Hjemmebesøg kan være nøglen til at hjælpe sorgramte ældre

DEBATINDLÆG i Seniormonitor 7. marts 2024:

Af Preben Engelbrekt, direktør og stifter, Det Nationale Sorgcenter 

Regeringens oplæg til at fjerne forebyggende hjemmebesøg er foruroligende og kan risikere, at sorgramte ældre få det værre – mentalt såvel som fysisk. Det mener direktør for Det Nationale Sorgcenter.

Hanne var 72 år, da hun mistede sin mand gennem 50 år.

Det forandrede hendes liv fuldstændigt. For første gang i sit liv følte hun sig alene, og nu blev hun nødt til at forlade deres fælles hjem på grund af praktiske udfordringer.

Savnet efter manden fyldte alt, og hun undgik aktiviteter, aflyste planer og havde svært ved at se meningen med livet. En stærk følelse af ensomhed overvældende hende, og hun oplevede at gå meget alene med det.

I Det Nationale Sorgcenter hører vi gentagne gange fra ældre, der mister en partner, at deres sorg bliver overset.

Udsagn som ’I havde mange gode år sammen’, eller ’nu har han endelig fred efter et langt sygdomsforløb’ vidner om, at ældre ofte bliver placeret lavest i ’sorghierarkiet’.

Det overses, at sorg i høj grad handler om den relation, man har til den afdøde, ikke om alder.

Hjemmebesøg kan være nøglen

Det er glædeligt, at regeringens ældrereform ’Du bliver aldrig for gammel til at have det godt’ har fokus på, at ældre skal havde den pleje og omsorg, de fortjener efter et langt liv.

Men umiddelbart også foruroligende, at det er tæt på umuligt at finde overvejelser om ældres mentale behov, og at krav om forebyggende hjemmebesøg er i farezonen for at blive fjernet.

For netop hjemmebesøg kan være nøglen til at opspore de 3.300 ældre, som hvert år udvikler komplicerede sorgreaktioner efter tab af partner.

Hvert år mister 16.500 ældre over 65 år en ægtefælle i Danmark, og denne gruppe oplever en markant stigning i sundhedsvæsenets kontakter efter tabet.

Behov for speciliaseret sorgterapi

Sorg udvikler sig forskelligt for alle.

Nogle oplever naturlige sorgreaktioner og kan etablere nyt liv gennem egne netværk, mens andre bliver hårdt ramt som Hanne.

Op til 20 procent udvikler komplicerede sorgreaktioner, manifesteret som depression, PTSD, angstlidelser, fysiske lidelser eller langvarig sorg. Det er så alvorligt for den sorgramte, at det kræver specialiseret sorgterapi.

Analyser fra Vive viser, at ældre, der mister en partner, oplever øget ensomhed og mindre social støtte. Undersøgelser indikerer også, at ældre, der har mistet, har øget selvmordsrisiko og flere kontakter til sundhedsvæsenet.

Sorg hos ældre kan være overvældende, og sorgspecifik terapeutisk behandling kan bringe nyt håb og hjælpe de ældre efterladte med at integrere sorgen i livet.

For Hanne har sorgterapi i Det Nationale Sorgcenter lært hende at håndtere sin sorg, hun besøger nu gravstedet uden frygt, deler sorgen med børnene og har genfundet livsglæden og er igen aktiv.

Sorgramte ældre har krav på den nødvendige støtte

Adgang til specialiseret sorgterapi tilbydes i dag ældre i Region Hovedstaden takket være bevilling fra Socialstyrelsen.

For den enkelte ældre kan terapi være afgørende for at finde fodfæste i hverdagen igen. Derfor bør specialiseret sorgterapi være tilgængeligt for de ældre, som oplever komplicerede sorgreaktioner, uanset hvor i landet de bor.

Afgørende er det også, at vi får fundet og identificeret de ældre borgere, som viser tegn på komplicerede sorgreaktioner. Kun på den måde kan de henvises til rette behandling.

Derfor er det bekymrende, hvis regeringen vil afskaffe de forebyggende hjemmebesøg. Forebyggelseskonsulenter og hjemmehjælpere spiller en central rolle i at opspore og støtte ældre med sorg, der har mistet en partner, og henvise dem til specialiseret sorgterapi.

Med den nye ældrereform håber jeg, de positive intentioner om mere tid til omsorg også vil inkludere styrkelse af personalets kompetencer inden for støtte til ældre, der mister en livsledsager. Det betaler sig.

At yde hjælp til ældre med komplicerede sorgreaktioner er ikke kun afgørende for at mindske ældre får deres liv ødelagt af sorg, men kan også føre til færre kontakter til sundhedsvæsenet, da tidlig intervention og støtte kan hjælpe på de ældres mentale og fysiske sundhed.

Sorgramte ældre har også krav på den nødvendige og tilstrækkelige støtte.