Projekter
Sorgfællesskaber for ældre
Voksne over 65 år udgør ca. en femtedel af befolkningen, og det forventes at den andel vil stige over de næste 20 år til ca. en fjerdedel i 2040. Målgruppen i nærværende projekt er ældre (65+), der har mistet deres samlever eller ægtefælle. Årligt mister omkring 16.500 ældre (65 år+) en ægtefælle i Danmark.
Ældre, der mister en partner, har et lavere psykisk velbefindende, øget forbrug af antidepressive lægemidler og øget selvmordsrisiko. Mange mener på trods af dette, at tab og sorg er en del af alderdommen – et livsvilkår, man må klare selv. Sorg blandt ældre overses derfor ofte Ældre mødes med formuleringer om ‘tænk på de mange gode år, I trods alt havde’ eller ‘det er jo den vej, det går’ frem for støtte, forståelse og interesse. Konsekvensen er, at ældre ofte er alene med svære tanker og følelser omkring tabet.
Ældre, der mister deres partner, kan føle sig alene og har behov for andre, de kan dele deres følelser og finde støtte ved. De har de samme sociale og følelsesmæssige behov som yngre for at opretholde livskvalitet og mening i tilværelsen. En del af dem vil have behov for at deltage i meningsfulde fællesskaber for at genvinde livsglæden. Projektet inddrager ældre i udviklingen af meningsfulde sorgfællesskaber, som drives sammen med ældre frivillige, som selv har mistet.
Opsporing og støtte til børn og unge pårørende
Hvert år oplever op mod 82.000 børn og unge i Danmark, at en forælder eller søskende rammes af alvorlig fysisk sygdom. Disse børn er i øget risiko for psykiske og sociale problemer som angst, depression og ensomhed. Projektet “Opsporing og støtte til børn og unge pårørende” har til formål at identificere og støtte disse børn tidligt gennem opkvalificering af sundhedspersonale og systematisk registrering.
Modellen blev afprøvet i Region Midtjylland 2020–2023 i samarbejde mellem Ole Kirk’s Fond, Østifterne og Det Nationale Sorgcenter. Resultaterne inkluderer opkvalificering af 350 fagprofessionelle og forbedret opsporing på en intensivafdeling fra 20 % til 75 %. 97 % var tilfredse med undervisningen, og 68 % oplevede styrkede kompetencer i samtaler med familier og børn.
Indsatsen bygger på tre hovedelementer:
- Registrering: Sundhedspersonalet registrerer hjemmeboende børn i patientjournalen og spørger systematisk ind til børnenes trivsel ved fremtidige kontakter.
- Kompetenceudvikling: Fokus på viden om børns behov, alderssvarende kommunikation, samtaletræning og håndtering af egne følelser i mødet med familier.
- Tværsektorielt samarbejde: Etablering af samarbejde mellem andre aktører, regioner og kommuner, herunder sundhedsplejen, skal sikre, at børn og unge ikke overses.
Der er udviklet e-læringsforløb, samtaletræning og implementeringsværktøjer, der er anvendelige i en travl hverdag. Indsatsen er klar til udbredelse i flere afdelinger og kommuner, med potentiale for landsdækkende implementering.
I den nuværende projektperiode fokuserer Det Nationale Sorgcenter, i samarbejde med Ole Kirk’s Fond, på udbredelse af indsatsen til intensivafsnit i Region Midtjylland.
2024 – 2027
Samarbejdspartnere & Fonde:
Richter Fonden, TECHCOLLEGE i Aalborg, SOSU FVH, Aarhus Business College
Projekt UNFAIR – om unge & sorg på erhvervsuddannelser
Skønsmæssigt påvirkes 14.600 unge på erhvervsuddannelser i Danmark årligt af kritisk sygdom, død og sorg i nærmeste familie. Det Nationale Sorgcenter vurderer ydermere, at ca. 5.000 unge på erhvervsuddannelser aktuelt enten lever med en alvorligt syg forælder eller søskende, eller på et tidspunkt i sit liv har mistet en forælder eller søskende, og p.t. er ved at gennemføre en erhvervsuddannelse (Danmarks statistik, 2022).
