Unfair
Hvorfor er det vigtigt, at man rækker ud efterhjælp, når tingene er svære?
Mange unge vil gerne hjælpe andre – men holder selv igen. De vil ikke være til besvær. De mangler et sprog. De ved ikke, hvordan man begynder. Derfor er det afgørende, at vi viser, at det er normalt at have det svært – og at der findes en vej ud af tavsheden.
At sige det højt kan være ét første skridt. Én sætning til en underviser. Én besked til en ven. Det kan gøre forskellen mellem at føle sig alene – og at føle sig mødt. Her finder du inspiration til, hvordan man kan gøre det – og hvordan du kan være med til at åbne samtalen.
Sådan kan du række ud, når det er svært
- Skriv en mail til din studievejleder
- Besøg din studievejlederskontor i besøgstiden
- Tage fat i din underviser
- Ringe til Sorglinjen på 70 20 99 03
Projekt Unfair
Unge på erhvervsuddannelserne står ofte alene, når livet slår hårdt. Et dødsfald, alvorlig sygdom eller psykisk mistrivsel kan vælte hverdagen – og mange mangler både støtte og et sprog for det svære.
Projekt UNFAIR er et udviklingsprojekt med tilknyttet forskning, der undersøger og afprøver nye måder at støtte unge på, når de bliver ramt. Målet er at styrke trivsel, mestring og støttemuligheder – og gøre det lettere at række ud. Projektet er støttet af Richter Fonden og forankret i Det Nationale Sorgcenter, i samarbejde med unge, fagpersoner og skoler i hele landet.
Kampagne
Som en del af projektet har vi udviklet en kampagne med kortfilm, undervisningsmaterialer og SoMe-indhold, der kan bruges direkte i klasselokaler og introforløb. Kampagnen bygger på interviews og indsigter fra unge selv – og taler til dem i øjenhøjde.
Filmene viser, hvordan det kan se ud, når nogen siger det højt – og gør det lettere at tage hul på svære samtaler i hverdagen. På den måde bliver kommunikation ikke bare information, men et aktivt greb til at skabe forandring.
Sådan blev filmen til
Filmen er skabt i tæt samspil mellem unge, fagpersoner og kommunikatører – og bygger direkte på de unges egne fortællinger fra forskningsprojektet. Oprindeligt ville vi lave en dokumentarfilm, men det viste sig hurtigt, at de færreste unge ønskede at stå frem med navn og ansigt. Det i sig selv blev et stærkt signal om, hvor svært det kan være at tale om det svære.
I stedet skrev vi et manuskript baseret på interviews og kvalitative indsigter – og arbejdede med unge skuespillere, som vi opfordrede til at forme replikkerne med deres egne ord. Vi filmede på erhvervsskoler og i realistiske hverdagsmiljøer, for at skabe genkendelse og troværdighed. Resultatet blev en kortfilm, der taler med – ikke om – målgruppen. En fortælling, der viser, hvordan man kan tage det første skridt og sige det højt.
Advisory board for Projekt Unfair
- CEFU: Center for Ungdomsforskning: Arnt Louw, Lektor, Phd.
- Tænketanken DEA: Anne Fløe, Fagchef
- De Danske Erhvervsakademier: Stefan Høegsholm Lezuik, Direktør
- EEO: Erhvervsskolernes Elevorganisation, Peter Rønn, Elevrådskonsulent
- Repræsentanter fra de tre erhvervsuddannelser vi samarbejder med:
- SOSU FVH, Jacob Bro, Direktør
- TECHCOLLEGE Aalborg, Eva Maria Kanstrup-Smith, Afdelingschef for Lærings- og Vejledningscenter
- Aarhus Business College, Tina Borroe Hermansen, Direktionsassistent
Særligt tak til
Richter Fonden
SOSU FVH
Techcollege Aalborg
Aarhus Business College
Projektets Advisory Board
NEXT Uddannelse København
SOSU H
DSB
Ditte Grøn
Alle de medvirkende og statisterne