At tale om døden gør sorgen mindre kompliceret

At tale om døden gør sorgen mindre kompliceret

Artikel 22. marts 2018, Folkekirken.dk

Line Rønns far døde af kræft i 2013. I dag fortryder hun, at de ikke fik talt sammen om døden.

– Vi snakkede aldrig om, at det snart var slut. Det har jeg fortrudt. Jeg ville gerne have sagt, hvor dejligt det var, at han prioriterede mig og mine søstre så højt. At han lavede varm æblegrød til os, når vi kom hjem fra skole og sang gamle viser for os, når vi skulle sove. At han altid var der. At hans omsorg og humor og uforfærdede tilgang til livet har gjort mig til den, jeg er i dag.

– Min far ville gerne snakke om døden, men jeg kunne ikke. I dag kan jeg se, at det ville have hjulpet os begge to rigtig meget. Jeg kunne have haft de samtaler at glæde mig over bagefter. Forestil dig, at alt det, du får sagt, er små lys, du kan tage med dig og varmes ved senere i livet.

For meget fokus på behandlingen

Når verdenssundhedsorganisationen WHO til sommer opdaterer diagnosemanualen, bliver ‘forlænget sorgreaktion’ til en diagnose. Den kan bruges i tilfælde, hvor sorgen ikke er aftaget i styrke et halvt år efter, man har mistet.

Preben Engelbrekt, psykoterapeut og direktør i Det Nationale Sorgcenter, mener, at det er vigtigt at turde tale om døden, hvis vi vil den mere komplicerede sorglidelse til livs.

– I dag kan lægevidenskaben gøre så meget for at holde mennesker i live, at døden bliver et uacceptabelt nederlag. Og fordi vi i dag lever i længere tid med livstruende sygdomme, betyder det, at der helt til det sidste er meget fokus på mere behandling og flere operationer. Og det er en skam, for det bliver ofte på bekostning af de vigtige samtaler.

Jo tidligere vi taler om døden, jo bedre

Ifølge Preben Engelbrekt skal alt ikke foregå på den døendes præmisser. Og det går imod den gængse opfattelse blandt sundhedsprofessionelle, hvor hensynet til patienten altid er udgangspunktet.

– Jeg mener faktisk, at man godt kan kræve af den døende at tale om døden. Det skal selvfølgelig ikke proppes ned i halsen på dem, hvis de virkelig ikke vil, men jeg mener grundlæggende, at de mulige konsekvenser for de efterladte, som ikke får talt om tingene, er meget større end den døendes ubehag ved at tale om det.

Det bedste råd, Preben Engelbrekt kan give, er, at vi skal huske at tale om døden, inden det er ved at være oppe over. Inden vi bliver for gamle, inden sygdommen rammer. Det indebærer også, at vi forholder os mere nøgternt og konkret til vores egen dødelighed. Hvad skal der ske, når jeg ikke er her mere? Hvordan vil jeg egentlig begraves? Hvad kommer jeg mon til at dø af?

Læs hele artiklen på Folkekirken.dk:
At tale om døden gør sorgen mindre kompliceret