Nærværende projekt har fokus på en bedre og styrket praksis for sygdom, død og sorg. Missionen er både forebyggelse samt konkret støtte og hjælp i relation til unge i udsatte positioner på grund af sygdom, død og sorg. Det umiddelbare sigte for projektet er derfor at:
- Styrke hverdagssproget for sygdom, død og sorg på erhvervsuddannelser
- Hjælpe med bedre rammer og muligheder, når de unge rammes
- Styrke de unges trivsel på erhvervsuddannelserne i relation til sygdom, sorg og død
- Reducere læringsulighed
- Reducere frafald på erhvervsuddannelser
Projekt UNFAIR på erhvervsuddannelser har et nationalt sigte om at erhvervsuddannelserne i Danmark får iværksat konkrete handleplaner, der har til formål at tilrettelægge rammer og indsatser til de unge, som har sygdom, død og sorg tæt inde på livet – men også til de øvrige unge på erhvervsuddannelserne.
2024 – 2027
Samarbejdspartnere & Fonde:
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Fællesskaber for mænd der har mistet ægtefælle/partner
I Danmark mister ca. 34.000 personer i alderen 28–65 år en ægtefælle/partner i løbet af deres liv, knap halvdelen er mænd. Årligt er tallet ca. 1500 mænd, der mister en ægtefælle/partner (DST, 2024). Undersøgelser peger på at mænd i mindre grad rækker ud efter hjælp og ikke søger hjælp i tide, fordi de oplever de skal klare problemerne selv (VIVE, 2023).
Nærværende projekt har til formål at skabe og afprøve fællesskabende aktiviteter for mænd i alderen 28 til 65 år, der har mistet en ægtefælle/partner. Gennem en inddragende tilgang deltager mænd, der har mistet, både i udviklingen af konceptet og løbende evaluering af aktiviteterne. Fællesskaberne har til formål at understøtte en konstruktiv håndtering af sorgen og motivationen til at indgå i sociale aktiviteter. Dette forventes på sigt at kunne føre til en lavere grad af ufrivillig ensomhed, forbedring af mændenes generelle fysiske og psykiske velbefindende og en øget følelse af social tilknytning.
Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i mændenes ønsker og behov og kan fx være gåture, madlavning, udflugter eller fisketure. Mændene vil få viden om sorgens væsen, støtte og rådgivning fra ligesindede frivillige. De frivillige superviseres løbende af sorgcentrets psykologer.
2024 – 2027
(2017 – 2023)
Samarbejdspartnere:
Regioner, kommuner, praktiserende læger, psykologer, politi og præsteberedskab.
Støttet af:
Sundhedsstyrelsen
Videreførelse af Det Nationale Sorgcenter, Anbefalinger til Praksis
Projektets vision er at sikre, at alle sorgramte, uanset hvor de bor og hvilke ressourcer de har, kan få den rette støtte på det rette tidspunkt.
Det Nationale Sorgcenter blev etableret i 2017 med støtte fra Sundhedsstyrelsen og er i dag et nationalt videns-, behandlings- og kompetencecenter, der arbejder for, at sorg ikke ødelægger livet. Det Nationale Sorgcenter har udviklet evidensbaserede anbefalinger og en implementeringsmodel, som understøtter et sammenhængende sorgberedskab i Danmark.
I perioden 2017–2023 har Det Nationale Sorgcenter kortlagt sorgområdet, uddannet fagprofessionelle og afprøvet konkrete indsatser lokalt. Fokus har været at forebygge, identificere og behandle komplicerede sorgreaktioner.
Videreførelsesperioden 2024–2027 har til formål at udbrede de afprøvede indsatser nationalt – på tværs af alle regioner og også til socialområdet i kommunerne. Det Nationale Sorgcenter vil fortsat opkvalificere fagprofessionelle og arbejde praksisnært med inddragelse af pårørende til livstruende syge og døende for at forebygge komplicerede sorgreaktioner.
Vi har siden projektets start udviklet og afprøvet mange tiltag i samarbejde med lokale aktører, som vi arbejder for at udbrede nationalt. Fr 2025 og frem fokuserer vi specielt på et screeningsredskab og en samtaleguide om sorg til praktiserende læger, en kompetenceudviklingsmodel målrettet sundhedsprofessionelle, der møder pårørende og efterladte på akutområdet, samt en model for proaktiv kommunal indsats til borgere i sorg, som Vejle Kommune har været initiativtager til. Vi arbejder også på at udvikle indsatser til senere udbredelse for eksempel i samarbejde med jobcentre og A-kasser og ved at undersøge politiets og præsteberedskabets rolle i et sammenhængende sorgberedskab. Endelig arbejder vi med afprøvninger af, hvordan man kan bringe lokale praksisaktører sammen om sorg på tværs af sektorer.
