Hvordan er det at leve et helt almindeligt ungdomsliv – og samtidig vide, at ens far en dag skal dø?

Den 21. april inviterer Det Nationale Sorgcenter til en særlig aften om ventesorg i vores lokaler på Amagerbrogade i København. Her sætter vi fokus på den sorg, mange pårørende lever med længe før et dødsfald – men som vi ofte har svært ved at tale om.

Aftenens omdrejningspunkt er forfatter Julie Lund Fisker, der læser op fra sin digtsamling Jeg venter på, du dør. Gennem tekster skrevet over næsten ti år giver hun et ærligt og kompromisløst indblik i livet som ung pårørende til en alvorligt syg far.

Hendes digte kredser om det, der kan være svært at sætte ord på: ventetiden, uvisheden og det at forsøge at leve videre – midt i det hele.

Musikken spiller også en central rolle denne aften. Sanger Trine Therkelsen, som mange kender fra sin virale fortolkning af Lyse Nætter under coronanedlukningen, vil med sin nærværende vokal skabe et musikalsk rum, hvor følelserne får lov at fylde.

Derudover bidrager Preben Engelbrekt, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, med faglige perspektiver og konkrete råd til, hvordan man som pårørende kan navigere i ventesorg. Med over 25 års erfaring med sorgarbejde sætter han ord på det, mange oplever – men sjældent taler højt om.

Aftenen er for alle, der selv står i ventesorg, har gjort det – eller ønsker at forstå, hvad det vil sige at vente på at miste.

Midt i en valgkamp, hvor meget kæmper om opmærksomheden, er der emner, som fylder mindre, end de burde. Det fik vi anledning til at tale om i dag, da vi satte ord på noget, der vedrører os alle – men som alt for sjældent bliver en del af den politiske samtale.

Sorg.

Hvert år mister omkring 139.000 mennesker i Danmark en mor, en far, et barn, en søskende eller en ægtefælle. Det svarer til, at tusindvis af stole hvert år står tomme rundt om middagsbordene. At rytmen i hverdagen brydes. At det, man plejede at læne sig ind i, pludselig ikke er der længere.

For nogle bliver sorgen så tung, at den ikke bare er noget, man lærer at leve med. Forskning viser, at 10-15% af efterladte udvikler komplicerede sorgreaktioner. Det svarer til, at omkring ca. 20.000 mennesker hvert år får en sorg, der er så alvorlig, at den kræver behandling.

Når den ikke bliver mødt i tide, trækker den spor ind i arbejdsliv, familieliv og helbred. Det har en høj menneskelig pris. Men det har også en samfundsøkonomisk pris. En ny analyse fra Deloitte viser, at komplicerede sorgreaktioner koster samfundet omkring 4,6 milliarder kroner om året.

Så hvad gør vi med det?

Vi mener, at der skal være specialiseret sorgterapi i hele landet og til alle aldersgrupper. For ingen skal stå alene med en sorg, der er blevet for tung at bære. Sorg er ikke kun noget, der hører hjemme i det private rum. Det er en del af det samfund, vi alle er med til at forme. Et vilkår, der rammer bredt og skævt, stille og voldsomt på samme tid.

Derfor betyder det noget, når politikere vælger at træde ind i den samtale. Også når den ikke fylder i overskrifterne.

Tak til Marie Brixtofte for besøget og for at tage sig tid til at lytte. Og tak til Line, en af vores dygtige frivillige på Sorglinjen, som var med til at sætte ord på, hvordan sorg mærkes, og hvorfor det er så afgørende, at vi taler om den.

Vi arbejder for at sorg aldrig må ødelægge liv.

Det Nationale Sorgcenter inviterer indenfor, når vi d. 8. april får besøg af den anerkendte amerikanske psykolog og sorgforsker Mary-Frances O’Connor på adressen Amagerbrogade 150. 

I løbet af aftenen vil hun give indblik i, hvordan sorg påvirker både hjernen og kroppen. Ligeledes vil hun fortælle hvad nyere forskning kan lære os om de biologiske og psykologiske processer, der er på spil, når vi mister.

Mary-Frances O’Connor er professor i psykologi ved University of Arizona, hvor hun leder forskningsenheden “Grief, Loss, and Social Stress Lab”. Hun er en af verdens førende forskere inden for sorg og forfatter til bøgerne “The Grieving Body” og “The Grieving Brain”.

