De fleste kendte Søren Pape Poulsen som politiker. For Emil Marling var han først og fremmest en nær ven. I et nyt afsnit af Det Nationale Sorgcenters podcast ’Sorgen er da noget, vi taler om’ fortæller årets vinder af TV2´s reality serie “Forræder: Ukendt grund” til direktør Preben Engelbrekt om det pludselige tab, den offentlige sorg og om langsomt at finde en ny måde at have sin ven med videre på.

Da Emil Marling kort efter Søren Pape Poulsens død hjælper med at rydde hans lejlighed på Christiansborg, bliver han ramt af at Papes tøj ligger klar, og hverdagens gøremål venter stadig på, at Søren kommer hjem.

Det bliver et konkret billede på brutaliteten i et pludseligt dødsfald: Søren havde planlagt, at livet skulle fortsætte. Men det gjorde det ikke.

I podcasten fortæller Emil Marling om det voldsomme døgn, hvor han fik beskeden om sin gode vens død, men også om den Søren, som offentligheden ikke nødvendigvis kendte: Vennen, der elskede højskolesange, lange samtaler og aftener med grin.

Fra chef til nær ven

Emil Marling var i tre år personlig assistent for Søren Pape Poulsen. Men relationen udviklede sig hurtigt til mere end et professionelt samarbejde. De blev nære venner og delte både politiske op- og nedture, køreture mellem København og Viborg, højskolebesøg og lange aftener sammen.

Få måneder før Søren døde, sendte Emil ham en sms, hvor han fortalte, hvor meget deres relation betød for ham. I dag finder han trøst i, at han nåede at sætte ord på det, mens Søren stadig levede.

– Jeg tager den nogle gange frem og læser den, fordi den illustrerer rigtig fint, hvad Søren har betydet for mig. Man taler rigtig meget om, at man skal huske at fortælle de mennesker, der betyder noget for en, hvad de betyder, inden de ikke er her mere, fortæller Emil Marling.

Et privat tab blev til breaking news

Kort før sin død havde Søren inviteret Emil og hans kæreste til brunch. Da Emil pludselig ikke kunne få kontakt til ham, troede han først, at der var sket noget politisk. Kort efter modtog han telefonopkaldet om, at Søren var død.

I de første timer måtte Emil holde beskeden for sig selv, indtil dødsfaldet blev offentliggjort. Derefter blev hans private tab til breaking news.

Mens resten af Danmark mistede en kendt politiker, havde Emil mistet et af de mennesker, der stod ham allernærmest. Samtidig forsvandt den hverdag, de havde delt gennem tre år, fra det ene øjeblik til det andet.

Netop fordi Søren både var Emils ven og hans chef, kunne sorgen ikke adskilles fra arbejdslivet. Med dødsfaldet mistede Emil også sin daglige rolle og en stor del af den faglige identitet, han havde opbygget gennem tre år. Hans historie er derfor også et eksempel på, hvordan sorg kan gribe direkte ind i et menneskes arbejdsliv.

I podcasten taler Preben Engelbrekt, direktør og stifter af Det Nationale Sorgcenter, med Emil om den særlige sorg, der kan følge med, når en nær ven dør. Det er ofte svært at snakke om sorgen, når det er en ven, der dør.

– Vores venskaber kan være blandt de vigtigste relationer i livet, men sorgen efter en ven får ikke altid den samme opmærksomhed som sorgen efter et familiemedlem, og det kan blive sværere at tale om den. Når en bedste ven dør, mister vi også den fælles historie, de fortrolige samtaler og den fremtid, vi havde forestillet os sammen. Emils fortælling viser, hvor dybt det tab kan gribe ind i et menneskes liv, siger Preben Engelbrekt.

Sangen skal blive glad igen

I dag har Emil Søren Papes højskolesangbog og klaver stående i sit hjem. Sangen ’Du kom med alt det der var dig’ havde en særlig betydning i deres venskab. De lyttede til den på deres mange køreture og sang den, når de besøgte højskoler sammen. Senere blev den sunget ved Sørens begravelse.

Emil er nu begyndt at lære at spille sangen på Sørens klaver. Han forestiller sig, at han en dag kan spille den for sine fremtidige børn og fortælle dem om det menneske, der skulle have været ”onkel Søren”.

– Jeg har simpelthen besluttet mig for, at den skal blive glad for mig igen, siger Emil Marling.

For Emil handler livet med sorgen ikke om at lægge Søren bag sig, men om at finde en ny måde at have sin bedste ven med videre på.