2023 – 2026
Samarbejdspartnere & Fonde:
Sygeforsikring Danmark
Forebyggende familieintervention til pårørende børn og unge op til 19 år med alvorligt syge forældre
Projektet udvikler og afprøver en manual og tilgang til en forebyggende intervention for pårørende børn og unge op til 19 år, og deres familier. Vi forventer i afprøvningsperioden at yde støtte til 120 familier, herunder tilbud om behovsbestemt gruppesamtaler og individuelle forløb. Manualen indebærer et dialogværktøj om familiens håndtering af sygdom i familien. De overordnede målsætninger for den forebyggende familieintervention er: at sikre bedst mulige udviklingsbetingelser for børn og unge i familier i forbindelse med forældres sygdomsforløb; at styrke familien og familiemedlemmers resiliens i forhold til sygdom, og at styrke trivsel og samhørighed i familien. De mere konkrete mål for indsatsen er: en øget forståelse for egne og øvrige familiemedlemmers reaktioner på sygdom; en forbedret kommunikation om, hvordan sygdommen påvirker familiemedlemmerne hver især og deres indbyrdes forhold; en alderssvarende individuel tilpasset inddragelse af børn og unge ift. sygdom, behandling og fremtidsudsigter; en hensigtsmæssig fordeling af roller, ansvar og omsorgsopgaver i familien under sygdom; en bedre balance mellem fokus på sygdom og en hverdag med frirum og pauser fra sygdom, såvel internt i familien som uden for familien; samt en bearbejdning af vanskelige begivenheder og situationer i sygdomsforløbet og håndtering af uvished og tanker om fremtiden.
Sorgens breve
Brevskrivning til ens afdøde forælder er et kernelement i Det National Sorgcenters gruppeterapeutiske tilbud til unge mellem 20 25. Projektet søger at kortlægge de unges oplevelser af at starte op i denne form for terapi. Projektet undersøger en række aspekter af opstarten: når de unge først hører om brevskrivning; introducerende elementer til brevskrivningen som at finde og vise fotos af den afdøde, at lave en tidslinje, fastlæggelse egne mål for indsatsen; de unges første oplevelser med at skrive egne breve; de unges oplevelser af at læse breve op i gruppen, samt de unges oplevelser af at høre andre unge læse deres breve op. Projektet fokuser på såvel de unges oplevelser ved gruppesessioner, samt ved hjemmeopgaverne.
2022 – 2025
Samarbejdspartnere & Fonde:
LiljeborgFonden
Dokumentation af Børn, Unge og Sorgs familie- og gruppeterapi til børn i alderen 7 til 15 år
Projektets overordnede formål er implementering og evaluering af Børn, Unge & Sorgs familie- og gruppeterapitilbud til 7-15-årige børn, der har mistet en forælder. Tilbuddet har til hensigt at understøtte børnene og familiens tilpasning til livet uden den afdøde forælder.
Det Nationale Sorgcenter udviklede sin familieterapeutiske metode i 2020. Tilbuddet består af: En afklarende samtale og op til fire forebyggende og relations-støttende familiesamtaler efterfulgt af et aldersinddelt sorggruppe-forløb på 8 sessioner for børn og teenagere samt 3 forældregruppemøder for de tilbageværende forældre med fokus på, hvordan forælderen støtter sit barn i forløbet.
Vi forventer i projektperiodens metodeafprøvning at gennemføre forløb med familiesamtaler til 100 børn og deres tilbageværende forælder, samt gennemføre op til 15 gruppeforløb for børn.
Familiesamtalernes hovedfokus er at understøtte familiefunktion og kommunikation i den forandrede familie bl.a. omkring sorgen og sorgens følelser, samt bedre forståelse for familiemedlemmernes forskellige sorgreaktioner. Gruppeforløbende har fokus på børnenes sorgbearbejdning igennem en række temaer, samt at børnene får mulighed for at møde ligesindede, som de kan spejle sig i. Interventionen sigter efter at skabe øget trivsel i og uden for familien, herunder socialfunktion i tilpasning til livet uden afdøde.
Indsatsen evalueres kvantitativt gennem spørgeskemaer, samt kvalitativt gennem interviews med familier om deres udbytte af forløbet.
2024 – 2025
Samarbejdspartnere & Fonde:
Social- og Boligstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, VIVE, Vejle Kommune, Københavns Kommune, Forum for Mænds Sundhed, Fonden for Ensomme Gamles Værn
Fællesskaber for mænd over 65 år, som har mistet ægtefælle/partner
Hvert år mister ca. 17.000 ældre en ægtefælle/partner, af disse er lige under halvdelen mænd (DST, 2023). Netop disse mænd har projektet til formål at understøtte. Med det formål at bekæmpe ensomhed og funktionstab hos ældre mænd, der har mistet en partner og derfor har forhøjet risiko for dette skal projektet understøtte dannelsen af meningsfulde fællesskaber for mændene. Der tages udgangspunkt i de ældre mænds ønsker og behov, gennem en inddragende tilgang hvor både frivillige og deltagere har mulighed for at kunne byde ind med aktiviteter. Der evalueres løbende om aktiviteterne er meningsfulde og lettilgængelige.
