Pårørende børn og unge svigtes

Pårørende børn og unge svigtes

– Hvorfor har pårørende børn og unge ingen rettigheder? Det spørger Preben Engelbrekt fra Børn, Unge & Sorg om igen i dag. Denne gang på baggrund af nye undersøgelser om familier med schlerose.

Undersøgelsen viser, at andelen af børn, der træder til som sygehjælper for en skleroseramt forælder, er fordoblet – fra 13 til 29 pct. – de seneste fem år. Der er børn, som hjælper deres sygdomsramte mor med at sætte kateter op, og andre, der skifter menstruationsbind på deres mødre. Børn på 10 år sørger selv for mad, og teenagere tager sig af små søskende, af rengøring, indkøb – og bekymrer sig om, hvordan det hele nu skal gå. Samtidig er der sket et fald fra 39 til 33 procent i andelen af mennesker med sklerose, som får den hjælp, de er afhængige af, fra den kommunale hjemmepleje, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

Læs mere om undersøgelsen i Kristeligt Dagblad HER

Børn, Unge & Sorg efterlyser lovgivning og behandlingsgaranti til belastede børn og unge med syge forældre. Se hele Børn, Unge & Sorgs oplæg til politisk handling.