Foredraget er særligt relevant for behandlere, men alle med interesse for, hvordan sorg påvirker kroppen og hjernen, er mere end velkomne.

Dato: Onsdag den 8. april
Tid: Kl. 17–18.30
Sted: Det Nationale Sorgcenter, Amagerbrogade 150, 1. sal, 2300 København S.

Det koster 70 kr. at deltage. Tilmeld dig via tilmeldingsmodulet her på siden.

Din tilmelding er først bindende, når deltagerbetalingen på 70 kr. er overført via MobilePay til 850092.

OBS: Foredraget foregår på engelsk.

Lige nu har vi modtage maximum af tilmeldinger. Men hold øje med siden! Vi opdaterer, hvis der kommer flere frie pladser.

Sorg fylder meget i Grønland — især hos børn, unge og unge voksne, som ofte står alene med svære tab. Derfor tager Grønland nu et vigtigt skridt i tæt samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. Med støtte fra Naalakkersuisut (Grønlands Regering), Den A.P. Møllerske Støttefond, Honoré Fonden, Oak Foundation Denmark etableres et landsdækkende sorgberedskab.

Det skal sikre specialiseret sorgterapi og en mere helhedsorienteret integration af sorg i eksisterende behandlingstilbud. 65–70 % af unge og unge voksne har mistet én eller flere gange til selvmord — og derudover kommer alle de øvrige tab. 

Samarbejdet bygger videre på sorgindsatser igangsat af Det Nationale Sorgcenter på baggrund af organisationens undersøgelse af sorg i Grønland, som viste et stort behov for sorgstøtte og sorgterapi. De sidste tre år har frivillige, som selv har mistet, ydet sorgstøtte via Aliasoqatit (Sammen i sorgen) bl.a. til 200 sorgramte gennem sorgcaféer i Nuuk og Qaqortoq, der nu udvides til andre byer. Dertil har 200 fagfolk på tværs af sektorer deltaget i et fagligt grundkursus om sorg og sorgreaktioner.  

Men børn og unge i sorg har behov for mere end netværk og frivillig støtte. Derfor ansætter Inulerivik – Nationalt Terapi og Rådgivningscenter i Grønland to specialiserede sorgterapeuter, som får det som særlig opgave at behandle børn, unge og unge voksne med komplicerede sorgreaktioner i hele Grønland.  

“Med støtte fra fonde via Det Nationale Sorgcenter og Naalakkersuisut kan vi nu arbejde for at sikre, at børn og unge i Grønland får adgang til specialiseret sorgterapi — tæt på deres hverdag og med respekt for lokale forhold,” siger Heidi Lindholm, Departementschef for Børn, Unge, Familier og Indenrigsanliggender. 

Sorgterapeuterne får løbende faglig støtte fra Det Nationale Sorgcenter i form af metodeudvikling, opkvalificering og supervision. De nye sorgtilbud udvikles med udgangspunkt i grønlandsk sprog, kultur og erfaring samt specialiseret faglig viden om sorg fra sorgcentret. 

Uddannelse er også en afgørende del af projektet. I samarbejde med Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) tilbyder man ”Diplommodul Sorgrådgiver” — en efteruddannelse, der skal opbygge kompetencer hos fagfolk på tværs af professioner til at yde sorgstøtte og identificere komplicerede sorgreaktioner hos efterladte. Det er en vigtig brik i at styrke det sammenhængende sorgberedskab i Grønland 

“Vi ved, at sorg og selvmord står i farlig alliance. I Grønland har mange unge mistet til selvmord, og behovet for specialiseret sorgterapi er stort. Med dette samarbejde tager vi et afgørende skridt mod et varigt sorgberedskab, der kan redde liv og skabe håb,” siger Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter. 

“Vi støtter initiativer, der skaber langsigtet forandring for børn og unge. Sorgberedskabet i Grønland er et pionérprojekt, hvor lokal forankring og faglig kvalitet går hånd i hånd”, siger direktør Jacob Hjulmand i Honoré Fonden. 

“Efter at have understøttet Det Nationale Sorgcenters opstart i Grønland, er vi glade for at kunne fortsætte fondens støtte til sorgarbejdet – denne gang med fokus på den strukturelle forandring, der sikrer børn og unge adgang til landsdækkende, specialiseret sorgterapi,” siger Esther Nørregård-Nielsen, direktør for Oak Foundation Denmark. 

Sammenlagt løber projektet over tre år og har til formål at etablere et varigt, lokalt forankret sorgberedskab med fagfolk, der forebygger og behandler komplicerede sorgreaktioner — og medvirker til at reducere risikoen for selvmord blandt unge i Grønland. 

”Men I har jo haft så mange gode år sammen” og ”sådan skal det gå os alle sammen”. Det er de kommentarer, mange ældre bliver mødt med, når deres ægtefælle dør. Men for nogle kan sorgen over tabet af en livslang ledsager være så alvorlig, at de skal have professionel hjælp. Derfor tilbyder Det Nationale Sorgcenter i Vejle nu gratis specialiseret psykologhjælp til personer over 65 år.

For mange betyder det ikke bare tabet af en elsket – men også af en identitet, et fællesskab og en hverdag, som ikke længere giver mening.

– At miste en livslang partner er et kæmpetab. Alligevel oplever mange ældre, at deres sorg bliver negligeret. Konsekvensen er, at de ældre går alene med svære tanker og følelser om tabet – og oplever at have mistet en stor del af dem selv, siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

I nogle tilfælde udvikler sorgen sig til såkaldte komplicerede sorgreaktioner – en fastlåst tilstand, som er behandlingskrævende. Den kan føre til blandt andet angst, depression, PTSD og forlænget sorglidelse.

Derfor er det helt afgørende, at der er specialiseret psykologtilbud til sorgramte ældre, understreger Preben Engelbrekt.

Iørn har trukket sig efter konens død

Iørn på 69 år er én af de mange ældre, som efter tabet af sin ægtefælle nu står alene tilbage uden sin anden halvdel.

– Når man har levet sammen i så mange år, som vi havde, får man nærmest et fælles åndedræt. Da hun døde, havde jeg lyst til at give op og bare blive liggende i sengen, siger Iørn.

I dag, halvandet år siden hans kone Karen døde, savner Iørn stadig tosomheden og det fælles liv, de havde. Det var hans kone, som var drivkraften i deres sociale liv, og Iørn fortæller, hvordan han efter hendes død har trukket sig socialt. Men hvor han længe har haft svært ved at glæde sig til ting, er den følelse endelig ved at vende tilbage. Sorgen og savnet vil han altid have med sig.

Iørn har haft sin gang i Det Nationale Sorgcenter siden maj som en del af Søndagsklubben – et fællesskab for ældre mænd, der har mistet deres partner. Han er glad for, at der nu er psykologtilbud til andre i hans situation.

Et usynligt sorghierarki

Mange ældre tøver med at søge hjælp. Ifølge Preben Engelbrekt hænger det ofte sammen med forældede forestillinger om, hvem der ”har lov” til at få hjælp:

– Der findes stadig en udbredt opfattelse af, at nogle former for tab er mere berettigede end andre. Det kan skabe et sorghierarki, hvor ældre føler, at deres sorg er mindre vigtig. Men sorg handler i høj grad om den relation, man har haft til den afdøde. Og for de ældre, er der ofte tale om en livslang relation.

Det Nationale Sorgcenters tilbud i Vejle

• Ny, gratis psykologhjælp til ældre: Specialiseret psykologhjælp til personer over 65 år med komplicerede sorgreaktioner, som har mistet en partner eller et barn. Forløbene varetages af psykologer med særlig ekspertise i sorg hos ældre. Henvisning er ikke nødvendig – man kan selv henvende sig via hjemmesiden www.sorgcenter.dk/fa-hjaelp/behandling-aeldre/
• Sorgcaféer: Frivillige, som selv har mistet en nærtstående, afholder sorgcaféer og samtalegrupper for efterladte, hvor man kan møde andre i samme situation. Der er allerede afholdt arrangementer i Vejle, hvoraf de seneste to har været udsolgt. I efteråret var der stort fremmøde til sorgarrangement for ældre med indslag fra skuespiller Karen-Lise Mynster.
• Sorglinjen: Telefon- og chatstøtte, når sorgen føles ekstra stor, og man mangler en at snakke med, som forstår en.
• Rådgivning og viden: Pårørende, kolleger og fagprofessionelle kan få råd om, hvordan man bedst støtter en efterladt.
• Gratis psykologhjælp til børn, unge og familier: Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter, tilbyder specialiseret psykologhjælp til børn og unge op til 27 år, der har en forælder eller søskende, som er alvorligt syg eller død.

