Skriv til brevkassen – sygdom
Hvem kan skrive til brevkassen?
Brevkassen om sygdom er for alle mellem 13-99 år, der har mistet. Brevkassen bliver besvaret af Det Nationale Sorgcenters frivillige, der alle selv har haft sorgen tæt inde på livet. De er nemlig efterladte i alderen 20-80 år, der har har mistet en nærtstående, mange til længerevarende og kortere sygdomsforløb – og som derfor kan genkende den svære situation, du står i.
Er du ven, ægtefælle, kæreste eller forælder til én der oplever ventesorg, er du også meget velkommen til at skrive med de frivillige. De kan fortælle om deres egne erfaringer og f.eks. give gode råd til, hvordan man bedst kan støtte.
Hvad kan man bruge brevkassen til?
Når man har det svært, kan det nogle gange lette lidt at skrive om det. Du kan skrive til brevkassen døgnet rundt. Du kan bruge brevkassen til at stille de frivillige efterladte spørgsmål om deres oplevelser og erfaringer. Du kan også dele din historie, et digt eller et brev – eller lette hjertet ved at fortælle om, hvordan du har det lige nu.