“Men en diagnose kan hjælpe til sikre, at de ti procent med kompliceret sorg, som ifølge forskning er dem, der har brug for behandling, får hjælp. Og at de ikke risikerer fejlbehandling for eksempelvis angst eller depression, som det er tilfældet i dag, hvor sundhedsvæsenet mangler viden om deres tilstand.”-  siger Lederen i Information, den 25. september 2017: “En sorgdiagnose kan sikre behandling til de få, som bliver syge af sorg”. Se to artikler mere, under samme tema i samme avis, længere nede på siden.

En sorgdiagnose kan sikre behandling til de få, som bliver syge af sorg
Hvert år efterlader dødsfald 200.000 pårørende danskere i sorg. Selv om sorgen aldrig forsvinder, ebber den for langt de fleste ud til et niveau, som de kan rumme. Men for hver tiende efterladte læger tiden ingen sår. De rammes af såkaldt kompliceret sorg, som er vedvarende og invaliderende.

Kompliceret sorg forventes i 2018 at blive anerkendt som diagnosen ’vedvarende sorglidelse’ på WHO’s officielle sygdomsliste. Det er nærliggende at se diagnosticeringen som endnu et skridt på vej ind i diagnosesamfundet, hvor almenmenneskelige livsvilkår sygeliggøres. Kan livet ikke gøre ondt, uden at det kræver et sygdomsstempel?

Faktum er bare, at sorg, i hvert fald i Danmark, allerede er noget, mange søger behandling for. 63 procent af de efterladte har været i kontakt med en psykolog ifølge en undersøgelse fra det nyåbnede Nationale Sorgcenter.

Det kan måske ses som udtryk for, at sorgens følelser i dag primært eksisterer i terapirummet eller sorggruppen. I hvert fald taler flertallet af børn og voksne, som mister, ikke med omgivelserne om, hvordan de har det, eller de oplever ligefrem, at netværket trækker sig, viser danske undersøgelser.

Læs hele lederen på Information.dk (for abonnenter): En sorgdiagnose kan sikre behandling til de få, som bliver syge af sorg

Den 22. september 2017 bringer Information to artikler med fokus på sorg. Dels et interview med Isabell Schultz, der som ung student mistede sin mor og fik “kompliceret sorg”. Dels en artikel om Det Nationale Sorgcenter og sorg generelt, som også indeholder interviews med direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, sorgforsker og lektor Maja O’Connor, samt lektor i udviklingspsykologi Ditte Winther-Lindqvist.

Køb dagens avis eller læs med her i artiklerne online, der kræver abonnement på Information for at kunne læses i fuld form.

Isabell Schultz led af kompliceret sorg:

“Jeg forlod ikke min seng i et halvt år efter min mors død”

Da Isabell Schultz’ mor døde, ramlede hendes verden sammen. Sorgen aftog ikke, men blev til det, som kaldes kompliceret sorg. Det havde omgivelserne svært ved at håndtere og forstå. Først da Isabell Schulz oplevede genkendelse og forståelse i en sorggruppe, rejste hun sig igen.

En måned efter at Isabell Schultz blev student, døde hendes mor af kræft. Moren havde i løbet af Isabell Schultz’ gymnasietid været ind og ud af hospitalet. Nogle behandlingsformer virkede, andre gjorde ikke. Til sidst bredte kræften sig til de fleste organer og lukkede dem ned.

Det er lidt over fire år siden, at Isabell Schultz, som i dag er 24 og lige startet på læreruddannelsen, mistede sin mor. Tabet slog hende omkuld.

»Sorgen drænede mig fysisk og psykisk for energi. Jeg oplevede vejrtrækningsproblemer og kunne slet ikke fungere i en hverdag med relationer. Alle omkring mig stod op og fortsatte deres liv, men jeg kunne ingenting. Jeg forlod nærmest ikke min seng i et halvt år, men lå bare og håbede på, at min mor ville komme ind ad døren. Jeg drømte også om det om natten.«

Isabell Schultz blev én af de omkring 20.000 danskere, der årligt rammes af kompliceret sorg. Det er den type sorg, der ikke aftager, og som har så gennemgribende og vedvarende reaktioner, at de sørgende ikke kan opretholde en normal hverdag.

• Læs hele artiklen på Information.dk (for abonnenter): Isabell Schultz led af kompliceret sorg: “Jeg forlod ikke min seng i et halvt år efter min mors død”

Nyt sorgcenter vil hjælpe dem, som bliver syge af sorg
Direktør i det nyåbnede Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt fortæller en historie, når han skal forklare, hvorfor Danmark har brug for centret.

»41-årige Zene Turan mistede sin mand for fire år siden, og sorgen væltede hende omkuld. Hun sygemeldte sig, blev fyret fra sit arbejde som pædagog og blev af sin læge henvist til Bispebjerg Hospital. Her kunne hun vælge mellem at indgå i en depressions- eller en angstgruppe. Hun valgte sidstnævnte.«

»Men forløbet hjalp ikke, tværtimod. For Zene Turan var den eneste i terapigruppen, som havde mistet. ’Det svarer til at gå til lægen med en brækket arm og så blive sendt til en lungeafdeling,’ forklarer hun. I dag kan hun ikke passe et fuldtidsjob,«

fortæller Preben Engelbrekt.

Zene Turans forløb illustrerer ifølge Preben Engelbrekt den manglende viden om og forståelse for, at sorg kan gøre os syge. Derfor er Det Nationale Sorgcenter blevet etableret for at samle forskning, formidling og efteruddannelse til sundhedsfagligt personale, der møder sorgramte i deres hverdag. Dermed kan fejlbehandling som den, Zene Turan oplevede, undgås.

• Læs hele artiklen på Information.dk (for abonnenter): Nyt sorgcenter vil hjælpe dem, som bliver syge af sorg