Kroppen og hjernen i sorg: Foredrag med Mary-Frances O’Connor
Det Nationale Sorgcenter inviterer indenfor, når vi d. 8. april får besøg af den anerkendte amerikanske psykolog og sorgforsker Mary-Frances O’Connor på adressen Amagerbrogade 150.
I løbet af aftenen vil hun give indblik i, hvordan sorg påvirker både hjernen og kroppen. Ligeledes vil hun fortælle hvad nyere forskning kan lære os om de biologiske og psykologiske processer, der er på spil, når vi mister.
Mary-Frances O’Connor er professor i psykologi ved University of Arizona, hvor hun leder forskningsenheden “Grief, Loss, and Social Stress Lab”. Hun er en af verdens førende forskere inden for sorg og forfatter til bøgerne “The Grieving Body” og “The Grieving Brain”.
Foredraget er særligt relevant for behandlere, men alle med interesse for, hvordan sorg påvirker kroppen og hjernen, er mere end velkomne.
Dato: Onsdag den 8. april
Tid: Kl. 17–18.30
Sted: Det Nationale Sorgcenter, Amagerbrogade 150, 1. sal, 2300 København S.
Det koster 70 kr. at deltage. Tilmeld dig via tilmeldingsmodulet her på siden.
Din tilmelding er først bindende, når deltagerbetalingen på 70 kr. er overført via MobilePay til 850092.
OBS: Foredraget foregår på engelsk.