Børn, der mister, begår mere kriminalitet
Omkring én ud af 20 børn og unge oplever at miste deres far eller mor, inden de fylder 21 år. Et tab af en nærtstående tidligt i livet, kan få store konsekvenser for de efterladte børn og unge – både hvad angår trivsel, sociale og økonomiske forhold. Det har flere undersøgelser vist.
Nu viser en ny undersøgelse fra SFI og Børn, Unge & Sorg, at også risikoen for kriminalitet – målt ved sigtelser generelt – er større i gruppen af mennesker, der har mistet tidligt i livet i befolkningen generelt. Undersøgelsen viser klart, at mennesker, der i løbet af deres barndom har mistet en eller begge forældre, begår mere kriminalitet end andre mennesker.
Analysen bygger på registerdata for hele årgang 1984 og deres forældre. For årgang 1984 er det 33,7 % af dem, der ikke har mistet en forælder, der som 30-årig har været sigtet for en eller flere lovovertrædelser. For dem, som har mistet en forælder, er det 41,9 %, der har været sigtet som 30-årig. Forskeren bag undersøgelsen påpeger dog, at en del af de unge kan have været kriminelle allerede inden forældrenes død, men selv når man korrigerer for det forhold, så er unge, der har mistet en forælder, stadig signifikant overrepræsenterede i statistikkerne.
Undersøgelsen viser samtidig, at 11-14-årige børn, der mister en forælder, er i særlig stor risiko for efterfølgende at komme på kant med loven. Til gengæld har unge i alderen 18-20 år, der mister en forælder, lavere risiko for at blive sigtet, end deres jævnaldrende, som stadig har begge forældre. Data peger således på, at det tilsyneladende er hårdere at miste sine forældre som stort barn på skolens mellemtrin, end når man er ung voksen.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at efterladte børn og unge er en udsat gruppe. De risikerer store følelsesmæssige problemer og ikke mindst risikerer de sociale problemer – lige fra dårlige uddannelsesforløb, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og altså også øget risiko for kriminalitet. Det gælder primært den gruppe af efterladte børn og unge, der bliver syge af sorg og udvikler en såkaldt ’kompliceret sorg’. Det sker for op mod 20-30 pct af efterladte børn og unge. En tidligere cost-benefit undersøgelse fra Rambøll og Børn, Unge & Sorg, har dokumenteret, at en rettidig investering i den rigtige hjælp til børn med alvorlige sorgreaktioner, kommer mere end 20 gange igen for samfundet. Vi genkender i høj grad fra vores eget arbejde, at de børn der mister i de tidlige teenageår er særligt sårbare og udsatte”.
Preben Engelbrekt fra Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter
Undersøgelsen dokumenterer sammenhængen mellem det at miste en forælder og senere kriminalitet – men ikke nødvendigvis at det er forælderens død, der er årsagen til kriminaliteten.
“Det er dog overvejende sandsynligt, at det er tabet, der er årsag til den øgede risiko for kriminalitet. Vores cost-benefit undersøgelse viste, at kriminaliteten blev reduceret med over 40 pct. blandt de efterladte børn/unge, der fik hjælp til at håndtere deres sorg i Børn, Unge & Sorg modsat de unge i kontrolgruppen, der ikke fik hjælp. Størstedelen af den dokumenterede og store samfundsmæssige besparelse ved en rigtig og rettidig indsats, kom således fra reducerede omkostninger i forbindelse med kriminalitet,” siger Preben Engelbrekt, der appellerer til Kriminalforsorgen og kommunerne om at være opmærksomme på tab som risikofaktor i såvel det kriminalforebyggende arbejde samt i det rehabiliterende arbejde.
Notatet er bestilt og finansieret af organisationen Børn, Unge & Sorg.