engelbrekt.

Iørn har trukket sig efter konens død

Iørn på 69 år er én af de mange ældre, som efter tabet af sin ægtefælle nu står alene tilbage uden sin anden halvdel.

– Når man har levet sammen i så mange år, som vi havde, får man nærmest et fælles åndedræt. Da hun døde, havde jeg lyst til at give op og bare blive liggende i sengen, siger Iørn.

I dag, halvandet år siden hans kone Karen døde, savner Iørn stadig tosomheden og det fælles liv, de havde. Det var hans kone, som var drivkraften i deres sociale liv, og Iørn fortæller, hvordan han efter hendes død har trukket sig socialt. Men hvor han længe har haft svært ved at glæde sig til ting, er den følelse endelig ved at vende tilbage. Sorgen og savnet vil han altid have med sig.

Iørn har haft sin gang i Det Nationale Sorgcenter siden maj som en del af Søndagsklubben – et fællesskab for ældre mænd, der har mistet deres partner. Han er glad for, at der nu er psykologtilbud til andre i hans situation.

Et usynligt sorghierarki

Mange ældre tøver med at søge hjælp. Ifølge Preben Engelbrekt hænger det ofte sammen med forældede forestillinger om, hvem der ”har lov” til at få hjælp:

– Der findes stadig en udbredt opfattelse af, at nogle former for tab er mere berettigede end andre. Det kan skabe et sorghierarki, hvor ældre føler, at deres sorg er mindre vigtig. Men sorg handler i høj grad om den relation, man har haft til den afdøde. Og for de ældre, er der ofte tale om en livslang relation.

Det Nationale Sorgcenters tilbud i Vejle

• Ny, gratis psykologhjælp til ældre: Specialiseret psykologhjælp til personer over 65 år med komplicerede sorgreaktioner, som har mistet en partner eller et barn. Forløbene varetages af psykologer med særlig ekspertise i sorg hos ældre. Henvisning er ikke nødvendig – man kan selv henvende sig via hjemmesiden www.sorgcenter.dk/fa-hjaelp/behandling-aeldre/
• Sorgcaféer: Frivillige, som selv har mistet en nærtstående, afholder sorgcaféer og samtalegrupper for efterladte, hvor man kan møde andre i samme situation. Der er allerede afholdt arrangementer i Vejle, hvoraf de seneste to har været udsolgt. I efteråret var der stort fremmøde til sorgarrangement for ældre med indslag fra skuespiller Karen-Lise Mynster.
• Sorglinjen: Telefon- og chatstøtte, når sorgen føles ekstra stor, og man mangler en at snakke med, som forstår en.
• Rådgivning og viden: Pårørende, kolleger og fagprofessionelle kan få råd om, hvordan man bedst støtter en efterladt.
• Gratis psykologhjælp til børn, unge og familier: Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter, tilbyder specialiseret psykologhjælp til børn og unge op til 27 år, der har en forælder eller søskende, som er alvorligt syg eller død.

Sådan søger du hjælp: Gå ind på www.sorgcenter.dk/fa-hjaelp/ og udfyld formularen.
Det Nationale Sorgcenter holder til på Flegborg 6, 7100 Vejle.

Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.  

Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter indgår et samarbejde, så borgere i regionen, der er pårørende til alvorligt syge eller har mistet en nærtstående, kan tilbydes gratis, specialiseret rådgivning og behandling.   

– Ingen skal stå alene i livets sværeste situationer. Jeg er stolt over, at vi nu kan give lettere adgang til at få hjælp, når der er allermest brug for det. Det her er en vigtig investering i både trivsel og forebyggelse, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen. 

Det nye sorgcenter vil blive oprettet fra juni måned i år og kommer til at ligge på sygehusgrunden i Næstved, som en del af Sundhedsby Næstved.  

Tidlig indsats gør en forskel 
Det nye sorgcenter kan blandt andet tilbyde individuelle samtaler, gruppeforløb og specialiseret terapi. 

Direktøren for Det Nationale Sorgcenter understreger betydningen af at reagere i tide: 

– Sorg er en naturlig del af livet, men for nogle udvikler den sig så voldsomt, at de mister fodfæstet. Når vi sætter tidligt ind med specialiseret støtte, kan vi hjælpe mennesker med igen at finde håb, retning og livsmod. Jeg er derfor meget taknemmelig for, at Region Sjælland nu giver mulighed for, at flere i regionen kan få den hjælp, de har brug for, siger Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter.  

Det Nationale Sorgcenter åbnede i 2025 et sorgcenter i Aalborg. Tilbuddet har oplevet stor søgning, og Det Nationale Sorgcenter forventer, at det samme vil vise sig i Næstved, hvor der er ligheder i forhold til demografi og geografi.  

Det er forventningen, at sorgcentret i Næstved årligt vil kunne behandle op til 150 børn, unge og voksne med komplicerede sorgreaktioner. 

Igennem pilotprojektet vil det blive afdækket, hvor stort behovet for sorgterapi er i den sydlige del af Region Sjælland, hvilke borgere der modtager tilbuddet, og hvor borgerne kommer fra geografisk. 

Regionsrådet har prioriteret 1,58 millioner kroner i 2026 til pilotprojektet, og der bliver senere på året taget stilling til videreførelse i 2026.