Hvem skal lindre sorg?
Journalist og forfatter Bertel Thomsen skriver den 1. juli i Dagens Brev på berlingske.dk, at de 8 mio. kr. til forbedret sorgarbejde i Danmark, som politikerne har afsat, nok ikke er korrekt placeret i et nyt Nationalt Sorgcenter. Bertel Thomsen mener, at man i stedet med fordel kunne vælge at styrke rammerne om præsternes arbejde på sorgområdet. Jeg er helt enig i at præsterne yder en stor indsats på sorgområdet. Og det skal de blive ved med. Sorg er ikke en sygdom!
Når vi i Børn, Unge & Sorg har arbejdet længe for at få afsat midler til et Nationalt Sorgcenter, så er det fordi, vi mener, at vi svigter den mindre gruppe på knap 10 pct. af alle efterladte, der ifølge forskningen udvikler ‘kompliceret sorg’. Denne gruppe gennemgår ikke et ‘normalt’ eller ‘naturligt’ sorgforløb.
Et nyt sorgcenter skal udelukkende beskæftige sig med forskning, oplysning, efteruddannelse, forebyggelse og behandling på området for ‘kompliceret sorg’. Jeg kan sagtens se for mig et fint samarbejde mellem præsternes store sorgarbejde i den brede gruppe af efterladte og så det specialiserede sorgarbejde, som skal foregå i sundhedsvæsenet i forhold til gruppen af mennesker med kompliceret sorg.
Og så er jeg helt enig med Bertel Thomsen i, at vi ikke skal bruge ressourcer på at opbygge et ‘nyt institut’. Det er der heller ikke lagt op til i den politiske aftale, der er lavet. Tværtimod er det meningen, at pengene skal ud understøtte de aktører og det arbejde, der allerede laves i dag. Vi skal sikre, at den nyeste viden om forebyggelse, opsporing og behandling kommer ud til både læger, psykologer, hospitalspersonale og andre, der har kontakten til dem, der er i risiko for at udvikle kompliceret sorg. Herunder fx præsterne, som også skal klædes bedre på til at se forskellen mellem normale og komplicerede sorgforløb.
Af direktør Preben Engelbrekt, Børn, Unge & Sorg