Deltag i debatten: En livsnødvendig samtale om døden

Livet varer ikke evigt! Den erkendelse er vigtig for alle. Det gælder, uanset om vi er syge eller raske, om vi er unge og skal leve mange år endnu, eller om vi er ældre og har levet størstedelen af livet.

Det Etiske Råd og Det Nationale Sorgcenter inviterer derfor i foråret 2018 til 10 debatarrangementer, hvor vi giver dig inspiration til at tage hul på de livsnødvendige samtaler om liv og død, du måske savner mod til at tage med dine nærmeste, med borgere eller patienter – eller med dig selv.

Gennem film, oplæg, debat og samtalesalon vil du få indsigt i betydningen af at tale med hinanden om døden – til glæde for livet.

På aftenerne kan du også møde spændende gæstetalere som Niels Hausgaard, Ghita Nørby, Søren Gade, Per Larsen, Ritt Bjerregaard, Ester Larsen, Nicolai Wammen, Ole Hartling og Anne Marie Helger.

Arrangementerne er gratis og åbne for alle interesserede, men er især for dig, der har alvorlig sygdom inde på livet selv eller i familien – eller som møder mennesker med alvorlig sygdom i dit arbejde.

Arrangementer i hele landet:

Odense 24/1, gæst: Ester Larsen
Kolding 31/1, gæst: Ole Hartling
København 19/2, gæst: Ghita Nørby
Hillerød 21/2, gæst: Per Larsen
Roskilde 28/2, gæst: Ritt Bjerregaard
Næstved 7/3, gæst: Anne Marie Helger
Aalborg 18/4, gæst: Ole Raakjær
Herning 30/4, gæst: Søren Gade
Aarhus 2/5, gæst: Nicolai Wammen
Thisted 30/5, gæst: Niels Hausgaard

Ved FOLKEMØDET 2018 deltog vi også med to arrangementer og flere gæster, bl.a. Thyra Frank, ældreminister. Læs mere

Den 12. september 2018 havde vi arrangement hos Diakonissestiftelsen med journalist og forfatter Esben Kjær, læs mere

Poul Jaszczak, medlem af Det Etiske Råd, siger: ”Det Etiske Råd har i sit arbejde med ”etik ved livets afslutning” oplevet, at der hos mange mennesker er en berøringsangst over for døden. Det gælder både sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende. En samtale om døden og livet inden døden kan betyde, at der kommer fokus på det enkelte menneskes værdier, forhåbninger og ønsker, så livet op til døden kan opleves værdifuldt på trods af alvorlig sygdom. For dem, der ønsker denne samtale, kan en mere åben debat være et vigtigt skridt på vejen.” 

Direktør i Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt ser også frem til debatten: 
”Når det gælder vores forhold til døden er mange af os analfabeter, og tabuiseringen af døden risikerer at spænde ben for os selv i livet. Jeg håber, at vi med arrangementet kan skabe inspiration hos deltagerne til at tage hul på samtaler om liv og død, med de nærmeste, med borgere eller patienter – og med sig selv.”

Etik ved livets afslutning
Det Etiske Råd har på deres hjemmeside udviklet materiale om døden og den sidste tid. Gennem tekster, interviews og andet materiale er der mulighed for at læse og høre om faktuelle forhold og overvejelser, der kalder på refleksion og dialog. Materialet henvender sig til sundheds- og omsorgsprofessionelle, der gennem deres arbejde kommer i berøring med etiske spørgsmål ved livets afslutning. Det henvender sig også til patienter og pårørende, der møder både sorger og udfordringer, når alvorlig sygdom rammer, men også glæder og gode stunder. Etik ved livets afslutning

Presseomtale af arrangementer

2. maj 2018. Live-indslag, TV2 Østjylland, med Nicolai Wammen:
Debat om sorg i AarhusAt tale om døden gør sorgen mindre kompliceret

3. marts 2018. Reportage i Kristeligt Dagblad fra arrangement i Roskilde med Ritt Bjerregaard:Samtale om døden samler folk

3. marts 2018. Interview med Ritt Bjerregaard:Ritt Bjerregaard: Det er sværere at miste and at dø

Direktør Preben Engelbrekt i DR P1 den 19. februar 2018:
Vi skal lære at tale om døden

Omtale i Kristeligt Dagblad 23. januar 2018:Landsdækkende turné skal få danskerne til at tale om døden