Samtale om døden samler folk
“Der ligger en kæmpe opgave i at få danskerne til at forholde sig til, at de er dødelige. Jeg tror, det sværeste ved at snakke om døden er, at du kommer i kontakt med, at du selv skal dø,” siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.
Reportage i Kristeligt Dagblad den 3. marts 2018
Det Etiske Råd og Det Nationale Sorgcenter rejser i øjeblikket landet rundt med en foredragsrække om den tabuiserede samtale om døden. Kristeligt Dagblad var med, da der blev inviteret til debataften i Byens Hus i Roskilde med oplæg fra Ritt Bjerregaard
Under den buede lysekrone sidder mellem 60 og 80 mennesker. Rummets mørke farver og det varme lys er måske det, der får folk til at synke tilbage i de bløde sæder og løsne lidt op. Der strømmer en iskold luft ind gennem utætte vinduer og minder om, at vinterens sidste dag også er årets indtil videre koldeste. Alle har trodset kulden og søgt indenfor for at tale om døden. Ikke at døden varmer, men det tyder på, at den samler folk.
Læs hele reportagen i Kristeligt Dagblad: Samtale om døden samler folk
Ritt Bjerregaard: Det er sværere at miste and at dø. Portræt i Kristeligt Dagblad den 3. marts 2018
”Jeg kan huske, at jeg beskrev min mor som et lig. Det var mærkeligt for andre. De sagde: ’Hun er jo din døde mor!’. Men det var jo det, hun var: Et lig,”
Sådan sagde Ritt Bjerregaard til onsdagens debatarrangement i Roskilde. Hun opfordrer alle til at snakke åbent om døden.
Kræftsyge Ritt Bjerregaard elsker livet, men har accepteret, at hun skal dø, lød det ved foredrag
Den 76-årige ekspolitiker Ritt Bjerregaard lever på lånt tid. Helt specifikt regner hun tiden i halve år, fordi hun lever med en uhelbredelig kræftsygdom.
Som oplægsholder ved arrangementet En livsnødvendig samtale om døden, der blev holdt i Roskilde onsdag aften, fortalte hun om sit forhold til døden.
Dagen forinden havde hun netop fået at vide, at hendes metastaser ikke havde bredt sig yderligere, og det giver hende endnu et halvt år uden for mange bekymringer. For selvom hun er klar over, at døden har bidt sig fast i hendes krop, kan håbet stadig blomstre.
Læs hele portrættet i Kristeligt Dagblad: Ritt Bjerregaard: Det er sværere at miste and at dø