Der er mange opgaver forbundet med, at børn i hele Danmark over den næste uge starter i skole. Ud over en ny hverdag med nye regler for afstand og hygiejne, så kommer alle børn tilbage til skolen med forskellige tanker om den corona-krise, vi alle befinder os i – og som vi vil befinde os i også i de kommende uger og måneder. De kommer også tilbage med vidt forskellige oplevelser af fire uger i mere eller mindre isoleret samvær med den allernærmeste familie. Og har måske også en række faktuelle spørgsmål om corona som fylder.

Børnene kommer derfor i skole med meget forskellige tanker og følelser, både hvad angår den skole-lockdown, som nu er overstået, men også hvad angår den kommende tid. En tid med lidt tættere kontakt til kammeraterne. En kontakt der er kærkommen for mange, men som kan skabe frygt og bekymring hos andre.Heldigvis har de fleste børn og børnefamilier det godt. En fælles og tidlig indsats i Danmark har gjort, at færre end frygtet er blevet alvorligt syge. Kun få børn i Danmark har oplevet at en mor, far, søster, bror eller bedsteforældre er blevet alvorligt syg af corona-virus.

Det drejer sig fx om:

• Børn og unge, der lever sammen med forældre eller søskende, som i større eller mindre grad tilhører en risikogruppe. I disse familier kan man have levet i meget stor isolation den seneste måned og gør det måske stadig. Her er hverdagen meget forandret. Frygten for sygdom er ligeså stor nu som tidligere. Måske større. Eleven kan frygte at tage smitte med hjem fra skolen. Frygten for at blive ansvarlig for at smitte en syg forælder eller søskende med virus kan være en enorm belastning for børn.
• Børn og unge, hvis øvrige familie eller omgangskreds er i risikogruppen. Det kan være bedsteforældre, andre familiemedlemmer eller en bedste ven, som barnet ikke har set længe og fortsat ikke må se nu, hvor risikoen for smitte stiger.
• Børn og unge som generelt er ængstelige og som kan have gjort sig mange tanker om sygdom og død. I særdeleshed børn og unge, der tidligere har mistet en nærtstående og hvor frygten for at miste igen kan fylde enormt.
• Børn og unge, der har fritidsinteresser, som fylder meget i deres liv og som de savner. Eller børn og unge, der har oplevet, at en vigtig begivenhed – fx en konfirmation eller fødselsdag – er blevet aflyst.
• Børn og unge, der kender en, som har eller har haft corona. Det kan være en nabo eller en af forældrenes kollegaer eller venner. På den måde kan mange føle, at corona-virus er meget tæt på deres liv. Selvom de ikke har oplevet alvorlig sygdom tæt på eget liv og familie.
• Børn og unge, der har oplevet det som et frirum at kunne holde fri fra skolen. Det kan være børn, der oplever skolen som et sted med socialt eller fagligt pres. Det kan også være børn, der har savnet og derfor nydt at have mere tid med søskende og forældre og mulighed for at lave andre ting med familien end normalt. Nogle børn og unge er derfor kede af – eller har blandede følelser – i forhold til at komme i skole igen.
• Børn og unge i belastede familier. Det kan være familier, der måske har været meget stress-belastede på grund af forældres job. Enten fordi forældrene har haft mere travlt end ellers eller fordi corona-krisen har givet anledning til store økonomiske bekymringer og måske tab af job og indkomst. Derudover er der børn og unge, der lever i sociale belastede familier hvor de oplever misbrug eller svigt og som har manglet skolen som et positivt holdepunkt og et frirum.
• Børn og unge uden stærke netværk. Børn og unge hvis familie har et svagt netværk eller som ikke selv har særlig mange venner, kan have oplevet stor ensomhed i perioden med lockdown. Børn som heller ikke normalt har mange (lege)aftaler har måske oplevet en meget ensom periode, fordi skolens fællesskab og sociale ramme ikke har været der. De kan være lettede over, at skolen starter igen eller kede af det, fordi lockdown har gjort det tydeligt, at de ikke har nogen tætte venner i klassen.

Forskellige reaktioner

Fordi børnene kommer tilbage i skole på meget forskellig baggrund, vil det være en god ide i klassen, at starte med at høre, hvordan corona har fyldt hos den enkelte elev. Hermed bliver du som lærer også opmærksom på, hvordan børnene taler om corona med hinanden. Nogle laver grin med corona og tager måske let på reglerne om afstand og hygiejne, mens andre tager det meget alvorligt og er ængstelige. Nogle har savnet skolen meget, fordi de længe har været uden social kontakt til kammerater, hvor andre har holdt tæt kontakt til mange kammerater i perioden. De forskelle, der er mellem børnene selv og mellem deres forskellige familieforhold og livsomstændigheder, kan komme meget tydeligt til udtryk nu.

Nogle børn og familier er så påvirkede af corona, at forældre eller børn kan have brug for at tale med en psykolog om deres tanker og følelser. I Børn, Unge & Sorg har vi derfor etableret en corona-hotline bemandet af psykologer, der har åbent kl 9-16 på telefon 69 16 16 67.

Vi håber meget at du som lærer vil henvise til hotlinen og du er naturligvis også velkommen til selv at kontakte den, hvis du har brug for råd og vejledning om hvordan du bedst taler med og støtter særligt de elever og familier, der er udfordrede.