Projektet skal understøtte sociale netværk og fællesskaber gennem gruppeaktiviteter og frivilligbaseret peer-to-peer støtte fra andre mænd der har mistet og skal desuden involvere støtte til at håndtere egen sorg konstruktivt. De frivillige i projektet understøttes løbende af psykologer fra Det Nationale Sorgcenter. På sigt forventer vi, at det vil føre til en højere grad af motivation for at deltage i sociale aktiviteter og fællesskab, en lavere grad af oplevet/ufrivillig ensomhed, forbedring i mændenes generelle fysiske og psykiske velbefindende og en øget følelse af social tilknytning.
2020 – 2024
Samarbejdspartnere:
Region Hovedstaden, Center for Patientinddragelse (CPI)
& Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtte & Frivillig Indsats, OmSorg
Støttet af:
Region Hovedstaden
Styrket inddragelse og støtte til børn som pårørende i Region Hovedstaden
Børn og unge, der vokser op med en alvorligt eller kronisk syg forælder eller søskende, er i øget risiko for psykosocialt stress samt emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder som angst, depression og lavt selvværd. For at mindske disse risici har børnene og de unge brug for støtte fra voksne. Mange voksne – herunder sundhedspersonale – oplever dog usikkerhed omkring, hvordan de bedst kan yde denne støtte.
Projektets formål var derfor at:
- sikre systematisk opsporing og tidlig støtte til børn som pårørende til en forælder med alvorlig somatisk sygdom
- styrke sundhedspersonalets viden og kompetencer i denne indsats, og sikre bæredygtig lokal implementering.
Indsatsen blev gennemført i Region Hovedstaden i perioden 2020–2023 og omfattede blandt andet fem dages undervisning fordelt på fire undervisningsrul, understøttende materialer, netværksmøder og adgang til en kliniknær tovholder.
I alt deltog fem hospitaler, 13 afdelinger og 27 klinikker. 93 børneansvarlige blev uddannet inden for områderne kræft, hjertebehandling, neurointensiv terapi og neurologi.
Procesevalueringen, som var baseret på interviews og observationer, viste et skift i sundhedspersonalets tilgang – fra et primært voksenperspektiv til også at inkludere et børneperspektiv. Deltagerne blev mere opmærksomme, handlekraftige og tilbøjelige til at registrere og inddrage børn som pårørende.
På baggrund af projektet har Region Hovedstaden fra 2024 afsat 2 mio. kr. årligt til fortsat kompetenceudvikling af sundhedspersonale med fokus på børn som pårørende.
Fortrolig voksen
Fortrolig Voksen er en indsats fra Det Nationale Sorgcenter rettet mod unge i alderen 18–27 år, der har mistet én eller begge forældre. Særligt unge uden kontakt til en tilbageværende forælder oplever stor ensomhed, lav selvtillid og vanskeligheder med uddannelse, relationer og jobfastholdelse. 90 % angiver behov for mere voksenkontakt.
Som svar herpå etablerede DNS i 2018 en indsats baseret på en peer-to-peer tilgang, hvor unge matches med frivillige voksne, der selv har mistet forældre som børn. De mødes cirka hver anden uge, og de frivillige modtager løbende supervision og opkvalificering.
I projektets anden fase (2021–2023) blev 26 nye match gennemført. Evalueringen viser høj tilfredshed blandt både unge og frivillige: 100 % af de unge er enten tilfredse eller meget tilfredse, og alle ville anbefale projektet til andre. De frivillige rapporterer også høj tilfredshed – både med deres rolle og støtten fra DNS. Den kvalitative analyse viser, at relationen opleves som tryg og meningsfuld. De unge får mulighed for at dele deres liv og følelser med en voksen, der forstår deres situation og bidrager med perspektiv og stabilitet. For de frivillige voksne er det meningsfuldt at kunne give videre, hvad de selv manglede i deres egen sorgproces.
Indsatsen styrker unges trivsel og skaber nære relationer, som ofte fortsætter efter projektets afslutning. På denne baggrund har DNS videreført indsatsen efter projektperiodens udløb.