Sådan søger du hjælp: Gå ind på www.sorgcenter.dk/fa-hjaelp/ og udfyld formularen.
Det Nationale Sorgcenter holder til på Flegborg 6, 7100 Vejle.

Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.  

Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter indgår et samarbejde, så borgere i regionen, der er pårørende til alvorligt syge eller har mistet en nærtstående, kan tilbydes gratis, specialiseret rådgivning og behandling.   

– Ingen skal stå alene i livets sværeste situationer. Jeg er stolt over, at vi nu kan give lettere adgang til at få hjælp, når der er allermest brug for det. Det her er en vigtig investering i både trivsel og forebyggelse, siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen. 

Det nye sorgcenter vil blive oprettet fra juni måned i år og kommer til at ligge på sygehusgrunden i Næstved, som en del af Sundhedsby Næstved.  

Tidlig indsats gør en forskel 
Det nye sorgcenter kan blandt andet tilbyde individuelle samtaler, gruppeforløb og specialiseret terapi. 

Direktøren for Det Nationale Sorgcenter understreger betydningen af at reagere i tide: 

– Sorg er en naturlig del af livet, men for nogle udvikler den sig så voldsomt, at de mister fodfæstet. Når vi sætter tidligt ind med specialiseret støtte, kan vi hjælpe mennesker med igen at finde håb, retning og livsmod. Jeg er derfor meget taknemmelig for, at Region Sjælland nu giver mulighed for, at flere i regionen kan få den hjælp, de har brug for, siger Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter.  

Det Nationale Sorgcenter åbnede i 2025 et sorgcenter i Aalborg. Tilbuddet har oplevet stor søgning, og Det Nationale Sorgcenter forventer, at det samme vil vise sig i Næstved, hvor der er ligheder i forhold til demografi og geografi.  

Det er forventningen, at sorgcentret i Næstved årligt vil kunne behandle op til 150 børn, unge og voksne med komplicerede sorgreaktioner. 

Igennem pilotprojektet vil det blive afdækket, hvor stort behovet for sorgterapi er i den sydlige del af Region Sjælland, hvilke borgere der modtager tilbuddet, og hvor borgerne kommer fra geografisk. 

Regionsrådet har prioriteret 1,58 millioner kroner i 2026 til pilotprojektet, og der bliver senere på året taget stilling til videreførelse i 2026. 

Med støtte fra Ole Kirk’s Fond har Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter, indgået et samarbejde med intensivafdelinger i Region Midtjylland om en fælles praksis, der skal sikre, at børn og unge pårørende bliver set, hørt og får tilbudt den rette støtte – uanset hvor i regionen de møder sundhedspersonale på intensiv.

Når en forælder eller søskende bliver kritisk syg og indlagt på intensivafdelingen, kan det være et spørgsmål om liv og død. Intensivafdelingernes primære opgave er at behandle og overvåge kritisk syge patienter, og fokus er naturligt rettet mod den syge.    

Men midt i denne akutte situation er der ofte også børn og unge, som er pårørende. Børn, der er dybt påvirkede af det, der sker, men risikerer at blive overset. Deres forældre står i en belastet situation, hvor det kan være svært for dem også at overskue, hvordan de bedst støtter og inddrager deres børn.    

Baseret på mange års erfaringer på området, har Børn, Unge & Sorg inviteret alle intensivafdelinger i Region Midtjylland med i et samarbejde om en fælles praksis, der skal styrke støtten til familier med børn og unge pårørende. Intensiv på Aarhus Universitetshospital har allerede gode erfaringer med konceptet, der nu også er taget i brug på Intensiv i Viborg og Randers. I det kommende år følger de øvrige intensivafdelinger i Region Midtjylland også med.  

En fælles praksis danner en fælles ramme for støtte til familier med børn    

Grundprincippet er simpelt: Den fælles praksis består i, at alle patienter, der kommer ind på intensivafdelingen, bliver spurgt, om der er børn og unge i hjemmet. Ved at spørge allerede ved indlæggelse og få registreret børn og unge pårørende i hospitalernes journalsystem, har personalet bedre muligheder for at give den nødvendige viden og støtte under forløbet. Også selvom der har været vagtskifte, og de nye sygeplejersker ikke var til stede ved indlæggelse.      

