Ny undersøgelse: Hvor finder vi trøst, når sorgen fylder?
Når man mister en, der stod én nær, kan sorgen være overvældende. For nogle findes små lommer af støtte i naturen. For andre i musik, litteratur, fællesskaber, ritualer, tro, kunst eller helt almindelige hverdagsøjeblikke.
Men vi ved stadig alt for lidt om, hvordan mennesker i Danmark finder måder at bære sorgen på uden for det professionelle hjælpesystem.
Det vil vi gerne blive klogere på. Derfor inviterer vi nu mennesker, der har mistet en nærtstående til døden, til at deltage i en ny undersøgelse.
Undersøgelsen skal give os mere viden om, hvad der kan støtte mennesker i sorg, når sorgen er en del af hverdagen. Ikke nødvendigvis dér, hvor man søger professionel hjælp, men i de steder, relationer, aktiviteter og erfaringer, som kan være med til at gøre sorgen mulig at leve med.
Det kan for eksempel handle om natur, kultur, fællesskaber, ritualer, tro, musik, litteratur, kunst eller andre dele af hverdagslivet, hvor mennesker finder trøst, støtte eller mening.
Vi har brug for dine erfaringer
Undersøgelsen er for dig, der har mistet en nærtstående til døden.
Vi håber, at du vil dele dine erfaringer og hjælpe os med at få en bedre forståelse af, hvordan mennesker i Danmark lever med sorg — og hvad der kan være med til at skabe bedre betingelser for, at færre står alene med den.
Der findes i dag begrænset viden om, hvordan mennesker finder støtte i sorgen uden for det professionelle hjælpesystem. Derfor er dine erfaringer vigtige. De kan bidrage til ny viden om sorg i hverdagslivet og være med til at kvalificere arbejdet for en mere levende og omsorgsfuld sorgkultur i Danmark.
Sæt gerne god tid af
Undersøgelsen kræver lidt tid og refleksion. Derfor anbefaler vi, at du sætter dig med den, når du har ro og overskud til det.
Du behøver ikke besvare alle spørgsmål. Det vigtigste er, at du svarer på det, du har lyst til og mulighed for.
Dine svar kan være med til at give vigtig viden om, hvad mennesker i sorg har brug for — og hvordan vi som samfund bedre kan understøtte livet med sorgen.
Du kan deltage i undersøgelsen her:
Tak, fordi du vil dele dine erfaringer med os.