Politisk vilje til at hjælpe efterladte unge
I dag venter unge efterladte med komplicerede sorgreatkioner urimeligt lang tid på hjælp. Særligt de unge ml 20-27 år, der har mistet en forælder venter længere og længere på den helt nødvendige behandling. Den gruppe af efterladte unge, der har det allersværest venter nu næsten 14 måneder. Men nu er der hjælp at hente for unge, der mister og får brug for psykologisk behandling.
– Vi har flere gange forsøgt at råbe politikerne op om lange ventelister. Både på politiske møder og gennem pressen. Senest gennem DR der i denne uge har løftet vores budskab om lange ventelister ud til både befolkning og politikere. Derfor er det helt fantastisk at satspuljepartierne på socialområdet i dag har bevilliget 8 mio. kr. ekstra til os over de næste 4 år. Det er en markant forhøjelse på mere end 25 pct. af Socialministeriets eksisterende støtte til Børn, Unge & Sorgs arbejde. Den øgede bevilling giver os mulighed for at nedbringe vores ventelister til et forsvarligt niveau. Det er svært at få armene ned! På vegne af efterladte unge i Danmark vil jeg gerne sige stor tak til dem, der har hjulpet os med at løfte vores sag og synliggøre de store problemstillinger, som nogle efterladte unge står overfor. Både politikere og medier.
Det siger direktør i Børn, Unge & Sorg, Preben Engelbrekt.
Læs på DR: Sabrina mistede sin mor, men kunne ikke få hjælp: Nu føler jeg ikke rigtigt noget
Se hele satspuljeaftalen på socialområdet HER
FAKTA
Mere end 55.000 unge ml 18-27 år har oplevet at miste en forælder eller søskende
Knap 20 pct af alle efteraldte udvikler en kompliceret sorgreaktion, der er behandlingskrævende