Lisbet Dahl og Preben Engelbrekt i en samtale om sorgen
ALYST PÅ GRUND AF SYGDOM
Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at arrangementet torsdag den 4. juni desværre er aflyst på grund af sygdom hos Lisbet Dahl.
__________________
Lisbet Dahl har gennem livet mistet nogle af sine allernærmeste – sin ægtemand, sin datter, venner og kolleger. Hvordan bærer man sorgen gennem et helt liv? Og forandrer sorgen sig, når man bliver ældre?
Den 4. juni inviterer Det Nationale Sorgcenter til en særlig eftermiddag med en af Danmarks mest folkekære skuespillere, Lisbet Dahl, i samtale med direktør Preben Engelbrekt.
Lisbet Dahl har netop rundet 80 år og står bag en enestående karriere som skuespiller og instruktør – ikke mindst kendt fra Cirkusrevyen.
Til denne samtale åbner Lisbet Dahl op om sorgen og de store tab, hun har oplevet undervejs i sit liv – fra tabet af sin mand Preben Kaas i en ung alder til senere i livet at miste nære venner, blandt andre Ulf Pilgaard, og sin datter, Louise. Sammen med Preben Engelbrekt vil hun reflektere over, hvordan det er at leve med gentagne tab, hvordan sorgen ændrer sig gennem livet, og hvad der kan hjælpe, når livet gør allermest ondt.
Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.
Til arrangementet vil der være let forplejning.
Program
- 16:30-17.15: Samtale mellem skuespiller og instruktør Lisbet Dahl og Preben Engelbrekt, direktør for Det Nationale Sorgcenter.
- 17.15-17:30: Spørgsmål fra publikum
Praktisk information
📅 4. juni kl. 16:30-17:30
📍 Det Nationale Sorgcenter, Amagerbrogade 150, København S
💳 Pris: 100 kr.
🖥️ Livestream: 50 kr. – Køb billet til livestream her.
Transport og tilgængelighed
Hvis du kommer med offentlig transport, stopper bus 250S og 5C lige foran. Vi gør opmærksom på parkering i området er gratis i 3 timer men med begrænsede pladser.
Det vil være muligt at komme op med elevator med rollator og stok m.v., hvis der er behov for det. Arrangementet er siddende.
Køb billet til samtale om sorgen med Lisbet Dahl
Køb billet til Livestream her: