Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Komplicerede sorgreaktioner

Komplicerede sorgreaktioner

Det at miste en nærtstående person, for eksempel en forælder, partner eller et barn, på grund af et dødsfald, er for de fleste en svær og belastende begivenhed. Dog oplever størstedelen af efterladte, at de ved hjælp af deres egne naturlige ressourcer samt med støtte fra familie og netværk, med tiden lærer at leve med sorgen, som en naturlig del af livet. De når dertil, hvor de kan acceptere tabet, de svære følelsesmæssige reaktioner er stilnet af, og de har lært at leve med sorgen på en sådan måde, at den ikke længere fylder for meget eller virker hæmmende i dagligdagen. De opnår som oftest en markant bedring omkring 6 til 12 måneder efter tabet. I store træk beskriver dette et naturligt sorgforløb, men detaljerne i processen, hvordan den opleves og hvor længe den varer, varierer fra person til person. Forskningen viser dog, at ca. 10 -15% af efterladte (Bonanno et al., 2008), som har mistet en nærtstående person efter et dødsfald, ikke oplever et naturligt sorgforløb, men derimod udvikler hvad kan kaldes ”komplicerede sorgreaktioner.”  Komplicerede sorgreaktioner kan have alvorlige konsekvenser for den efterladtes livskvalitet og helbred og kan komme til udtryk ved vedvarende sorglidelse, tabs-udløst depression, posttraumatisk stress og angst og somatiske problemer. En ny dansk meta-analyse viser, at ca. 10% af efterladte udvikler vedvarende sorglidelse (Lundorff et al., 2017). 

Vedvarende sorglidelse:

I juni 2018 offentliggjorde WHO en ny version af deres diagnosemanual ICD-11.Den indeholdt for første gang en diagnose for en særligt svær sorgreaktion, nemlig ‘vedvarende sorglidelse’.

Når den akutte sorg, som følger umiddelbart efter dødsfaldet varer længere end 6 måneder, og den efterladte oplever svær separationsangst, længsel efter afdøde, samt emotionel smerte som for eksempel bedrøvelse og chok, er der tale om vedvarende sorglidelse. Den efterladte har svært ved at acceptere dødsfaldet, og er ikke i stand til at genoptage livet på nogenlunde samme måde som før dødsfaldet.  Vedvarende sorglidelse kan ses som en forlængelse af den akutte sorg, men den kan også dukke op mange år senere. Dvs. den efterladte, som så ud til at klare sig godt i tiden efter dødsfaldet, oplever senere hen, at når krav og belastninger overstiger den efterladtes ressourcer, sætter sorgreaktionen ind.

Tabs-udløst depression: Ved tabs-udløst depression oplever den efterladte, efter tabet, et vedvarende nedsat humør. Personen er ked af det og mister interessen for aktiviteter og samvær med andre.  Det er muligt, at den efterladte døjer med skyldfølelse og mindreværdsfølelser forbundet med forholdet til afdøde person, og/eller måske omkring forløbet før og efter dødsfaldet. Den efterladte oplever nedsat koncentrationsevne og energi og har svært ved at klare daglige aktiviteter og gøremål (for eksempel passe job og skole). Søvnproblemer kan opstå. Tanker om afdøde og følelsen af meningsløshed forbundet med dødsfaldet fylder meget, og efterladtes opfattelse af livet, andre mennesker, verdenen og fremtiden bliver dyster og negativ.  I nogle tilfælde kan det medføre, at efterladte seriøst overvejer selvmord.

