Min kone er død
Min kone døde efter en bilulykke for 8 år siden. Jeg drejede til venstre i et lyskryds og blev ramt af en bil i højre side, hvor min kone sad. Hun var hjernedød, men lå på intensiv i Rigshospitalet i 10 dage før man under overværelse af mig og vore 2 døtre slukkede for maskinen.
Jeg er aldrig kommet over det, og jeg oplever jævnligt i tankerne det hele. Jeg kører af og til forbi hvor ulykken skete.
Jeg fik en mængde psykologbesøg(ca. 30), som jeg syntes ikke gav mig andet end at komme væk hjemmefra.
Jeg er nu 85 år og bor stadig i vores hus.
Svar
Kære du,
Tak fordi du rækker ud til os. Jeg er ked af at høre, at du har mistet din kone i en ulykke. Det lyder som en helt forfærdelig oplevelse, du har haft, og jeg forstår godt, at oplevelsen og tabet af din kone fortsat er noget, som fylder i dine tanker og dit liv.
Jeg kan genkende dine følelser, da jeg også har mistet i en trafikulykke. Livet kan føles meningsløst og uvirkeligt. Os, der har mistet, skal leve med sorgen resten af vores liv.
Jeg havde en følelse, som minder om den, du beskriver; følelsen af meningsløshed. Hvorfor skulle jeg overhovedet tale om døden? Hvordan skulle følelsen af meningsløshed gå væk ved at tale om det? En psykolog fortalte mig, at man snyder hjernen, ved at tale om det. Jo mere man husker om tabet, jo mere snyder man hjernen til at tro, at der er “styr på tingene”. Det giver ro i hjernen. Jeg fik det dog ikke bedre af psykologhjælp, så jeg meldte mig til en samtalegruppe herinde hos Det Nationale Sorgcenter. Hvad havde jeg at miste ved at gå i samtalegruppen? Jeg kom i en gruppe, hvor jeg mødte andre, der havde mistet på forskellige måder. Det hjalp mig, fordi sorgen fik lov til at fylde, og ensomheden omkring mit tab blev mindre. Jeg håber, du forstår, hvor jeg vil hen med det, jeg skriver.
Hvis du har lyst, kan du forsøge at melde dig til en samtalegruppe hos Det Nationale Sorgcenter, i en gruppe hos Ældre og Sorg. Der ville du komme i en samtalegruppe med mænd og kvinder over 65 år, som også har mistet. Du kan læse lidt mere om det her, hvor du også kan udfylde en formular HER. Hvis du udfylder formularen, bliver du kontaktet af en psykolog inden for 14 dage med henblik på at komme i en samtalegruppe.
Det var givende for mig, at dele sorgen med ligesindede, måske det også kunne være givende for dig? Da jeg stoppede med at tænke på at komme videre, men i stedet fokuserede på at lære at leve med sorgen, fik jeg det bedre. Det fællesskab, jeg har fået gennem de andre i samtalegruppen, har været en måde for mig at lære at leve med sorgen på. Jeg er ikke ensom med mit tab og de følelser, jeg har, forbundet med sorgen. At opleve, at andre har det som mig, og lære af de erfaringer, som andre sorgramte har fået, samt hvordan de lever med deres tab, har givet mig råd i en svær tid og åbnet mit blik for forskellige syn på, hvordan man kan lære at leve med sit tab.
Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du er meget velkommen til at tage fat i os igen.
De bedste hilsner fra Mathilde, frivillig på Sorglinjen