KØBENHAVN: Egne og andres reaktioner i sorgen – Caféaften

Når man mister en nærtstående, medfølger et væld af reaktioner hos både en selv og andre, som man må forholde sig til. Det kan være, man oplever, at andre reagerer anderledes end en selv i sorgen. Måske det opleves overvældende at forholde sig til deres sorg oveni ens egen. Udover at forholde sig til ens egen og andre nærtståendes sorg, bliver man også konfronteret med andres reaktioner, der både kan varme, skuffe, gøre ondt eller andet. Ved denne cafeaften vil temaet være “egne og andres reaktioner i sorgen”. Vi forestiller os, at det er et relativt bredt tema, der kan give anledning til en række forskellige refleksioner og snakke. 

Caféaftenen faciliteres af vores caféudvalg bestående af frivillige ca. i alderen 25-30 år, som alle har mistet en forælder. Denne caféaften er for dig (+18 år), der har mistet en nærtstående og som ønsker at tale om – eller blot lytte til andres fortællinger og refleksioner om – aftenens tema. Du er velkommen til at komme alene eller tage nogen med som støtte. Arrangementet finder sted hos Det Nationale Sorgcenter, Amagerbrogade 150, 1. sal, 2300 København S.

Tilmelding er nødvendig, men det er gratis at deltage. Vi har plads til 30 deltagere, derefter er det muligt at komme på venteliste.

Tilmeld dig ved at udfylde denne formular: sorgcenter.dk/cafeaftener/ eller sende en e-mail til cafe-aften@sorgcenter.dk med dit navn + evt. info om du medbringer en gæst samt aftenens tema og sted: “Egne og andres reaktioner i sorgen, KBH”.