Tabs-udløst posttraumatisk stress og angst: 
Ved tabs-udløst posttraumatisk stress og angst føler efterladte sig angst og utryg. Den nærtstående persons død har konfronteret den efterladte med egen dødelighed, og den efterladte begynder måske at frygte, at andre nære personer også vil dø.  Verdenen opleves som usikker og farlig. Den efterladte ændrer sin adfærd og forsøger at undgå steder og situationer, som opfattes farlige.  Den efterladte bruger meget tid og energi på at forsøge at forudse og undgå mulige farer, og de tankemønstre, som bruges i denne evaluering af situationer og verden, er ikke altid logiske. For eksempel kan der være en tendens til at opfatte situationer som mere farlige, end de i virkeligheden er.  Andre symptomer er forbundet med personen som døde, eventuelt situationen omkring sygdomsforløbet og tiden lige omkring dødsfaldet.  Tanker forbundet med den afdøde og dødsfaldet fylder meget, presser på og er ikke til at kontrollere. Den efterladte oplever ubehagelige ”flash backs” (af minder og billeder) og måske mareridt. Som følge heraf kan den efterladte have svært ved at koncentrere sig og varetage daglige funktioner og gøremål. Den efterladte forsøger måske at undgå steder, situationer og personer, som minder om den afdøde eller om tabet i forsøg på at undgå negative tanker, følelser og flashbacks. I nogle situationer begynder de efterladte at overveje selvmord som en udvej, når sorgen og de negative følelser og tanker virker overvældende.

Somatiske reaktioner:
Forskning har vist, at det at miste en nærtstående person kan have sundhedsmæssige konsekvenser for den efterladte (Stroebe et al., 2007).  Hvis disse konsekvenser er længerevarende, eller fører til kronisk nedsættelse af den efterladtes generelle sundhedstilstand eller livskvalitet, kan man se det som et udtryk for en kompliceret sorgreaktion. Sandsynligvis på grund af den belastning og det stress den efterladte udsættes for, som følge af at have mistet en vigtig person, kan immunforsvaret blive svækket, og den efterladte får dermed øget risiko for selv at blive syg og dø.  Fysiske problemer såsom appetittab, søvnforstyrrelser, energitab, fysiske smerter og smerter, der minder om dem, den afdøde havde, kan også komme på bane. Endelig er der undersøgelser. som påpeger, at nogle efterladte ændrer adfærd, for eksempel begynder nogle at drikke alkohol og ryge mere, andre ændrer deres spisevaner. Det er tænkeligt, at nogle af disse adfærdsmæssige ændringer er et udtryk for den efterladtes forsøg på at dulme svære følelser og tanker forbundet med tabet af den nærtstående person.

Komplicerede sorgreaktioner rammer omkring 10 -15% af sørgende, som har mistet en nærtstående person til et dødsfald. Disse former for sorgreaktioner kan komme til udtryk som psykiske, fysiske, sociale og andre problemer, som gør det svært for den efterladte at komme videre i livet. Selve sorgsymptomerne under et kompliceret forløb er stort set de samme, som dem der kan komme til udtryk under et naturligt sorgforløb, men de varer længere, har en højere intensitet og er på langt sigt mere ødelæggende for den efterladte. Ofte oplever efterladte med komplicerede sorgreaktioner symptomer og problemer på tværs af de fire grupper af reaktioner beskrevet ovenfor, hvilket gør det ydermere svært at komme igennem sorgprocessen og integrere tabet. Det er derfor ikke overraskende, at efterladte med komplicerede sorgreaktioner har brug for professionel behandling.

Læs mere om komplicerede sorgreaktioner:

Bonanno, G. A. , Boerner, K. , & Wortman, C. B. (2008). Trajectories of grieving. In M. S. Stroebe , R. O. Hansson , H. Schut , & W. Stroebe (Eds.), Handbook of bereavement research and practice: Advances in theory and intervention (pp. 287-307). Washington, DC: American Psychological Association.2008-09330-014 10.1037/14498-014

Lundorff, M., Holmgren, H., Zachariae, R., Farver-Vestergaard, I., & O’Connor, M. (2017). Prevalence of prolonged grief disorder in adult bereavement: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders, 212; 138-149..

Maciejewski PK, Maercker A , Boelen PA, Prigerson HG. (2016)”Prolonged grief disorder” and “persistent complex bereavement disorder”, but not “complicated grief”, are one and the same diagnostic entity: an analysis of data from the Yale Bereavement Study. World Psychiatry. 2016 Oct;15(3):266-275. doi: 10.1002/wps.20348.

Stroebe, M., Schut, H., & Stroebe, W. (2007). Health outcomes of bereavement. Lancet, 370, 1969–1973.