Målet er også at klæde personalet på intensivafdelingerne bedre på til at støtte og vejlede forældre i, hvordan de kan tage hånd om deres børn i den usikre tid. Når det sker på alle afdelinger, får familier med børn og unge pårørende mere ensartet støtte – uanset hvilken intensivafdeling de møder.    

- Vi ved fra vores mange års erfaring med børn og unge som pårørende, at det påvirker hele familien, når en forælder, søster eller bror bliver kritisk syg.   

- Sundhedspersonalet har naturligvis deres opmærksomhed rettet mod behandling og pleje af den indlagte. Men nu får vi mulighed for at give personalet nogle konkrete redskaber til, hvordan de systematisk får børn og unge pårørende inddraget, så det sikres, at de får den rette støtte,” siger Marie Seiffert Jensen, der leder projektet hos Børn, Unge & Sorg.    

Undervisningen til de ansatte på intensivafdelingen bygger på viden og erfaringer om børn og unge som pårørende fra Børn, Unge & Sorgs femogtyve års arbejde. Den giver intensivpersonalet konkrete redskaber og et fælles sprog til at spotte behov for støtte og at tage de svære samtaler.    

Efterspurgt viden i en travl hverdag    

For intensivpersonalet er den fælles praksis et vigtigt supplement i en hverdag, hvor fokus er på den kritisk syge patient.    

- Når patienter indlægges på en intensivafdeling, er det fordi, de er kritisk syge, og for deres børn og unge pårørende kan det være en voldsom oplevelse. Med denne nye indsats får vi en systematik og nogle konkrete redskaber til at støtte forældrene – og dermed også børnene, siger Sofie Kjølbye Nissen, oversygeplejerske på Intensiv på Regionshospitalet Randers.    

Et partnerskab, der gør regional skalering mulig    

At den fælles praksis kan rulles ud på intensivafdelinger over hele Region Midtjylland, skyldes støtten fra Ole Kirk’s Fond, der har gjort det muligt at flytte fra lokale tiltag til en bred, systematisk indsats i hele regionen.  

– Vi ønsker at styrke familier i nogle af deres mest sårbare øjeblikke. Det bør ikke være tilfældigt, hvilken støtte børn og forældre får. Derfor har fonden valgt at bidrage til, at intensivafdelinger i hele Region Midtjylland nu kan arbejde systematisk med børn og unge som pårørende, siger Karin Skjødt Hindkjær fra Ole Kirk’s Fond.  

Fakta:     

• Børn, Unge & Sorg er en del af Det Nationale Sorgcenter.     
• Den nye praksis er rullet ud med opstart i januar 2026   
• Projektet er finansieret af Ole Kirk’s Fond

Hvordan taler vi om det, vi helst undgår?

Vi inviterer i samarbejde med Rotary til en aften om sorg.

Tirsdag d. 17. marts kl. 17-20 markerer vi det nye samarbejde med Rotary ved at slå dørene op til Sorgcentret på Amagerbrogade 150, 1. sal i København S.

Aftenen vil blandt andet byde på:

• Rundvisning og fortælling om Det Nationale Sorgcenter
• Samtale mellem stifter og direktør, Preben Engelbrekt, og en frivillig omkring ‘Sorgen må aldrig ødelægge livet – tid til en folkebevægelse for en levende sorgkultur’
• Oplæg ved Sorgforsker Allan Køster der kredser om spørgsmålet: ‘Hvorfor er det så svært for os at tale om døden?’

Der vil være en mindre forplejning på aftenen.

Det koster 100 kr. at deltage, som skal betales via mobilepay nummer 434485 inden d. 10. marts. Tilmelding sker via mail til tgo@sorgcenter.dk og er først gyldig, når betaling har fundet sted.

Nyt udviklingsprojekt skal sikre, at børn og unge som pårørende bliver opsporet og får den rette støtte

Hvert år oplever 82.000 børn og unge i Danmark, at en mor, far eller søskende bliver alvorligt syg. For mange børn og unge bliver det et kritisk vendepunkt i livet – ofte uden at omgivelserne opdager, hvor hårdt de er ramt. Med støtte fra Nordea-fonden lancerer Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter nu et nyt projekt, der skal sikre, at disse børn og unge i Region Nordjylland bliver set, opsporet og tilbudt den hjælp, de har brug for.

