Børn i sorg tror på et liv efter døden

Børn i sorg tror på et liv efter døden

”Der er mange, der tænker, om man mon ses igen – og det tror jeg, min far og jeg gør. Det giver en trøst at tænke på det, synes jeg”.

Det siger 15-årige Mathias Binne Bilde, der mistede sin far til muskelsvindsygdommen ALS i 2014.

Tanker om genforening og det evige liv fylder meget hos børn, der mister forældre eller andre, de holder af, oplever fagpersoner på området. Voksne må passe på ikke at tage troen fra børnene, advarer eksperter i Kristeligt Dagblad den 28. marts.

Også direktør for Børn, Unge & Sorg Preben Engelbrekt oplever, at tro og tankerne om livet efter døden fylder hos børnene og de unge.

”Mit bud er, at det blandt andet skyldes, at tro og derunder kristendommen har nogle ret konkrete svar på, hvad der sker, når man dør – man kommer op i himlen til Gud i Paradis. Det giver børnene noget at forholde sig til og tale ud fra. Det er en del af sorgterapien at tale om, hvor den døde er, men vi voksne er dårlige til at tale om døden, og undersøgelser viser, at få børn nogensinde taler med voksne om deres sorg. Derfor bruger nogle måske også troen i mangel på bedre,” siger han.

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad her