Danmark er et svært samfund at blive gammel. Vi lever længere og længere og har gjort store fremskridt på sundhedsområdet når det gælder behandling af sygdom. Men kulturelt og socialt er det svært at blive ældre i Danmark. Det overses alt for ofte at ældre har præcist samme behov som yngre for social kontakt, fællesskab, livskvalitet og for at kunne se og skabe mening i tilværelsen. Og de har samme behov som yngre for at blive set af personalet i sundhedsvæsenet, når de får brug for professionel støtte og behandling.

Det Nationale Sorgcenter sætter fokus på den oversete sorg hos ældre i JyllandsPosten den 25. juni. Læs mere her

En af de helt store udfordringer, der følger med alderen er at sandsynligheden for at ens nærmeste bliver ramt af alvorlig sygdom eller dør bliver langt større. Men sorg bliver ikke lettere at bære blot fordi man er ældre og dødsfaldet kan siges at være mere naturligt eller forventeligt på grund af høj alder.  Den oversete sorg hos ældre er et enormt – og voksende – problem. Antallet af årlige dødsfald vil på grund af demografien i Danmark vokse med 25 pct. over de næste 20 år. Fra omkring 51.000 til 65.000 og langt størstedelen er naturligvis ældre mennesker.

Mangler støtte

Mange ældre møder ikke den støtte, forståelse og interesse for deres tab som de har brug for. Mange ældre mødes af deres omgivelser med formuleringer om ’de mange gode år, I trods alt havde’ eller ’det var jo den vej, det gik’. Ældre sidder derfor ofte alene med svære tanker og følelser omkring tabet og sidder derudover ofte HELT alene tilbage. Også fysisk. De står udenfor arbejdsmarkedets fællesskab og har måske voksne børn der bor langt væk eller har travlt. Den partner eller ægtefælle, de har mistet er ofte den primære sociale kontakt, de har haft gennem mange år.

Ny landsdækkende sorglinje

I slutningen af året starter Det Nationale Sorgcenter derfor i samarbejde med TrygFonden en ny landsdækkende Sorglinje hvor voksne og ældre efterladte kan få støtte og hjælp fra andre voksne og ældre efterladte.

Også i sundhedsvæsenet bliver ældre menneskers sorg ofte ikke set eller deres mistrivsel fejlkategoriseret og -behandlet som depression og svaret bliver antidepressiv medicin. Der mangler i høj grad viden om sorg, sorgreaktioner og sorgarbejde hos personalet i kommuner og sundhedsvæsen.

Ældre udvikler oftere komplicerede sorgreaktioner

Manglende viden om forebyggelse, opsporing og behandling af komplicerede sorgreaktioner, som hver tiende efterladte rammes af og manglende anerkendelse af at ældre kan lide så meget under tabet af en nærtstående som yngre, leder til et helt unødvendigt svigt af en stor, voksende og meget overset gruppe mennesker i Danmark. Faktisk er der ifølge forskningen en lille tendens til at ældre efterladte i højere grad end yngre udvikler vedvarende sorgreaktioner, som kræver specialiseret sorgterapi. Et tilbud, der ikke findes i dag.

I Det Nationale Sorgcenter har vi netop sammen med Helsefonden lavet en omfattende undersøgelse blandt flere tusinde ledere og medarbejdere i sundhedsvæsenet og kommunerne. Den viser blandt andet at:

1. Uddannelse inden for sorg mangler selvstændigt fokus
2. Der mangler kendskab til risikofaktorer for kompliceret sorg hos ældre
3. Der mangler handleplaner for håndtering af sorg både i kommuner og på hospitaler
4. Sorg og kompliceret sorg figurerer ikke som en del af de sundhedsprofessionelles dokumentation.

SE UNDERSØGELSEN HER!

Går forrest med efteruddannelser på sorgområdet

I Det Nationale Sorgcenter har vi derfor taget teten og skabt de første danske efteruddannelser indenfor sorgområdet til personalet i både kommuner og regioner. Og vi arbejder for at finde midler til at teste og dokumentere behandling af ældre efterladte med svære sorgreaktioner, ligesom vi allerede tester og dokumenterer behandling af børn og unge med svære sorgreaktioner, som vi har behandlet gennem snart 20 år. Ældre mennesker har ret til samme hjælp som unge, der mister!

Ansvaret for at tage hånd om ældre efterladte ligger ikke ét sted. Det handler både om viden og efteruddannelse i regioner og kommuner og det handler om den indstilling og holdning, vi alle møder ældre efterladte med. Også landets plejehjem har og en mulig stor rolle at spille i de efterladtes liv.

Det er i dén grad brug for en fælles plan til imødegå en voksende problemstilling for en usynlig men meget stor gruppe mennesker i vores samfund, der lever en skyggetilværelse og i social isolation. Dén plan bidrager vi gerne selv til og løfter vores del! Men vi har også brug for dialog med vores Ældreminister og alle relevante organisationer, beslutningstagere og politikere lokalt, regionalt og nationalt for at skabe bedre rammer for ældre efterladte.