Fagbladet Sygeplejersken udkommer i denne måned (januar 2018) med artikel om Danmarks nye sorgrådgiveruddannelsen, udviklet af Det Nationale Sorgcenter og Metropol i et samarbejde:

Sorg som sygdom kræver opkvalificering

Efterladte. Når sorg i år bliver en ny diagnose, skal sygeplejersker kunne skelne mellem naturlig og kompliceret sorg. En ny sorgrådgiveruddannelse er med til at klæde sygeplejerskerne på. Direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, opfordrer kursisterne til at se deres egen død i øjnene.

Diagnose i 2018

Når verdenssundhedsorganisationen, WHO, efter planen i 2018 kommer med sit næste katalog over sygdomsdiagnoser, bliver kompliceret sorg en ny diagnose på linje med depression og angst.

Det præcise navn ligger endnu ikke fast, men omtales i dag som kompliceret sorg, vedvarende sorglidelse eller forlænget sorg.

Man taler om kompliceret sorg, når intensiteten af savnet, længslen, angsten eller søvnbesværet ikke aftager efter seks måneder, men i stedet udvikler sig til egentlig sygdom.

Det anslås, at hver 10. sorgramt bliver ramt af kompliceret sorg. Det svarer til 16.000 danskere årligt, hvis man regner med, at der er fire efterladte pr. død.

Mennesker med kompliceret sorg får ofte enten ikke hjælp eller bliver fejlbehandlet med antidepressiv medicin, fordi sundhedspersonale og andre faggrupper ikke ved, hvordan man skelner mellem naturlig og kompliceret sorg, og heller ikke ved, hvordan det skal håndteres.

“Nå, men skal vi ikke lige tage en dødsrunde?”

Forslaget kommer fra psykoterapeut og direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, og er henvendt til de 26 kursister, der er i gang med deres anden dag på en helt ny sorgrådgiveruddannelse på Professionshøjskolen Metropol i København.

Kursisterne er lige kommet tilbage fra frokostpause, og opfordringen bliver fremsat lige så henkastet, som havde Preben Engelbrekt foreslået en tissepause.

Dagens tema er “egen dødelighed”, og formiddagen er gået med at øve samtaler om tab. Om en halv time skal kursisterne, hvoraf over halvdelen er sygeplejersker, hver især svare på 11 spørgsmål om døden og bagefter diskutere deres svar med hinanden.

Men først skal de i plenum på skift sige højt, hvad de tror, de kommer til at dø af, og hvor gamle de regner med at blive. Man bliver nemlig bedre til at støtte andre mennesker i sorg, hvis man har set sin egen dødelighed i øjnene, mener Preben Engelbrekt.

Og selv om der de senere år er kommet et øget fokus på død, tab og sorg i bl.a. medierne, så er hverken hr. og fru Danmark eller de velfærdsprofessionelle klædt ordentligt på til at støtte medmennesker i den sorg.

Det mener både Preben Engelbrekt og Susanne Friis, sygeplejerskekonsulent på Metropol, som samarbejder om den nye sorgrådgiveruddannelse, der er opstået som følge af, at kompliceret sorg efter planen bliver en ny diagnose i WHO-regi i 2018. På linje med depression og skizofreni.

“Jeg tænker, at uddannelsen rammer ned i et videnshul. Samtidig med at der er en enorm vilje til og et stort behov for at forbedre praksis,” siger hun og fortæller, at der er stor interesse for uddannelsen fra mange forskellige faggrupper.

Det første hold, som udover sygeplejersker består af socialrådgivere, lærere, familieterapeuter og en enkelt præst, startede i slutningen af oktober sidste år og får deres eksamensbevis i begyndelsen af juni. Sorgrådgiveruddannelsen består af fem moduler af tre dages varighed samt fem uddannelsesdage i egen praksis og strækker sig over 7-8 måneder. Det særlige ved uddannelsen er ifølge Susanne Friis, at den bygger på hverdagsimplementering:

“Kursisterne kender og forstår praksis, og så kommer de her på kurset og får kompetenceudvikling. På den måde bliver de en slags forandringsagenter. Det er vigtigt, at der er en god dialog mellem dem og deres kollegaer, så de kan påvirke kulturen.”

“Velfærdsprofessionelle er i tvivl om eller ved ikke, hvordan de skal rådgive, undervise og samtale med mennesker i sorg. Og hvis man ikke er ordentligt klædt på, vil man blive ved med at have en usikkerhed, som vil generere mere usikkerhed,” siger hun.

Læs hele artiklen på Sygeplejersken, dsr.dk, der også indeholder udtalelser fra kursister om uddannelsen: Sorg som sygdom kræver opkvalificering