Kommentar i Berlingske den 13. august af Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter. Læs indlægget på berlingske.dk HER

Berlingske forholder sig kritisk til forslaget fra Praktiserende Lægers Organisation om obligatoriske lægesamtaler med teenagere om trivsel. Avisen mener, at forældre, lærere og pædagoger bedre kan spotte mistrivsel end en praktiserende læge og man frygter en sygeliggørelse af mistrivsel i teenageårene, der ifølge Berlingske alle dage har været vanskelige.

I Børn, Unge & Sorg er vi enige med PLO i, at der er brug for større systematik i arbejdet med at opspore alvorlig mistrivsel hos unge. Og vi er ikke så skræmte over at tænke nyt, som Berlingske er.

Børn, Unge & Sorg giver gratis terapi til børn og unge, når en forælder eller søskende får en alvorlig fysisk sygdom eller dør. Alvorlig sygdom i familien oplever ca. 30.000 teenagere i løbet af et år. Og 10.000 teenagere har mistet en forælder eller søskende i deres barndom. 20-30 pct. af dem får brug for psykologhjælp.

Men teenagerne mangler i venteværelset. De få teenagere, der henvender sig, er uden undtagelse blevet ’skubbet’ af en voksen. Omvendt har vi langt lettere ved at komme i kontakt med fx de ‘ældre’ unge i 20’erne, der er mere bevidste om egen trivsel. Andre organisationer oplever det samme. Vigtige tilbud om hjælp til sårbare teenagere benyttes ikke i det omfang, de kunne. Og burde!

For barriererne står i kø. Teenagere er bange for stærke følelser, de vil helst ikke skille sig ud, og de kan i mindre grad end voksne koble egne problemer til hændelser omkring dem, fx at en forælder er alvorligt syg. Samtidig er de ved at løsrive sig og deler derfor sjældent information om trivsel i hjemmet eller handler på en forælders bekymring eller opfordring. Er familien derudover ramt af sygdom og sorg, så kan barnet føle egoisme over at tænke på egne behov og kan i mange tilfælde slet ikke mærke dem. Og forældrene kan være så belastede, at de overser barnets mistrivsel. De mest belastede teenagere er ofte usynlige.

En obligatorisk samtale med en neutral fagperson kan give teenageren mulighed for at tale om trivsel. Uden de tvinges til at involvere de tætte, følsomme relationer til fx forældre eller lærere, hvor der kan være meget på spil. Og uden at de føler sig stemplet.

Vi skal ikke sygeliggøre al modgang og tristhed. Samtidig mener jeg, der er brug for at tænke nyt, så vi kan forebygge alvorlig mistrivsel. Selv har vi igangsat et arbejde med at kortlægge barriererne på teenageområdet. Et arbejde jeg håber kan indgå i det langsigtede arbejde med forebyggelse og opsporing af mistrivsel hos teenagere, som mange aktører har en andel i og et ansvar for. Også almen praksis.

Jeg siger ikke, at en systematisk indsats over for teenagere skal udmøntes i obligatoriske teenagesamtaler. Eller at samtalerne skal ligge hos lægen. Men det kunne de gøre! Fx i en forsøgsordning. Vi er forpligtede til at se nærmere på muligheden, og jeg siger tak til PLO for at starte en vigtig diskussion, som ikke skal punkteres, før den er startet. At Danske Regioner ved Sophie Hæstorp Andersen bakker op om en teenageindsats, giver store forventninger til, at de rette midler og indsatser drøftes i bl.a. de kommende budgetforhandlinger i regionerne.

Læs udspillet fra Praktiserende Lægers Organisation om styrket indsats overfor teenagere HER

Læs Berlingskes leder fra 10. august HER