Et overset problem i sundhedsvæsenet
Når en voksen rammes af alvorlig sygdom, er sundhedsvæsenet naturligt fokuseret på behandling og pleje. Men der findes i dag ingen lovkrav om, at sundhedspersonale systematisk skal afklare, om den syge har børn derhjemme – og hvordan de har det. Det betyder, at mange børn og unge som pårørende ikke bliver opsporet, registreret eller tilbudt støtte. Og det kan få alvorlige konsekvenser, både for den enkelte og for samfundet.

– Vi ved, at børn og unge, der vokser op med alvorlig sygdom tæt inde på livet, har øget risiko for mistrivsel, angst og depression – også langt ind i voksenlivet. Derfor er det afgørende, at vi opdager dem i tide,” siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

Fra anbefalinger til praksis
Mange hospitaler har ikke kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Dermed bliver en eventuel indsats ofte tilfældig.

Det nye projekt bygger videre på eksisterende viden fra andre regioner. Men nu skal Børn, Unge & Sorg i samarbejde med Aalborg Kommune og Region Nordjylland vise vejen til, hvordan læger, sygeplejersker og andre fagpersoner systematisk kan identificere og registrere børn og unge, der er pårørende til alvorlig syge – og sikre, at de får relevant støtte.

Børn, Unge & Sorg trækker på mere end 25 års erfaring med at hjælpe børn og unge i familier ramt af alvorlig sygdom og sorg.

– Vi ved, hvad der virker. Med dette projekt i Region Nordjylland kan vi omsætte vores viden til konkrete anbefalinger og redskaber, som kan bruges direkte i sundhedsvæsenet i andre regioner,” siger Preben Engelbrekt.

Viden er nøglen til at hjælpe
En central del af projektet handler om kompetenceudvikling af fagprofessionelle på hospitaler og i kommuner. Mange børn og unge skjuler for eksempel deres bekymringer, da de ikke ønsker at belaste den syge forælder yderligere – og netop fordi de skjuler følelserne, er det vigtigt, at personale på sundhedsområdet og hos kommunerne er klædt på til at støtte dem. Når fagpersoner har den rette viden om børns reaktioner på sygdom og sorg, bliver de bedre i stand til at spotte mistrivsel, give tidlig støtte og henvise videre, når der er behov for specialiseret hjælp.

Derfor bliver den digitale Ventesorgsguide videreudviklet således, at den også kan bruges af fagfolk i deres arbejde med at opspore sorgramte børn og unge.

Projektet arbejder derfor både med systematik, faglighed og samarbejde på tværs af sektorer.

Nordea-fonden: Tidlig indsats gør en forskel
Hos Nordea-fonden er der stor opbakning til projektet og dets fokus på tidlig opsporing.

– Når børn og unge står alene med alvorlig sygdom i familien, kan det sætte dybe spor. Vi støtter projektet, fordi det bidrager til, at flere børn bliver set i tide og får den støtte, der kan gøre en afgørende forskel for deres liv,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.

Et projekt med nationalt perspektiv
Projektet gennemføres af Børn, Unge & Sorg skal om tre år munde ud i koncepter og materiale, som kan bredes ud i hele landet.

Ambitionen er klar: Ingen børn og unge skal stå alene, når alvorlig sygdom rammer familien.

Fakta: Støtte til børn og unge pårørende
Fondsstøtte: Nordea-fonden
Samarbejdspartnere: Aalborg Kommune og Region Nordjylland
Aktiviteter: Implementering af en systematisk opsporings- og registreringspraksis i forhold til børn og unge pårørende på hospitalerne. Kompetenceudvikling af fagprofessionelle i region og kommuner i forhold til børn og unge pårørende.
Projektperiode: 3 år

Hvordan støtter du mennesker, der står overfor at miste – mens livet fortsætter?

Når et menneske er alvorligt sygt, lever de pårørende ofte i et spændingsfelt mellem håb og frygt. De forsøger at få hverdagen til at hænge sammen, samtidig med at de mentalt forbereder sig på et tab. Denne tilstand kaldes ventesorg – og den kan have stor betydning for både voksne, børn og unge.

På dette seminar sætter vi fokus på ventesorg og pårørendestøtte med afsæt i ny forskning, klinisk erfaring og deltagernes egen praksis. Dagen giver mulighed for faglig fordybelse, refleksion og erfaringsudveksling med andre professionelle, der arbejder med mennesker i sorg og krise.

Seminaret henvender sig til fagprofessionelle med grundviden om og interesse i sorg, som ønsker at styrke deres forståelse af ventesorg i et pårørendeperspektiv.